D3 Vitamin

Solskinsvitaminet for knogler, immunforsvar og mental sundhed

D-vitamin er et fedtopløseligt vitamin, som kroppen primært danner ved hjælp af sollys. Det er kendt for sin rolle i knoglesundhed, men spiller også en vigtig rolle i immunsystemet, musklerne, nervesystemet og cellernes normale funktion. Da mange har svært ved at få nok gennem sol og kost – især i vinterhalvåret – kan tilskud være en effektiv måde at støtte kroppens behov året rundt. Her finder du vores udvalg af D-vitamintilskud i høj kvalitet.

Læs mere
4 af 16 produkter

D-vitamin - Hvad er det, og hvorfor er det vigtigt?

Hvad er D-vitamin?

D-vitamin er et fedtopløseligt vitamin – eller mere præcist et prohormon – som kroppen selv kan danne i huden ved udsættelse for solens UVB-stråler. Det omdannes derefter i leveren og nyrerne til den aktive form, calcitriol, som virker i kroppens celler. D-vitamin findes også i kosten, især i fed fisk, æg og lever, men det er svært at dække behovet alene gennem mad i Norden. Derfor anbefales tilskud i vinterhalvåret – og året rundt for særligt udsatte grupper. Søger du en nem måde at opretholde et sundt D-vitaminniveau på, er kosttilskud med D3-vitamin det bedste valg. 

Hvorfor er D-vitamin vigtigt?

D-vitamin er nødvendigt for kroppens optagelse og udnyttelse af calcium og fosfor, hvilket er afgørende for at vedligeholde stærke knogler, tænder og muskler. Men D-vitamin spiller også en langt bredere rolle i kroppen – det understøtter immunsystemet, har betydning for celledeling, hjælper med at regulere inflammation og kan påvirke både humør og mental funktion. Mangel kan føre til træthed, muskelsvaghed, nedsat immunforsvar og i svære tilfælde bløde knogler (osteomalaci) hos voksne eller rakitis hos børn. Mange har lave niveauer uden symptomer – især i vinterhalvåret – og derfor kan tilskud være en enkel og effektiv måde at sikre et passende niveau.

D-vitamin er også i centrum for en voksende mængde forskning, som peger på dets rolle i alt fra immunforsvar og aldring til mental sundhed og kroniske sygdomme. Du kan læse meget mere om D-vitamin og den nyeste viden i vores artikel her.

Kroppen danner selv D-vitamin, når huden udsættes for sollys. Det findes også i fed fisk, æg og berigede fødevarer – men i Norden er tilskud nødvendigt i vinterhalvåret. Tilskud anbefales også hele året til risikogrupper som ældre, gravide, mørkhudede og personer uden soleksponering.

D3 (cholecalciferol) er den mest aktive og effektive form af D-vitamin og dannes i huden ved sollys. D2 (ergocalciferol) findes primært i plantekilder og har lavere biologisk aktivitet i kroppen. De fleste tilskud indeholder D3.

Ja, D-vitamin er fedtopløseligt og lagres i kroppen. Meget høje doser over længere tid kan føre til forhøjet calcium i blodet (hyperkalcæmi), hvilket kan give symptomer som kvalme, træthed og nyreproblemer. Den øvre sikre grænse for voksne er 100 µg dagligt (svarende til 4.000 IE) fastlagt af både EFSA (2012) og NIH. Følg derfor altid den anbefalede dosis og tal med din læge ved tvivl eller længerevarende brug.

D-vitamin optages bedst sammen med et måltid, der indeholder fedt. Det kan tages morgen eller aften, men regelmæssig daglig indtagelse er vigtigere end tidspunktet på dagen.

D-vitaminmangel er udbredt i Danmark - særligt i vinterhalvåret - og kan påvirke både fysisk og mental sundhed. Symptomerne varierer, men kan omfatte:

  • Træthed og lav energi
  • Muskelsvaghed og ømhed
  • Knoglesmerter og øget risiko for brud
  • Humørsvigninger, nedtrykthed og søvnproblemer

Mangel kan være uden tydelige symptomer og opdages først ved blodprøver. Derfor anbefales det at være opmærksom på sit niveau – især hvis man tilhører en risikogruppe eller sjældent får sollys.

Der findes mange forskellige D-vitamin produkter på markedet, så det kan være svært at finde ud af, hvilket produkt der er det rigtige for dig. Nedenfor er en oversigt over forskellene på de forskellige produkt typer, så du kan beslutte, hvilken der er den rette for dig:

  • Tabletter: Tabletter har den fordel, at de er nemme at transportere rundt og de har en lang holdbarhed. For at få optimal optagelse af D-vitamin skal disse helst indtages med et fedtholdigt måltid.
  • Softgels: Softgels er D-vitamin opløst i olie, som ligger indeni en kapsel. Softgels har typisk en lidt kortere holdbarhed. Fordi D-vitaminet er opløst i fedt, er man ikke ligeså afhængig af at indtage det samtidig med et fedtholdigt måltid for at få optimal optagelse. Det kan for nogen være rart at kunne tage det mellem måltider. 
  • Spray og dråber: Denne form for D-vitamin er god til personer der har svært ved at sluge piller eller som supplement til børn, der ikke kan sluge piller, da disse produkter er på flydende form.