Hvad viste 95.000+ søvn-trackere om søvn og sygdom?

Vi ved, at for lidt søvn kan påvirke helbredet. Men hvor meget betyder det egentlig, hvordan vi sover? Er det vigtigst at få nok timer, eller spiller fordelingen mellem REM-søvn, dyb søvn og natlige opvågninger også en rolle?

Det spørgsmål har forskere forsøgt at besvare ved at undersøge søvnen hos mere end 95.000 mennesker, som bar en bevægelsessensor på håndleddet i syv døgn. Derefter fulgte de deltagerne i næsten ni år for at se, om deres søvnmønstre hang sammen med risikoen for at udvikle mere end 1.000 forskellige sygdomme.

Resultaterne, der blev offentliggjort i PLOS Medicine i september 2026, var opsigtsvækkende: Mere REM-søvn hang sammen med lavere risiko for 83 sygdomme, herunder demens, Parkinsons sygdom og multipel sklerose. Men også den dybe søvn, regelmæssigheden og antallet af natlige opvågninger viste interessante sammenhænge med helbredet.

En uges søvnmålinger og næsten ni års sygdomsdata

Studiet omfattede 95.559 deltagere fra UK Biobank, en stor britisk forskningsdatabase. De var i gennemsnit 56 år, med 56% kvinder og 44% mænd.

Alle havde båret et accelerometer på håndleddet i syv sammenhængende døgn, altså en sensor, der registrerer bevægelse og dermed kan give oplysninger om, hvornår man sandsynligvis sover, hvor længe man sover, og hvor urolig søvnen er.

Ved hjælp af en maskinlæringsmodel beregnede forskerne, hvor meget tid deltagerne tilbragte i REM-søvn, dyb søvn og lettere søvn. De så også på den samlede søvnlængde, hvor meget søvnen varierede fra nat til nat, og hvor længe deltagerne lå vågne efter først at være faldet i søvn.

I de efterfølgende knap ni år blev nye sygdomsdiagnoser registreret gennem sundhedsregistre. På den måde kunne forskerne undersøge sammenhængen mellem søvnen og hele 1.049 forskellige sygdomme og helbredstilstande, samtidig med at de tog højde for blandt andet alder, køn, socioøkonomiske forhold og livsstil.

Det særlige ved studiet er ikke kun det store antal deltagere, men også at søvnen blev registreret frem for blot at blive beskrevet af deltagerne selv. Meget tidligere søvnforskning har været baseret på spørgeskemaer om, hvor længe folk plejer at sove, men i det her studie kunne forskerne undersøge flere sider af søvnen, som de fleste af os ville have svært ved at beskrive præcist.

Mere REM-søvn hang sammen med lavere risiko for 83 sygdomme

Det mest opsigtsvækkende resultat handlede om REM-søvnen.

REM står for Rapid Eye Movement og er den søvnfase, hvor hjernen er særligt aktiv, og hvor mange af vores mest levende drømme opstår. REM-søvn forbindes blandt andet med hukommelse, læring og følelsesmæssig bearbejdning, men vi ved stadig ikke præcist, hvilken betydning den har for udviklingen af forskellige sygdomme.

I det nye studie fandt forskerne en sammenhæng mellem mængden af REM-søvn og risikoen for hele 83 sygdomme fordelt på 12 sygdomskategorier. Når de sammenlignede personer med en forskel på omkring 48 minutters REM-søvn pr. nat, havde dem med mest REM-søvn generelt en lavere beregnet risiko.

Især sammenhængene med neurologiske sygdomme - altså sygdomme i nervesystemet og hjernen - var markante:

Det er vigtigt at forstå, at tallene viser forskelle i risiko mellem personer med mere og mindre REM-søvn. De betyder altså ikke, at man kan reducere sin risiko for Parkinsons sygdom med 80% ved at få 48 minutters ekstra REM-søvn hver nat.

Alligevel er det bemærkelsesværdigt, at REM-søvnen viste så mange sammenhænge på tværs af forskellige sygdomme, ikke mindst dem, der påvirker hjernen. Det rejser spørgsmålet, om REM-søvnen spiller en større rolle for vores sundhed, end vi hidtil har kunnet dokumentere.

