Hukommelsesproblemer, muskelsmerter, depression og søvnforstyrrelser er blandt de bivirkninger, der ofte forbindes med kolesterolsænkende statiner. Men en omfattende analyse af mere end 150.000 forsøgsdeltagere viser, at forskerne ikke kunne dokumentere en øget risiko for langt de fleste af de undersøgte bivirkninger. Enkelte risici er dog reelle, og den nye forskning giver et mere nuanceret billede af, hvad man bør være opmærksom på under behandlingen.
Statiner er blandt de mest anvendte lægemidler til forebyggelse af hjerte-kar-sygdomme. De sænker blodets indhold af LDL-kolesterol og kan dermed reducere risikoen for blandt andet blodpropper i hjertet og slagtilfælde. Alligevel er mange bekymrede for behandlingens bivirkninger, ikke mindst fordi indlægssedlerne indeholder lange lister over symptomer, som kan opstå under behandlingen.
Men når en person oplever muskelsmerter, søvnproblemer eller koncentrationsbesvær efter at være begyndt på statiner, er det ikke nødvendigvis medicinen, der er årsagen. Mange af disse symptomer forekommer også hos mennesker, som ikke tager statiner, og det kan derfor være vanskeligt at afgøre, om der faktisk er en sammenhæng.
Det har forskere fra Cholesterol Treatment Trialists' Collaboration nu undersøgt i en omfattende metaanalyse, som blev offentliggjort i The Lancet i februar 2026.
66 mulige bivirkninger blev undersøgt
Forskerne analyserede individuelle deltagerdata fra 19 dobbeltblindede, randomiserede forsøg med i alt 123.940 deltagere, hvor den ene gruppe fik statiner, mens den anden fik placebo. Deltagerne blev i gennemsnit fulgt i omkring fire et halvt år. Forskerne inddrog desuden fire forsøg med yderligere 30.724 deltagere for at undersøge, om risikoen for bivirkninger ændrede sig ved forskellige behandlingsintensiteter.
Analysen omfattede 66 mulige bivirkninger, som var angivet i produktinformationen for fem almindeligt anvendte statiner.
Efter at have taget højde for de mange statistiske sammenligninger fandt forskerne kun en statistisk sikker øget forekomst af fire af de 66 undersøgte bivirkninger:
- Forhøjede leverenzymer
- Andre unormale leverprøver
- Ændringer i urinens sammensætning
- Ødemer, som er væskeophobning i vævet
For de øvrige 62 bivirkninger fandt forskerne ikke tilstrækkelig dokumentation for en øget risiko ved statinbehandling. Det betyder ikke, at symptomerne aldrig kan forekomme, men at de store randomiserede forsøg ikke kunne påvise, at de opstod hyppigere som følge af medicinen.
De allerede kendte risici for muskelsymptomer og diabetes blev undersøgt i tidligere, særskilte analyser og indgik derfor ikke i de 66 bivirkninger.
Hukommelse, depression og søvnproblemer
Forskerne undersøgte også, om statiner kunne øge risikoen for hukommelsesproblemer, depression og søvnforstyrrelser, men fandt ingen statistisk sikker forskel mellem dem, der fik statiner, og dem, der fik placebo.
Bekymringen for, om statiner kan påvirke hjernen, har ellers en biologisk forklaring. Kolesterol er en vigtig bestanddel af nervecellernes membraner og af myelinet, som isolerer nervefibrene og hjælper nervesignalerne med at bevæge sig hurtigt og effektivt. Hjernen producerer imidlertid selv størstedelen af det kolesterol, den har brug for, og regulerer sin kolesterolomsætning relativt uafhængigt af resten af kroppen. Derfor betyder et lavere LDL-kolesterol i blodet ikke nødvendigvis, at hjernen kommer til at mangle kolesterol.
Samtidig er hukommelsesbesvær, depression og søvnproblemer forholdsvis almindelige, særligt blandt ældre voksne, som også er blandt dem, der hyppigst får ordineret statiner. Hvis man begynder at sove dårligere efter at være startet på behandlingen, kan det derfor være nærliggende at mistænke medicinen, selv om symptomerne kan have andre årsager.
