Et nyt studie fra University of Exeter, offentliggjort i Free Radical Biology and Medicine i 2025, har undersøgt, hvordan denne proces fungerer forskelligt hos unge og ældre voksne, og hvorfor mundhulens bakterier tilsyneladende er en overset brik i puslespillet.
Fra rødbede til nitrogenoxid – den korte version
Nitrat findes naturligt i grøntsager som rødbeder, spinat og rucola. Når vi spiser det, føres en del af nitratet til spytkirtlerne og skilles ud i munden, hvor bestemte bakterier på tungen omdanner det til nitrit. Nitritten optages igen i blodbanen, hvor kroppen under de rette betingelser kan omdanne det videre til nitrogenoxid, som får blodkarrenes glatte muskulatur til at slappe af og kan bidrage til lavere blodtryk og bedre blodgennemstrømning.
Det særlige ved denne nitrat-nitrit-nitrogenoxid-vej er, at den er afhængig af mundens bakteriesammensætning – uden de rigtige bakterier bliver nitratet aldrig omdannet effektivt. Det er en del af grunden til, at forskerne bag det nye studie også valgte fokusere på mundhulens mikrobiom.
Hvad viste studiet?
Forskerne fulgte 39 unge voksne (18-30 år) og 36 ældre voksne (65-80 år), som alle var raske uden kendt hjerte-kar-sygdom. I et randomiseret, placebokontrolleret design gennemgik deltagerne tre perioder: 2 uger med nitratrig rødbedejuice (cirka 750 mg nitrat dagligt, svarende til 2 x 70 ml koncentreret juice), 2 uger med nitratfattig placebojuice, og 2 uger med et antibakterielt mundskyl. Undervejs målte forskerne blodtryk, karfunktion og bakteriesammensætningen på tungen.
Ældre fik et markant fald i blodtryk – unge ikke
Efter to ugers rødbedejuice faldt det systoliske blodtryk hos de ældre deltagere med omkring 7 mmHg – både det, der måles på overarmen, og det centrale blodtryk tættere på hjertet. Hos de unge deltagere var der ingen målbar ændring. En sandsynlig forklaring er, at de unges blodtryk i forvejen lå i den lave, sunde ende (omkring 117/72 mmHg), mens de ældre startede højere (omkring 126/80 mmHg) – og det er her, effekten var tydeligst.
Begge grupper fik en cirka tidobbelt stigning i nitrat og nitrit i blodet efter rødbedejuice sammenlignet med placebo, så forskellen i blodtrykseffekt skyldtes ikke, at de ældre optog mere nitrat. Noget andet måtte altså spille ind.
Mundhulens bakterier ser ud til at spille en rolle
Hos de ældre deltagere hang faldet i blodtryk sammen med, at en bestemt gruppe af mundbakterier – domineret af slægterne Prevotella og Veillonella – blev mindre fremtrædende efter nitratindtaget. Disse bakterier er tidligere sat i forbindelse med en mild betændelsestilstand i kroppen, og nogle af dem menes at kunne "kortslutte" nitrat-nitrit-NO-vejen ved at omdanne nitrat til ammoniak i stedet for nitrogenoxid.
Det skal understreges, at der er tale om en sammenhæng, forskerne observerede – ikke en bevist årsagssammenhæng. Mekanismen er sandsynlig ud fra det, man ved om bakteriernes stofskifte, men det kræver flere studier at fastslå med sikkerhed.
Studiet undersøgte også, hvad der sker ved daglig brug af antibakterielt mundskyl over to uger. Her faldt diversiteten af bakteriearter på tungen hos de unge deltagere — altså hvor mange forskellige bakterietyper der var til stede, ikke den samlede mængde. Denne ændring sås ikke hos de ældre. Mundskyllet påvirkede derimod ikke blodtrykket i nogen af grupperne.
Hvad siger anden forskning?
Billedet fra andre studier er blandet. Et mindre studie fra 2019 med 20 raske ældre voksne (Jones et al.) fandt, at to ugers indtag af rødbedejuice med omkring 400 mg nitrat dagligt sænkede det systoliske blodtryk med cirka 6 mmHg og forbedrede karrenes udvidelsesevne – i tråd med det nye studies fund.
Omvendt fandt et studie fra 2022 (Rogerson et al.) ingen effekt på blodtryk eller mikrocirkulation efter en enkelt dosis, og et studie fra 2024 (Fejes et al.) blandt ældre med behandlet forhøjet blodtryk viste, at fire ugers nitratindtag øgede nitrat og nitrit markant i blod og spyt, men ikke gav en vedvarende sænkning af døgnblodtrykket (blodtryk målt løbende over et helt døgn).
Forskningen er altså stadig begrænset og til dels modstridende, særligt hvad angår effektens størrelse over tid og hos mennesker med diagnosticeret forhøjet blodtryk. Det nye Exeter-studie skiller sig dog ud ved sit forholdsvis store deltagerantal og ved at koble blodtrykseffekten direkte til ændringer i mundens bakteriesammensætning.
Hvad betyder det for dig?
Med alderen sker der en gradvis svækkelse af kroppens egen evne til at danne nitrogenoxid via de såkaldte NOS-enzymer, hvilket er en del af forklaringen på, at blodkarrene generelt bliver stivere og blodtrykket ofte stiger med alderen. Den "alternative vej" via nitrat, nitrit og mundens bakterier ser ud til at kunne kompensere delvist for dette, hvilket kan forklare, hvorfor ældre har mere at hente ved et nitratrige kosttilskud end yngre med velfungerende blodkar. Det er dog værd at holde fast i, at deltagerne var raske, uden diagnosticeret forhøjet blodtryk – om effekten er lige så tydelig hos ældre med egentlig forhøjet blodtryk, kræver yderligere forskning at afklare.
Hvad kan du gøre?
Nitrat findes naturligt i rødbeder, spinat, rucola og selleri, og en kost rig på disse er en solid base. Ønsker man en mere koncentreret dosis som i studierne (typisk 400-800 mg nitrat dagligt, svarende til cirka 70-140 ml koncentreret rødbedejuice), kan et rødbede- eller nitratbaseret kosttilskud være en mulighed – gerne i samtale med egen læge, hvis man er i blodtryksregulerende behandling, da nitrat i sjældne tilfælde kan forstærke effekten af visse lægemidler. Da mundens bakterier ser ud til at spille en rolle for udnyttelsen af nitrat, kan det desuden være værd at være opmærksom på hyppig brug af stærkt antibakterielt mundskyl, hvis man ønsker fuldt udbytte af en nitratrig kost.
Konklusion
Det nye studie fra University of Exeter peger på, at to ugers dagligt indtag af nitratrig rødbedejuice kan give et klinisk relevant fald i blodtrykket hos raske ældre voksne, mens effekten udebliver hos yngre med i forvejen lavt blodtryk.
Den mest sandsynlige forklaring er en kombination af aldersrelateret svækkelse af kroppens egen nitrogenoxid-produktion og en gunstig ændring i mundens bakteriesammensætning. Fundene er lovende, men bygger på ét, om end solidt, studie, og det samlede forskningsbillede er fortsat blandet. Flere og gerne længerevarende studier med deltagere med diagnosticeret forhøjet blodtryk er nødvendige, før effekten kan fastslås med sikkerhed.