Men der findes også en anden mulig forklaring: Ændringer i REM-søvnen kan være et tidligt tegn på sygdomsprocesser, som allerede er i gang. Den forskel vender vi tilbage til.

Dyb søvn viste især sammenhæng med diabetes og depression

Mens REM-søvnen er præget af høj hjerneaktivitet og drømme, er den dybe søvn kendetegnet ved langsomme hjernebølger. Det er en søvnfase, der blandt andet forbindes med fysisk restitution og reguleringen af kroppens hormoner og stofskifte.

Og her tegnede der sig et andet mønster: Omkring 48 minutters mere dyb søvn hang sammen med 11 % lavere relativ risiko for type 2-diabetes og 14 % lavere risiko for svær depression. Samlet fandt forskerne en lavere risiko for syv sygdomme hos deltagere med mere dyb søvn.

Særligt resultatet for diabetes er værd at hæfte sig ved, for vi ved fra tidligere forskning, at søvn påvirker kroppens evne til at regulere blodsukkeret og reagere på insulin. I eksperimentelle studier har forskere ligefrem forstyrret den dybe søvn hos raske mennesker og efterfølgende målt en forringet insulinfølsomhed.

Der er altså en biologisk forklaring på, hvorfor dyb søvn kan have betydning for den metaboliske sundhed. Men vi kan endnu ikke sige, om mere dyb søvn beskytter mod diabetes, eller om mennesker med en sundere metabolisme også har lettere ved at få god, dyb søvn.

Den lettere søvn viste til gengæld et mere blandet billede, fx hang mere let søvn sammen med højere risiko for nogle sygdomme, blandt andet depression, men lavere risiko for andre, herunder hjertesvigt. Søvnens forskellige faser ser med andre ord ikke ud til at have den samme sammenhæng med alle sygdomme.

Det handler også om, hvor sammenhængende vi sover

Hvor mange timer sov du i nat? Det er nok det spørgsmål, de fleste af os stiller, når vi taler om søvn. Men forskerne undersøgte også noget, der kan være mindst lige så relevant: Hvor regelmæssigt sover vi, og hvor ofte vågner vi i løbet af natten?

Deltagere med mere uregelmæssig søvn havde blandt andet 23 % højere relativ risiko for angstlidelser og 26 % højere risiko for svær depression. Og jo mere tid deltagerne tilbragte vågne efter først at være faldet i søvn, desto tydeligere var sammenhængen med flere psykiske og adfærdsmæssige lidelser, herunder alkoholrelaterede problemer.

To mennesker kan altså godt sove syv timer i alt og alligevel have vidt forskellige nætter. Den ene sover måske uafbrudt, mens den anden vågner igen og igen og ligger vågen i længere perioder. Begge kan ende med syv timers registreret søvn, men deres søvn har været meget forskellig.

Det er en vigtig påmindelse om, at antallet af timer ikke nødvendigvis fortæller hele historien.

Samtidig er forholdet mellem søvn og psykisk helbred kompliceret, for angst og depression kan gøre det sværere at sove, mens dårlig søvn omvendt kan forværre de psykiske symptomer. Det nye studie kan derfor ikke afgøre, hvad der kommer først.

Seks til otte timers søvn var forbundet med den laveste sygdomsrisiko

Når det gjaldt søvnens samlede længde, tegnede der sig også et tydeligt mønster. For 69 sygdomme lå den laveste risiko blandt deltagere, der sov mellem seks og otte timer om natten.

I den anden ende af skalaen var mindre end fem timers søvn forbundet med højere risiko for 37 sygdomme, blandt andet demens, hjertesvigt og type 2-diabetes.

Det betyder ikke nødvendigvis, at seks timers søvn er tilstrækkeligt for alle. Voksne anbefales generelt syv til ni timers søvn, men nyere forskning peger på, at søvnens regelmæssighed kan være mindst lige så vigtig som antallet af timer. Fx fandt et stort studie fra 2024, at regelmæssige søvnmønstre var en stærkere indikator for dødelighed end søvnlængden alene. Det afgørende er derfor ikke kun, hvor længe vi sover, men også om vi sover regelmæssigt og sammenhængende. 

