Konserveringsmidler i mad kan øge risikoen for forhøjet blodtryk og hjertesygdom

Når du tjekker bagsiden på en pakke kiks, en dåse med tomater eller en pølse, er der stor sandsynlighed for, at du finder en række E-numre på ingredienslisten. De fleste af dem er konserveringsmidler – stoffer der forhindrer maden i at blive fordærvet. De er godkendt og betragtes som sikre. Men et nyt stort studie rejser spørgsmålet: Er vi sikre nok på, at de er helt ufarlige på lang sigt?

Hvad studiet handlede om

Forskere fra den franske NutriNet-Santé kohorte fulgte over 112.000 voksne i gennemsnitligt næsten 8 år. Deltagerne registrerede deres kostvaner løbende og meget detaljeret – helt ned til hvilke specifikke mærker de spiste. Det betød, at forskerne præcist kunne beregne, hvor meget hvert enkelt konserveringsmiddel den enkelte person fik via maden over tid. De undersøgte derefter, om der var en sammenhæng med to ting: udvikling af forhøjet blodtryk og hjerte-kar-sygdom (herunder blodprop i hjertet og slagtilfælde).

Hvad studiet fandt

Resultaterne, som er publiceret i European Heart Journal i maj 2026, viser, at højere indtagelse af ikke-antioxidante konserveringsmidler var forbundet med 29 % højere forekomst af forhøjet blodtryk og 16 % højere forekomst af hjerte-kar-sygdom sammenlignet med dem der spiste mindst. Selv de antioxidante konserveringsmidler – altså stoffer der strukturmæssigt ligner vitaminer som C og E – var forbundet med 22 % højere forekomst af forhøjet blodtryk.

Otte specifikke konserveringsmidler viste sig statistisk forbundet med forhøjet blodtryk, herunder kaliumsorbat (E202), natriumnitrit (E250), citronsyre (E330) og askorbinsyre (E300). Askorbinsyre var det eneste stof, der også var forbundet med øget risiko for hjerte-kar-sygdom som helhed.

Det er værd at bemærke, at dette er observationsdata – forskerne kan ikke på baggrund af dette studie alene konkludere, at konserveringsmidlerne direkte forårsager sygdom. En vigtig indvending er, at folk der spiser meget forarbejdet mad generelt også vil have en anden kostsammensætning end dem, der primært spiser friske råvarer – mere sukker, mere salt, mere mættet fedt og færre grøntsager. 

Det betyder, at de E-numre der fremstår som problematiske, måske primært optræder i de samme forarbejdede produkter, der i forvejen er ernæringsmæssigt ringe – og at det er den samlede kostprofil snarere end konserveringsmidlerne isoleret set, der driver en del af sammenhængen. Forskerne har forsøgt at korrigere for dette i deres statistiske modeller, og associationerne holdt sig, men residuel konfounding kan aldrig udelukkes fuldstændigt i denne type studier. Det er et enkelt – om end meget stort og veldesignet – studie, og resultaterne skal bekræftes i fremtidige undersøgelser, inden der kan drages endelige konklusioner.

Hvad betyder det for dig?

Det betyder ikke, at du skal smide alt med E-numre ud af køleskabet. Men det er et signal om, at det kan have en pointe at prioritere friske og minimalt forarbejdede fødevarer, når det er muligt. Det er i øvrigt præcist det, officielle kostråd i både Frankrig og Danmark allerede anbefaler – ikke fordi forarbejdet mad automatisk er farlig, men fordi en kost baseret på grove, friske og naturlige råvarer generelt er forbundet med bedre sundhed.

Studiet ændrer heller ikke på, hvad vi ved om gode kostvaner i øvrigt: Masser af grøntsager, fuldkorn, fisk og bælgfrugter er stadig rygraden i en hjertesund kost. Dette studie føjer blot endnu en dimension til billedet.