D-vitamin forbindes ofte med knogler, immunforsvar og vintermåneder, men et nyt klinisk studie har set nærmere på, om højdosis D-vitamin kan påvirke sygdomsaktivitet hos personer med tidlige tegn på multipel sklerose. Resultaterne er interessante, men de kræver også en vigtig nuancering: Studiet handler ikke om almindelig forebyggelse, og dosis var langt højere end det, man bør tage på egen hånd.
Multipel sklerose, ofte forkortet MS, er en kronisk sygdom i centralnervesystemet, hvor immunsystemet angriber myelinet, som er den beskyttende isolering omkring nervecellerne. Sygdommen kan give symptomer som føleforstyrrelser, synsproblemer, træthed, muskelsvaghed og problemer med balance eller koordination.
Hos nogle starter sygdomsforløbet med det, man kalder et klinisk isoleret syndrom, eller CIS. Det betyder, at personen har haft én neurologisk episode, som ligner MS, men hvor man endnu ikke nødvendigvis kan sige med sikkerhed, om personen vil udvikle egentlig MS.
Netop denne tidlige fase var fokus i det nye D-Lay MS-studie.
Et studie af D-vitamin i den helt tidlige fase
Studiet undersøgte, om højdosis D-vitamin kunne reducere sygdomsaktivitet hos personer med klinisk isoleret syndrom typisk for MS. Deltagerne var voksne mellem 18 og 55 år, som ikke var i anden sygdomsmodificerende behandling, og som havde haft symptomer i under 90 dage.
Deltagerne havde samtidig D-vitaminniveauer under 100 nmol/L og MR-fund eller rygmarvsvæskefund, der tydede på en forhøjet risiko for MS-aktivitet. Det er vigtigt, fordi resultaterne derfor ikke uden videre kan overføres til raske personer, personer med almindelig D-vitaminmangel eller alle med MS.
I alt blev 316 personer randomiseret til enten D-vitamin eller placebo. D-vitamin-gruppen fik 100.000 IU cholecalciferol hver 2. uge i 24 måneder. Det er en høj dosis, som i studiet blev givet under lægelig kontrol med opfølgning på blandt andet calcium, urinprøver og nyrefunktion.
Hvad viste studiet?
Det primære mål var sygdomsaktivitet over 24 måneder. Sygdomsaktivitet blev defineret som enten et klinisk attak eller ny aktivitet på MR-scanning, for eksempel nye eller voksende læsioner eller kontrastopladende læsioner.
Resultatet viste, at sygdomsaktivitet forekom hos 60,3 % i D-vitamin-gruppen mod 74,1 % i placebogruppen. Det svarer til en statistisk signifikant lavere risiko for sygdomsaktivitet i D-vitamin-gruppen.
Derudover gik der længere tid, før der opstod sygdomsaktivitet hos dem, der fik D-vitamin. Median tid til sygdomsaktivitet var 432 dage i D-vitamin-gruppen mod 224 dage i placebogruppen.
På de MR-scanninger, der blev taget på forsøgspersonerne, var der færre tegn på ny sygdomsaktivitet hos den gruppe der fik D-vitamin tilskud.
De vigtige nuancer
Selvom resultaterne er lovende, er der flere ting, man skal holde fast i.
Man så ikke tydelige forskelle i en række kliniske mål som funktionsniveau, livskvalitet, træthed, kognition, angst eller depression. Studiet viste altså ikke, at D-vitamin forbedrede symptomer eller daglig funktion i løbet af de 24 måneder.
Derudover var deltagerne en meget specifik gruppe: personer med tidlige MS-lignende symptomer og forhøjet risiko for sygdomsaktivitet. Det betyder, at studiet ikke viser, at højdosis D-vitamin forebygger MS hos raske mennesker.
D-vitamin blev givet som monoterapi i forsøget, men forskerne peger selv på, at fremtidige studier bør undersøge, om højdosis D-vitamin kan have en rolle som supplement til anden behandling. Det er derfor ikke et argument for at erstatte MS-behandling med D-vitamin.
Var højdosis D-vitamin sikkert?
I studiet så behandlingen ud til at være veltolereret. Der blev ikke rapporteret alvorlige bivirkninger, som forskerne vurderede var relateret til D-vitamin.
Men det betyder ikke, at høje doser D-vitamin er risikofrie. For meget D-vitamin kan føre til forhøjet calcium i blodet, nyreproblemer og andre bivirkninger, især hvis man tager høje doser over længere tid uden at måle blodprøver.
Derfor bør højdosis D-vitamin altid ske i samråd med læge, særligt hvis man har nyresygdom, forhøjet calcium, tager medicin eller allerede får behandling for MS eller andre autoimmune sygdomme.