Søvnlængden har desuden betydning for, hvor meget vi får af de forskellige søvnfaser. Den dybe søvn fylder typisk mest i den første del af natten, mens REM-søvnen bliver mere fremtrædende senere, så hvis vi konsekvent afkorter vores nattesøvn, kan vi derfor også komme til at skære en væsentlig del af REM-søvnen væk.

Det kan være en del af forklaringen på, hvorfor både søvnens længde og fordelingen mellem søvnfaser hænger sammen med risikoen for forskellige sygdomme.

Men hvor præcist kan et armbånd måle REM-søvn?

Næsten 100.000 deltagere gør studiet usædvanligt stort. Men der er en vigtig detalje ved målingerne, som vi er nødt til at have med.

Armbåndene målte ikke REM-søvn eller dyb søvn direkte. De registrerede bevægelser, som en algoritme derefter brugte til at beregne, hvilke søvnfaser deltagerne sandsynligvis befandt sig i.

Hvis man vil måle søvnfaser præcist, bruger man normalt polysomnografi, hvor man blandt andet registrerer hjernens elektriske aktivitet, øjenbevægelser og muskelaktivitet, så man kan se, hvornår personen befinder sig i de forskellige søvnfaser.

Et accelerometer har ikke adgang til de samme oplysninger, så det kan give et godt estimat af søvn og vågenhed ud fra bevægelse, men det er langt vanskeligere at afgøre, om en person befinder sig i REM-søvn, dyb søvn eller lettere søvn.

Det gør ikke resultaterne værdiløse, for avancerede algoritmer kan finde interessante mønstre i store datasæt; men usikkerheden betyder, at vi skal være varsomme med at tolke de præcise sammenhænge mellem enkelte søvnfaser og sygdom.

Der er også en anden begrænsning, for deltagernes søvn blev kun registreret i syv dage, mens deres sygdomsudvikling blev fulgt i næsten ni år. En uge kan give et ganske godt billede af vores normale søvn, men vi ved ikke, om deltagernes søvnmønstre ændrede sig i årene efter målingerne.

Kan dårlig REM-søvn være et tidligt tegn på sygdom?

Der er endnu en vigtig grund til ikke at tolke resultaterne som bevis for, at mere REM-søvn forebygger sygdom: Forestil dig, at en person har mindre REM-søvn end gennemsnittet og otte år senere får diagnosticeret Parkinsons sygdom. Det kan se ud, som om den manglende REM-søvn har øget risikoen, men hvad nu, hvis sygdommen allerede var begyndt at udvikle sig, da søvnen blev målt?

Flere neurodegenerative sygdomme udvikler sig over mange år, før de første tydelige symptomer viser sig. Ved Parkinsons sygdom kan forstyrrelser i REM-søvnen fx optræde længe før de klassiske motoriske symptomer. Det betyder, at ændringer i REM-søvnen i nogle tilfælde kan være et tidligt tegn på sygdom frem for en årsag til den.

Det samme kan gælde andre sygdomme, hvor metaboliske forstyrrelser, psykiske lidelser og begyndende neurologisk sygdom kan påvirke søvnen, længe før der stilles en diagnose.

Vi ved derfor ikke, om mere REM-søvn beskytter mod sygdom, eller om mennesker, der endnu ikke er påvirket af bestemte sygdomsprocesser, ganske enkelt har mere normal REM-søvn. Den forskel er helt afgørende, hvis resultaterne på et tidspunkt skal bruges til at forebygge sygdom.

Skal vi begynde at optimere REM-søvnen på vores smartwatch?

Med så markante resultater kan det være fristende at begynde at holde ekstra øje med REM-søvnen og den dybe søvn på sit smartwatch, og måske endda forsøge at få tallene til at stige. Men det er ikke, hvad studiet giver os grundlag for, for søvnfaserne på almindelige wearables er estimater, og præcisionen varierer mellem forskellige enheder og algoritmer. Samtidig ved vi endnu ikke, om det faktisk vil reducere sygdomsrisikoen, hvis vi formår at øge mængden af REM-søvn eller dyb søvn.

