Kan kaffe beskytte leveren? Nyt studie med 355.000 deltagere undersøger sammenhængen

Et stort studie med næsten 355.000 deltagere forbinder regelmæssigt kaffeforbrug med lavere risiko for skrumpelever, leverkræft og leverrelateret død. Forskerne fandt også mindre fedtophobning i leveren og forskelle i blodproteiner, der kan være involveret i udviklingen af leversygdom. Men hvor meget kaffe skal der til, og er det koffeinen eller andet i kaffen, der gør forskellen?

Kaffe har længe haft en interessant plads i forskningen om leversundhed. Flere store befolkningsundersøgelser har vist, at mennesker, der drikker kaffe regelmæssigt, sjældnere udvikler alvorlige leversygdomme, men det har været vanskeligere at forklare hvorfor. Skyldes det koffeinen, andre stoffer i kaffebønnen eller forskelle i livsstil mellem dem, der drikker kaffe, og dem, der ikke gør?

Et nyt studie, offentliggjort i Clinical Gastroenterology and Hepatology i 2026, forsøger at komme tættere på svaret ved at undersøge både risikoen for leversygdom, leverens fedtindhold og proteiner i blodet, som kan være involveret i inflammation og arvævsdannelse.

Næsten 355.000 deltagere fulgt i 13 år

Studiet bygger på data fra 354.957 deltagere i den britiske UK Biobank, som ved undersøgelsens begyndelse hverken havde diagnosticeret skrumpelever eller leverkræft. Deltagerne var i gennemsnit 57 år og blev fulgt i en medianperiode på 13 år.

Forskerne registrerede deltagernes kaffeforbrug, herunder mængde, type og eventuel tilsætning af sukker eller sødemidler, og sammenholdt oplysningerne med senere diagnoser og dødsfald. Analyserne tog højde for blandt andet alder, rygning, alkoholforbrug, overvægt, diabetes og genetiske risikofaktorer.

Derudover havde forskerne adgang til MR-scanninger af leveren hos 28.961 deltagere og blodproteinanalyser fra 44.633 deltagere, hvilket gjorde det muligt at undersøge mulige biologiske forklaringer på sammenhængen.

Hvor meget kaffe var forbundet med lavere risiko?

Sammenlignet med deltagere, der ikke drak kaffe, fandt forskerne følgende relative risikoforskelle:

Resultaterne viser, at sammenhængen allerede var til stede ved et forholdsvis moderat kaffeforbrug. Ved tre til fire kopper dagligt var risikoen for skrumpelever eksempelvis 35 % lavere end hos personer, der ikke drak kaffe, mens et endnu højere forbrug ikke var forbundet med en yderligere reduktion.

Det betyder dog ikke, at man kan reducere sin personlige risiko tilsvarende ved at begynde at drikke kaffe. Tallene beskriver relative forskelle mellem grupper, og den absolutte betydning afhænger blandt andet af, hvor høj risikoen for leversygdom var i udgangspunktet. Studiet kan heller ikke fastslå en optimal daglig dosis.

MR-scanninger viste mindre fedt i leveren

En særlig styrke ved studiet er, at forskerne kunne sammenholde sygdomsrisikoen med MR-scanninger, som gav et mere detaljeret billede af leverens tilstand.

Hos deltagere, der drak mindst fem kopper kaffe dagligt, var leverens fedtindhold i gennemsnit 0,83 procentpoint lavere end hos dem, der ikke drak kaffe. Forskerne fandt også en lavere jernkoncentration og 20 % lavere odds for forhøjede værdier af en MR-markør, der kan afspejle inflammation og arvævsdannelse.

Det er interessant, fordi fedtophobning i leveren kan være et tidligt tegn på metabolisk belastning. Hos nogle mennesker udvikler tilstanden sig til vedvarende inflammation og fibrose, hvor normalt levervæv gradvist erstattes af arvæv. I alvorlige tilfælde kan processen føre til skrumpelever og øget risiko for leverkræft.