Den nye metaanalyse giver ikke grundlag for at konkludere, at statiner generelt øger risikoen for disse problemer, men den kan heller ikke udelukke, at enkelte patienter oplever bivirkninger, som ikke kan påvises i de samlede resultater.
Muskelsmerter er reelle, men skyldes langt sjældnere statiner end antaget
Muskelsmerter er en af de hyppigste årsager til, at patienter ønsker at stoppe med statiner. Men selv om mange oplever smerter under behandlingen, viser forskningen, at medicinen kun er årsagen i en mindre del af tilfældene.
I en tidligere metaanalyse fra samme forskningssamarbejde rapporterede 27,1 % af deltagerne, der fik statiner, muskelsmerter eller muskelsvaghed. Blandt dem, der fik placebo, var andelen næsten identisk med 26,6 %.
Den øgede risiko var især tydelig i det første behandlingsår, hvor statiner medførte omkring 11 ekstra tilfælde af muskelsmerter eller muskelsvaghed pr. 1.000 behandlede personer om året. Forskerne beregnede, at kun omkring ét ud af 15 rapporterede tilfælde af muskelsymptomer i dette første år kunne tilskrives statinerne.
Det betyder, at langt de fleste muskelsymptomer, som deltagerne oplevede under behandlingen, sandsynligvis havde andre årsager.
En mulig forklaring er den såkaldte noceboeffekt, hvor forventningen om bivirkninger kan være med til at fremkalde eller forstærke symptomer. Det blev blandt andet undersøgt i SAMSON-studiet, hvor personer, der tidligere havde oplevet gener ved statiner, skiftede mellem perioder med statiner, placebo og ingen tabletter. Her viste det sig, at symptomniveauet var næsten det samme under statin- og placebobehandling.
Det gør ikke patienternes smerter mindre reelle, men viser, hvor vanskeligt det kan være at afgøre, om symptomerne skyldes lægemidlets direkte virkning. Samtidig er det vigtigt at understrege, at statiner i sjældne tilfælde kan forårsage alvorlige muskelskader, som kræver lægelig vurdering.
Statiner kan øge risikoen for diabetes
Mens forskerne ikke kunne dokumentere en øget risiko for mange af de mistænkte bivirkninger, er sammenhængen mellem statiner og blodsukker langt bedre underbygget.
En metaanalyse fra 2024, som også byggede på individuelle deltagerdata fra store randomiserede forsøg, viste, at statiner kan øge risikoen for at udvikle type 2-diabetes, og at risikoen stiger med behandlingens intensitet.
Ved lav eller moderat behandlingsintensitet var risikoen for en ny diabetesdiagnose omkring 10 % højere end ved placebo. I disse forsøg blev diabetes diagnosticeret hos 1,3 % af statinbrugerne om året mod 1,2 % i placebogruppen.
I forsøg med højintensiv statinbehandling var den relative risiko 36 % højere end ved placebo. Her var de registrerede årlige rater 4,8 % mod 3,5 %. De absolutte rater kan dog ikke direkte sammenlignes med forsøgene med lavere behandlingsintensitet, blandt andet fordi deltagerne i højintensitetsforsøgene oftere fik målt HbA1c.
Selv om forskellen i diabetesrisiko var målbar, var den gennemsnitlige påvirkning af blodsukkeret forholdsvis beskeden. Hos deltagere uden diabetes steg blodsukkeret i gennemsnit med omkring 0,04 mmol/L, mens HbA1c, som afspejler det gennemsnitlige blodsukker over de foregående måneder, steg med 0,06–0,08 procentpoint.
Forskerne fandt desuden, at omkring 62 % af de nye diabetestilfælde opstod hos deltagere, som allerede ved forsøgenes begyndelse havde nogle af de højeste blodsukkerværdier. Det tyder på, at statiner især kan fremskynde en diabetesdiagnose hos personer, der i forvejen ligger tæt på grænsen for type 2-diabetes.
Diabetesrisikoen er dermed en reel bivirkning, men den bør vurderes i forhold til den beskyttelse mod hjerte-kar-sygdomme, som statiner kan give. Den samlede gevinst afhænger blandt andet af personens eksisterende risiko for hjerte-kar-sygdom.