Det giver derfor mere mening at se på søvnen som en helhed og arbejde med de faktorer, vi ved har betydning for søvnkvaliteten, herunder regelmæssige søvntider, tilstrækkelig søvn og færre natlige forstyrrelser. Hvis man ofte vågner, sjældent føler sig udhvilet eller har vedvarende søvnproblemer, er det desuden vigtigt at undersøge årsagen, da blandt andet søvnapnø, medicin, stress og andre helbredsforhold kan påvirke søvnens kvalitet og sammenhæng.

Hvad kan du selv gøre for at forbedre din søvn?

Selvom vi endnu ikke ved, om mere REM-søvn eller dyb søvn direkte kan forebygge sygdom, findes der heldigvis en del forskning i, hvad der kan hjælpe os med at sove bedre. Her giver det mening at begynde med søvnvanerne, fordi de påvirker kroppens døgnrytme og søvnregulering, og derefter overveje, om bestemte kosttilskud eller andre præparater kan være relevante for netop de problemer, man oplever.

Start med dine søvnvaner

Regelmæssighed er et godt sted at begynde, og det gælder især tidspunktet, hvor du står op. Prøv at holde nogenlunde de samme senge- og opvågningstider gennem hele ugen, også i weekenden, og sørg samtidig for at afsætte nok tid til søvn. De fleste voksne har brug for omkring 7-9 timer, men det er ikke hugget i sten. Nyere forskning peger faktisk på, at det kan være vigtigere for vores helbred at sove på nogenlunde samme tid hver dag end at ramme et bestemt antal timer.

Lys er en anden vigtig faktor, fordi det er med til at regulere kroppens indre ur. Dagslys om morgenen hjælper med at stabilisere døgnrytmen, mens dæmpet belysning om aftenen gør det lettere for kroppen at forberede sig på søvn. Så det kan være en god idé at komme udenfor tidligt på dagen og skrue ned for kraftigt lys og skærmbrug i timerne før sengetid.

Temperaturen i soveværelset kan også have betydning, og de fleste sover bedst i et mørkt, roligt og forholdsvis køligt rum. Samtidig er det værd at være opmærksom på koffein, som kan påvirke søvnen mange timer efter den sidste kop kaffe, og alkohol, som godt nok kan gøre os søvnige, men samtidig kan forstyrre søvnens struktur og give flere opvågninger i løbet af natten.

Hvis det især er tankemylder eller uro, der holder dig vågen, kan afslapningsøvelser, rolig vejrtrækning eller yoga nidra være værd at prøve. Regelmæssig fysisk aktivitet kan også forbedre søvnen, mens meget sen og intensiv træning kan være uhensigtsmæssig for nogle, hvis den gør det vanskeligere at falde til ro.

Hvilke kosttilskud kan være relevante ved forskellige søvnproblemer?

Der findes efterhånden en del forskning i kosttilskud, som måske kan hjælpe os med at sove bedre, men det er langt fra alle, der er undersøgt lige grundigt. Nogle ser ud til at hjælpe med at falde hurtigere i søvn, andre kan dæmpe uro og tankemylder, mens enkelte har vist forbedringer i søvnkvaliteten eller følelsen af at være udhvilet dagen efter.

Det er også vigtigt at skelne mellem, hvad forskningen faktisk viser, og hvad der blot lyder lovende ud fra et stofs virkning i kroppen. Et stof kan eksempelvis påvirke GABA-systemet, som er med til at dæmpe aktiviteten i hjernen, uden at vi dermed ved, om det hjælper mennesker med at sove bedre.

I tabellen har vi samlet de mest interessante muligheder efter søvnproblem. Doserne er hentet fra humane studier eller fra konkrete protokoller, hvor forskningen endnu er begrænset. De er ikke nødvendigvis anbefalede doser, og især ved planteekstrakter er det vigtigt at se på koncentrationen og ikke kun antallet af milligram.

Melatonin: Hvorfor er mere ikke nødvendigvis bedre?

Melatonin er et hormon, som kroppen selv producerer, når det bliver mørkt, og som hjælper med at fortælle kroppen, at det er nat. Det er derfor især interessant, hvis du først bliver søvnig meget sent, har jetlag eller på anden måde har fået forskudt din døgnrytme.