MR-resultaterne tyder dermed på, at forskellene mellem kaffedrikkere og ikke-kaffedrikkere også kan spores, før en alvorlig leversygdom bliver diagnosticeret, men de kan ikke afgøre, om kaffen er årsagen.

Det er sandsynligvis ikke kun koffeinen

Et af de mest interessante fund var, at både almindelig og koffeinfri kaffe var forbundet med lavere risiko for leversygdom. Det peger på, at andre stoffer end koffein kan spille en væsentlig rolle.

Kaffe indeholder blandt andet chlorogensyrer og andre polyfenoler, som i eksperimentelle undersøgelser har vist antioxidative og antiinflammatoriske egenskaber. Disse stoffer kan muligvis påvirke nogle af de processer, der fører til leverskade.

Ved langvarig inflammation kan leverens såkaldte stellatceller blive aktiveret og begynde at producere kollagen og andet bindevæv. Det er en central del af udviklingen af leverfibrose, hvor arvæv gradvist erstatter sundt levervæv.

For at undersøge de mulige mekanismer analyserede forskerne næsten 3.000 blodproteiner og identificerede 74, som både var forbundet med kaffeforbrug og risikoen for skrumpelever. Blandt kaffedrikkere fandt de blandt andet lavere niveauer af proteiner, der er knyttet til fibrosedannelse og aktivering af immunceller, som kan bidrage til inflammation.

Proteinfundene giver dermed mulige biologiske forklaringer på sammenhængen, men dokumenterer endnu ikke, at kaffe direkte hæmmer arvævsdannelse, eller hvilke af kaffens indholdsstoffer der eventuelt er ansvarlige.

Hvad betyder resultaterne for vores kaffevaner?

Resultaterne stemmer overens med tidligere forskning, som har fundet en sammenhæng mellem kaffeforbrug og lavere risiko for leversygdom. Sammenhængen er også afspejlet i kliniske retningslinjer. American College of Gastroenterology foreslog i 2025, at patienter med kronisk leversygdom, som tåler kaffe, kan overveje mindst to kopper dagligt for muligvis at mindske risikoen for, at leverfibrose udvikler sig, og for at reducere risikoen for leverkræft. Anbefalingen er dog betinget og bygger på evidens af lav sikkerhed.

Det nye studie styrker forskningen ved at kombinere langvarig opfølgning med undersøgelser af leverens tilstand og biologiske markører. Men der er fortsat væsentlige begrænsninger: Kaffeforbruget var selvrapporteret, deltagerne var overvejende af europæisk afstamning, og selv om forskerne tog højde for en række livsstils- og helbredsfaktorer, kan de ikke udelukke, at andre forskelle mellem grupperne har påvirket resultaterne. Personer med begyndende sygdom kan eksempelvis have ændret deres kaffevaner, før de fik en diagnose.

For mennesker, der allerede drikker kaffe og tåler det godt, giver resultaterne yderligere grund til at betragte kaffe som en mulig del af en levervenlig kost. Der er derimod ikke grundlag for at anbefale, at alle begynder at drikke kaffe eller øger deres forbrug til fem kopper dagligt. Højt koffeinindtag kan blandt andet påvirke søvn og give uro eller hjertebanken, og kaffens koffeinindhold varierer betydeligt med type og bryggemetode.

Konklusion

Det nye studie bidrager med biologiske forklaringer på en sammenhæng, som forskere har observeret gennem flere årtier. Særligt interessant er det, at sammenhængene ikke så ud til kun at gælde koffeinholdig kaffe, og at forskellene kan spores i både leverens fedtindhold og proteiner forbundet med inflammation og arvævsdannelse. Om kaffe direkte beskytter leveren, og hvilke indholdsstoffer der i givet fald er ansvarlige, kræver dog yderligere forskning.