Protein og Aminosyrer

Byg kroppen stærk med proteiner og aminosyrer

Proteiner og aminosyrer er kroppens byggesten. De spiller en central rolle for alt fra muskler og energi til immunforsvar, søvn og mental ro. Her finder du et bredt udvalg af aminosyrer og proteintilskud, både som pulver og i kapsler, og de er til dig, der ønsker at støtte kroppen i hverdagen, under stress eller i forbindelse med træning og restitution.

Læs mere
  • 1
  • 2

Proteiner og aminosyrer – hvad er det, og hvad gør de for kroppen?

Hvad er proteiner og aminosyrer?

Proteiner er livsnødvendige næringsstoffer, som kroppen bruger til at opbygge og vedligeholde alle typer væv – fra muskler og hud til enzymer, hormoner og immunceller. Proteiner er opbygget af aminosyrer, som er små byggesten, som enten dannes i kroppen eller skal tilføres via kosten.

Der findes 20 forskellige aminosyrer, som kroppen bruger til at opbygge proteiner. Ud af disse er 9 såkaldt essentielle aminosyrer. Dem kan kroppen ikke selv danne, og de skal derfor tilføres gennem kosten. De resterende aminosyrer betegnes som ikke-essentielle, fordi kroppen kan producere dem selv - enten direkte eller ved at omdanne andre aminosyrer. Ud over deres rolle i proteinsyntesen har flere aminosyrer også særlige funktioner i kroppen. Nogle er involveret i regulering af søvn og humør, i kroppens stressrespons, immunforsvar eller i beskyttelse af cellerne mod oxidativt stress.

Vi får proteiner og aminosyrer fra maden, men behovet kan være øget ved bl.a. høj alder, fysisk aktivitet, stress, sygdom, lavt kalorieindtag eller ved plantebaseret kost. I disse tilfælde kan tilskud i form af proteinpulver eller enkelte aminosyrer være en effektiv måde at sikre kroppens behov.

Hvorfor er proteiner og aminosyrer vigtige?

Et lavt indtag af protein eller essentielle aminosyrer over lang tid kan svække kroppens funktioner. Det kan føre til nedsat muskelmasse, langsom restitution, træthed, søvnproblemer, hudforandringer, hormonelle ubalancer og et svækket immunforsvar.

Aminosyrer er ikke kun relevante for dem, der træner – de er vigtige hele livet. Nogle understøtter hjernen og nervesystemet, andre støtter energiniveauet og kredsløbet, mens visse har antioxidative eller immunstyrkende egenskaber..

Derfor er aminosyretilskud ikke kun for atleter, men også for dem der ønsker mere energi, bedre søvn, stærkere modstandskraft eller sund aldring.

Et passende indtag af aminosyrer og protein kan:

  • Støtte muskelopbygning og restitution
  • Bidrage til bedre søvn og mindre uro
  • Hjælpe ved træthed og lavt energiniveau
  • Understøtte immunforsvar og hudens funktion
  • Bidrage til neurotransmittere og mental balance
  • Hjælpe kroppen med at håndtere oxidativt stress

Vores udvalg dækker mange behov – uanset om du er aktiv sportsudøver, i en stresset periode, har fokus på sund aldring eller bare vil støtte din krop indefra.

 

Find det rette produkt for dig 

  • Til muskelopbygning og restitution: Aminosyrekompleks, L-glutamin og kreatin
  • Til bedre søvn og mental ro: GABA, L-theanin og L-tryptofan
  • Til immunforsvar og cellestøtte: NAC, L-lysine og glycin
  • Til energi og kredsløb: L-arginin, taurin og NAD⁺

EAA står for Essential Amino Acids og dækker over de 9 essentielle aminosyrer, som kroppen ikke selv kan danne og derfor skal have tilført gennem kosten eller som tilskud. De er vigtige for blandt andet proteinsyntese, energistofskifte og vedligeholdelse af muskelmasse.

BCAA betyder Branched-Chain Amino Acids og består af tre af de essentielle aminosyrer: leucin, isoleucin og valin. De er særligt kendt for deres rolle i forbindelse med muskelopbygning og restitution efter fysisk aktivitet.

Vi tilbyder et aminosyrekompleks, der indeholder både EAA og BCAA – en nem måde at dække hele behovet for essentielle aminosyrer på.

L-glutamin er særlig populær blandt aktive mennesker, da den støtter restitution og kan hjælpe ved muskelømhed. Den er også vigtig for tarmceller og immunforsvar.

GABA er en hæmmende neurotransmitter, som virker beroligende på nervesystemet. L-theanin fremmer ro og fokus uden at virke sløvende. Mange kombinerer dem for øget virkning ved uro, søvnproblemer eller stress.

NAC er forløber til glutathion – kroppens vigtigste antioxidant – og bruges ofte til at støtte immunforsvar, leverfunktion og luftveje. Det er især populært i perioder med øget oxidativt stress.

Mange af vores aminosyretilskud er veganske, bl.a. L-lysine, L-arginin, GABA og L-theanin. Læs altid produktbeskrivelsen, hvor vi angiver, om produktet er egnet til veganere og vegetarer.

Det kan blandt andet vise sig som lav muskelmasse, træthed, langsom restitution, tør hud, nedsat immunforsvar eller problemer med søvn og humør. Langvarigt underskud kan påvirke kroppens generelle balance.