Det er fristende at tro, at mere melatonin giver bedre søvn, men sådan hænger det ikke nødvendigvis sammen. Lave doser omkring 0,3-1 mg kan være relevante, når målet er at flytte døgnrytmen, mens en dosis-respons-metaanalyse fra 2024 fandt de største gennemsnitlige forbedringer i indsovningstid og søvnlængde omkring 3-5 mg. Højere doser gav ikke yderligere gennemsnitlig effekt i analysen, og derfor er der ikke nogen god grund til automatisk at skrue op, hvis en lavere dosis virker.

Det har også betydning, om melatoninen frigives hurtigt eller langsomt. Hurtigt frigivet melatonin bruges især, når man ønsker at påvirke tidspunktet for indsovning, mens depotmelatonin frigives over længere tid og derfor kan være mere relevant ved bestemte problemer med at forblive i søvnen. Det betyder dog ikke, at depotmelatonin hjælper alle, som vågner om natten. Melatonin er et lægemiddel i Danmark, og både dosis, frigivelsesform og tidspunkt bør tilpasses det konkrete problem sammen med lægen.

[[products-1]]

Tankemylder og uro: Lavendel, safran, L-theanin og passionsblomst

Hvis du ligger vågen, fordi tankerne kører, kan det give mere mening at arbejde med uroen end at forsøge at gøre dig selv søvnig. Her er der flere interessante muligheder, men forskningen er ikke lige stærk for dem alle.

Lavendel er et af de bedre undersøgte plantestoffer mod uro og angst. Flere randomiserede studier af det standardiserede lavendeloliepræparat Silexan har vist forbedringer i angstsymptomer, typisk ved 80 mg dagligt og i nogle studier 160 mg. Søvnen blev også bedre hos nogle af deltagerne, og en del af forklaringen ser ud til at være, at de var mindre angste og derfor havde lettere ved at sove. Det er vigtigt, at der er tale om et bestemt standardiseret ekstrakt, for vi kan ikke uden videre forvente samme virkning af almindelig lavendelolie, lavendelte eller en diffuser i soveværelset.

Safran er også interessant, og her er der efterhånden flere humane studier. I et randomiseret studie fra 2025 fik 165 voksne med søvnproblemer enten 20 mg eller 30 mg standardiseret safranekstrakt eller placebo i fire uger. Begge doser gav forbedringer i oplevet søvnkvalitet og stress, selvom effekten på egentlige insomnisymptomer var mere beskeden. Andre mindre studier har også vist lovende resultater, men vi mangler stadig forskning i, hvor længe effekten holder, og om forskellige safranekstrakter virker lige godt.

L-theanin er en aminosyre, som blandt andet findes i te, og som er undersøgt for sin mulige beroligende virkning. I mindre humane studier har doser omkring 200 mg dagligt vist forbedringer i oplevet stress og søvnkvalitet, mens andre studier har brugt op til 400 mg. Det er en interessant mulighed, hvis det især er svært at falde til ro om aftenen, men vi ved endnu ikke, hvor stor effekten er, eller hvilken dosis der er bedst. Nogle oplever også mere livagtige drømme, men det er ikke godt undersøgt.

Passionsblomst har længe været brugt ved uro og søvnproblemer, og enkelte mindre studier har vist forbedringer i søvnkvalitet eller søvnlængde. Her skal man dog være særlig opmærksom på, hvilket produkt man bruger, for der er stor forskel på tørret passionsblomst og koncentrerede ekstrakter. Et produkt kan eksempelvis indeholde 1.500-2.000 mg ekstrakt dagligt, mens et andet angiver en tilsvarende mængde tørret plante, og de to ting kan ikke sammenlignes direkte. Det er derfor vigtigt at se på ekstraktionsforhold og eventuel standardisering af de aktive plantestoffer. Den optimale dosis mod søvnproblemer er endnu ikke fastlagt.

Ashwagandha er også undersøgt ved stressrelaterede søvnproblemer, og flere mindre randomiserede studier har vist forbedringer i søvnkvaliteten. Her er der blandt andet anvendt 120 mg standardiseret ekstrakt dagligt eller 300 mg rodekstrakt to gange dagligt, men ekstrakterne indeholder forskellige mængder withanolider og kan derfor ikke sammenlignes direkte. 