Hvorfor er D-vitamin interessant ved MS?
D-vitamin er ikke kun vigtigt for knogler og muskler. Vitaminet spiller også en rolle i immunsystemets normale funktion. Tidligere forskning har vist, at lave D-vitaminniveauer er forbundet med øget risiko for MS og mere sygdomsaktivitet hos personer med MS.
Det betyder dog ikke automatisk, at tilskud altid ændrer sygdomsforløbet. Tidligere studier har givet blandede resultater, og netop derfor er dette nye studie interessant: Det er større, længere og fokuserer på en tidlig sygdomsfase.
En mulig forklaring er, at D-vitamin kan have størst betydning tidligt i sygdomsforløbet, før der er opstået mere udbredt skade. En anden mulighed er, at måden D-vitamin gives på som højdosis hver 2. uge, kan have andre biologiske effekter end daglige doser. Det er dog stadig hypoteser, som kræver mere forskning og flere studier.
Hvad betyder det for dig?
For almindelige personer er budskabet ikke, at man skal begynde på meget høje doser D-vitamin. Budskabet er snarere, at D-vitaminstatus kan være relevant at kende, især hvis man har neurologiske symptomer, MS i familien, en autoimmun sygdom eller allerede er i udredning for MS.
Det vigtigste, man selv kan gøre, er at få målt sit D-vitaminniveau, hvis man er i tvivl. Det gælder især i vinterhalvåret, hvor sollyset i Danmark ikke er stærkt nok til, at huden danner ret meget D-vitamin.
Man kan også støtte sit D-vitaminniveau gennem en kombination af sollys i sommerhalvåret, D-vitaminholdige fødevarer som fed fisk, æg og berigede produkter samt tilskud efter behov.
Hvis man har MS, mistanke om MS eller har haft et klinisk isoleret syndrom, bør D-vitamin dog ikke håndteres som et almindeligt kosttilskudsspørgsmål alene. Her bør man tale med sin neurolog eller læge om måling, dosis, opfølgning og eventuel sammenhæng med den øvrige behandling.
Hvad kan du selv gøre?
Der er nogle ting du selv kan gøre, for at bidrage til en sund livsstil.
- Få målt dit D-vitaminniveau, hvis du ofte ligger lavt, har symptomer på mangel eller er i en risikogruppe. Hvis dit D-vitamin niveau ligger lavt kan det være relevant at spise D-vitaminrige fødevarer, eller supplere med D-vitamin tilskud.
- Tal med læge, hvis du har MS, mistanke om MS eller neurologiske symptomer som synsforstyrrelser, føleforstyrrelser, kraftnedsættelse eller balanceproblemer.
- Undgå at kopiere højdosisprotokoller fra studier uden lægelig opfølgning.
- Vær opmærksom på, at D-vitamin ikke erstatter medicinsk behandling ved MS.
- Sørg for en stabil og realistisk D-vitaminrutine, især i vinterhalvåret.
- Kombinér D-vitamin med en generelt sund livsstil, herunder varieret kost, bevægelse, søvn og rygestop, da flere livsstilsfaktorer kan spille en rolle for immunforsvar og nervesystem.
Konklusion
Det nye D-Lay MS-studie viser, at højdosis D-vitamin givet hver 2. uge i 24 måneder reducerede sygdomsaktivitet hos personer med klinisk isoleret syndrom typisk for MS og tidlig relapsing-remitting MS. Effekten var især tydelig på MR-scanninger, hvor D-vitamin-gruppen havde færre tegn på ny sygdomsaktivitet.
Samtidig er nuancerne vigtige: Studiet viste ikke en sikker reduktion i kliniske attakker alene, og der var ingen tydelig forbedring i symptomer, funktion, træthed, livskvalitet eller mentale mål. Dosis var høj og blev givet under lægelig kontrol.
Derfor er den praktiske konklusion ikke, at alle bør tage høje doser D-vitamin. Den er, at D-vitaminstatus er værd at tage alvorligt, især ved risiko for eller tidlige tegn på MS. Tilskud bør tilpasses individuelt og følges op med blodprøver og sundhedsfaglig rådgivning. Andre studier har ikke fundet helt samme effekt af D-vitamin, og derfor skal der også mere forskning indenfor emnet, før man endeligt kan konkludere noget om effekten af D-vitamin i patienter.
Kilder
Thouvenot E., et al. (2025). High-Dose Vitamin D in Clinically Isolated Syndrome Typical of Multiple Sclerosis: The D-Lay MS Randomized Clinical Trial. JAMA. Hentet 02/06-2026.