Hvad med leveren?
Den nye metaanalyse fandt også en lille øget risiko for ændringer i leverens blodprøver, men det er vigtigt at skelne mellem forhøjede leverenzymer og egentlig leverskade.
Forhøjede transaminaser, som er en gruppe leverenzymer, blev registreret hos 0,30 % af statinbrugerne om året sammenlignet med 0,22 % i placebogruppen. Andre unormale leverprøver forekom ligeledes lidt hyppigere under statinbehandling.
Samlet svarede de to kategorier af leverprøveforandringer til en absolut merforekomst på omkring 0,13 procentpoint om året.
Selv om forhøjede leverenzymer kan være tegn på, at leveren er påvirket, betyder en ændring i blodprøverne ikke nødvendigvis, at der er opstået en egentlig leverskade. Analysen viste heller ikke en tilsvarende øget risiko for alvorlig leversygdom.
Forskerne fandt desuden små stigninger i forekomsten af væskeophobning og ændringer i urinens sammensætning, men også her var forskellene mellem statin- og placebogrupperne beskedne.
Hvad betyder det for dig?
Hvis du tager statiner og oplever bivirkninger, er det naturligt at overveje, om medicinen er årsagen. Den nye forskning viser imidlertid, at mange af de symptomer, som ofte forbindes med statiner, også forekommer hos personer, der ikke får medicinen. Det betyder ikke, at dine symptomer skal ignoreres, men at det kan være værd at undersøge, om der er andre forklaringer, før du beslutter dig for at stoppe behandlingen.
Oplever du eksempelvis muskelsmerter, kan du sammen med din læge gennemgå, hvornår symptomerne begyndte, om de hænger sammen med en dosisændring, og om andre forhold som fysisk aktivitet, stofskifteproblemer eller anden medicin kan spille ind. I nogle tilfælde kan det være relevant at justere dosis, skifte til et andet statin eller undersøge, om en anden kolesterolsænkende behandling vil være mere hensigtsmæssig. Ved udtalt muskelsvaghed, stærke muskelsmerter eller mørk urin bør du søge lægehjælp hurtigt.
Hvis du har forhøjet blodsukker, prædiabetes eller andre risikofaktorer for type 2-diabetes, er det også relevant at være opmærksom på, at statiner kan øge blodsukkeret en smule. Det kan derfor være fornuftigt at følge HbA1c eller fasteblodsukker under behandlingen, særligt hvis du i forvejen ligger tæt på grænsen for diabetes.
Endelig er det vigtigt at se på, hvorfor du får statiner. Har du tidligere haft en blodprop, eller har du en høj risiko for hjerte-kar-sygdom, vil den forventede gevinst ved behandlingen ofte være betydelig. Hvis du derimod får statiner som forebyggelse og har en lavere samlet risiko, kan afvejningen mellem fordele og ulemper være anderledes. Her er det relevant at kende både dit LDL-kolesterol og din samlede hjerte-kar-risiko, så du sammen med din læge kan vurdere, hvilken behandling der giver bedst mening.
Konklusion
Den nye forskning tyder på, at statiner har færre dokumenterede bivirkninger, end de omfattende lister i indlægssedlerne kan give indtryk af. Forskerne fandt kun en statistisk sikker øget forekomst af fire ud af 66 undersøgte mulige bivirkninger, og selv her var de absolutte risikoforskelle små.
Samtidig viser tidligere forskning, at muskelsymptomer og øget diabetesrisiko er reelle bivirkninger, men at risikoen varierer betydeligt mellem forskellige patienter og behandlingsintensiteter.
For den enkelte er det derfor ikke tilstrækkeligt at spørge, om statiner kan give bivirkninger. Det afgørende er, hvor stor risikoen er, hvilke bivirkninger der faktisk er dokumenteret, og hvordan de skal vejes op imod behandlingens forventede gevinst. Den afvejning er især vigtig, fordi fordelene ved statiner afhænger af, om man allerede har hjerte-kar-sygdom, eller om behandlingen skal forebygge en første hændelse.