[[products-2]]

Glycin og magnesium: Når søvnen ikke føles god nok

Hvis du egentlig sover, men alligevel vågner og føler dig træt, er glycin et af de stoffer, der er værd at se nærmere på. Glycin er en aminosyre, som blandt andet indgår i kroppens produktion af kollagen, men som også spiller en rolle i nervesystemet og kroppens temperaturregulering. I små humane studier har 3 g glycin før sengetid givet forbedringer i den oplevede søvnkvalitet og mindre træthed dagen efter. Resultaterne er interessante, men studierne er forholdsvis små, og vi ved endnu ikke, om glycin hjælper ved egentlig søvnløshed, reducerer natlige opvågninger, sænker kroppens temperatur for bedre søvn eller øger mængden af REM-søvn og dyb søvn.

Magnesium er et andet populært søvntilskud, men her er det vigtigt at skelne mellem de forskellige former. Magnesium indgår i nervesystemets og musklernes normale funktion, og et lavt magnesiumindtag kan være relevant at rette op på, men det betyder ikke, at ekstra magnesium nødvendigvis forbedrer søvnen hos alle.

Magnesium-L-threonat har fået særlig opmærksomhed, fordi det er udviklet med henblik på at øge tilgængeligheden af magnesium i hjernen. I et mindre randomiseret studie fra 2024 fik 80 voksne med søvnproblemer 1 g magnesium-L-threonat dagligt i tre uger, og forskerne fandt forbedringer i flere søvnrelaterede mål. Et nyere studie med 100 voksne anvendte 2 g dagligt i seks uger og fandt forbedringer i nogle af deltagernes egne vurderinger af søvnen, men ikke i de søvnmålinger, der blev registreret med en wearable.

Det er vigtigt at skelne mellem magnesium-L-threonat og elementært magnesium, fordi 2 g magnesium-L-threonat typisk kun indeholder omkring 150 mg elementært magnesium. Når man læser en etiket, skal man derfor være sikker på, hvilket af de to tal der er angivet.

Magnesiumbisglycinat er også undersøgt, blandt andet i et randomiseret studie med 155 voksne, hvor 250 mg elementært magnesium dagligt i fire uger gav en lille forbedring i insomnisymptomer sammenlignet med placebo. Det er lovende, men ikke tilstrækkeligt til at sige, at bisglycinat er bedre end andre former, og vi har heller ikke gode studier, som direkte sammenligner bisglycinat med L-threonat ved søvnproblemer.

[[products-3]]

Apigenin, GABA og de andre muligheder

Der findes også en række andre stoffer, som ofte indgår i søvnprodukter, men hvor forskningen er mere begrænset, eller hvor de doser, man ser anbefalet, ikke nødvendigvis er undersøgt grundigt hos mennesker.

Apigenin er et plantestof, som blandt andet findes i kamille, persille og selleri. Det har vist beroligende egenskaber i laboratorie- og dyreforsøg, og der findes også humane studier af kamillepræparater, men de kan ikke bruges som sikker dokumentation for isoleret apigenin. Apigenin bruges ofte i doser omkring 50 mg, blandt andet i Andrew Hubermans søvnprotokol, men vi mangler stadig gode kliniske studier, der viser, om netop denne dosis forbedrer søvnen.

GABA er et af hjernens vigtigste hæmmende signalstoffer og hjælper med at dæmpe aktiviteten i nervesystemet. Det lyder derfor oplagt at tage GABA som tilskud, hvis man har svært ved at falde til ro, men vi ved endnu ikke præcist, hvor meget GABA indtaget gennem munden der påvirker hjernen. Mindre humane studier har undersøgt forskellige doser, og 250-500 mg bruges også i populære søvnprotokoller, men dokumentationen er endnu for begrænset til at sige, hvor godt det virker ved søvnproblemer.

Myo-inositol er et stof, som indgår i cellernes signalering og blandt andet er undersøgt i forbindelse med stofskifte og psykisk velbefindende. Det optræder også i søvnprotokoller i doser omkring 900 mg, men der er endnu ikke god dokumentation for, at netop denne dosis forbedrer almindelige søvnproblemer.

Baldrian har været brugt som søvnmiddel i mange år og er undersøgt i en række humane studier. Resultaterne er blandede, og en af udfordringerne er, at produkterne varierer betydeligt i både ekstrakt og koncentration. Nogle søvnprotokoller anvender 50-75 mg, mens kliniske studier har undersøgt doser på 300-600 mg.

Kiwi og surkirsebær er også blevet undersøgt for deres mulige virkning på søvnen. Små studier har peget på forbedringer i blandt andet søvnlængde og søvnkvalitet, men en stor del af forskningen er lavet med hele frugter eller juice. Derfor ved vi ikke, om koncentrerede ekstrakter i kapsler har samme effekt, selvom man kan finde produkter med eksempelvis 500-1.000 mg kiwi-ekstrakt eller 500 mg surkirsebærekstrakt.

Zink er især relevant, hvis man har mangel. Der findes mindre studier, hvor zink er kombineret med blandt andet magnesium og melatonin, men det er vanskeligt at afgøre, hvor stor en del af effekten der skyldes zink alene. Derfor giver det mere mening at rette op på en eventuel mangel end at tage store doser zink alene for at forbedre søvnen.

[[products-4]]

Skal man kombinere flere søvntilskud?

Det kan være fristende at kombinere flere tilskud, især når de virker på forskellige måder, men der er ikke nødvendigvis dokumentation for, at en kombination virker bedre end de enkelte stoffer. Og hvis man begynder med fem forskellige tilskud på én gang, er det næsten umuligt at vide, hvad der faktisk hjælper, eller hvad der eventuelt giver bivirkninger.

En kombination af magnesium, apigenin og L-theanin er eksempelvis blevet populær gennem Andrew Hubermans søvnprotokol, mens produkter som Gorilla Mind Dream samler endnu flere ingredienser, blandt andet GABA, ashwagandha, citronmelisse, baldrian, kamille, humle og melatonin. Men selvom hvert stof har en mulig forklaring på, hvorfor det kan påvirke søvnen, betyder det ikke, at kombinationen er undersøgt eller dokumenteret som mere effektiv.

Det afgørende er derfor ikke nødvendigvis, hvor mange ingredienser et produkt indeholder, men om de passer til det søvnproblem, man forsøger at løse. Hvis det især er tankemylder, der holder dig vågen, er det ikke sikkert, at du har brug for de samme stoffer som en person, der har fået forskudt sin døgnrytme eller vågner gentagne gange om natten.

Vi ved heller ikke, om de tilskud, der har vist forbedringer i søvnkvalitet, faktisk øger mængden af REM-søvn eller dyb søvn. Og selvom det nye studie fandt sammenhænge mellem søvnmønstre og en lang række sygdomme, betyder det ikke, at kosttilskud kan forebygge dem.

Ved længerevarende søvnløshed er det desuden værd at se nærmere på, hvad der forstyrrer søvnen. Her er kognitiv adfærdsterapi mod søvnløshed (CBT-I) fortsat den behandling, der har den stærkeste dokumentation, også når problemet har stået på i lang tid.

I vores guide Den store guide til god søvn går vi mere i dybden med søvnvaner, døgnrytme og de forskellige tilskud, så du kan læse videre om, hvad der kan hjælpe ved forskellige søvnproblemer.

Søvnens kvalitet fortæller mere end antallet af timer

Det nye studie er et af de mest omfattende forsøg på at undersøge, hvordan registrerede søvnmønstre hænger sammen med senere sygdom, og særligt REM-søvnen skiller sig ud med sammenhænge til 83 forskellige sygdomme. Også den dybe søvn, regelmæssigheden og de natlige opvågninger ser ud til at fortælle noget vigtigt om vores helbred, selvom vi endnu ikke ved, hvor meget af sammenhængen der skyldes søvnen selv, og hvor meget der kan forklares af andre forhold eller sygdomme, som allerede er under udvikling.

Studiet giver os derfor ikke en opskrift på, hvor mange minutters REM-søvn eller dyb søvn vi skal forsøge at opnå, men det understreger, hvorfor det er værd at tage vores søvn alvorligt. For selvom antallet af timer stadig har betydning, er det efterhånden tydeligt, at vi også er nødt til at interessere os for, hvor regelmæssigt og sammenhængende vi sover, hvis vi vil forstå søvnens betydning for vores sundhed.