Salt er en så selvfølgelig del af vores mad, at de færreste tænker nærmere over det. Men mængden kan have større betydning for hjertet, end man måske skulle tro.
Et højt indtag af salt – og dermed natrium – kan øge blodtrykket. Og forhøjet blodtryk er en af de vigtigste risikofaktorer for blandt andet blodprop i hjernen og anden hjerte-kar-sygdom.
Det er ikke ny viden. Det interessante er, at forskningen efterhånden er rykket et skridt videre. Det handler ikke længere kun om, hvad der sker med blodtrykket. Store randomiserede studier tyder på, at mindre natrium og mere kalium også kan føre til færre slagtilfælde, færre alvorlige hjerte-kar-hændelser og færre dødsfald.
Kroppen har brug for natrium – men ikke for meget
Salt består hovedsageligt af natriumchlorid, og natrium er ikke i sig selv usundt. Tværtimod er det et essentielt mineral, som blandt andet er nødvendigt for væskebalancen, nerveimpulser og cellernes normale funktion.
Problemet opstår, når vi får meget mere, end kroppen har behov for.
Når natriumindtaget stiger, holder kroppen blandt andet mere væske tilbage. Det øger mængden af væske i kredsløbet og kan bidrage til et højere blodtryk. Nyrerne spiller en central rolle i reguleringen, og hos nogle mennesker reagerer blodtrykket kraftigere på natrium end hos andre. Det kaldes ofte saltfølsomhed.
Et randomiseret studie med 213 personer mellem 50 og 75 år viste, hvor hurtigt blodtrykket kan reagere. Efter blot én uge på en kost med meget lidt natrium var det systoliske blodtryk i gennemsnit omkring 8 mmHg lavere end efter en kost med meget natrium. Effekten blev set både hos personer med normalt og forhøjet blodtryk.
Resultatet betyder ikke, at alle vil opleve samme fald, men det illustrerer, at natriummængden i kosten kan påvirke blodtrykket direkte.
Mindre salt giver lavere blodtryk
Det enkelte studie står ikke alene. En stor metaanalyse af randomiserede forsøg fandt, at mindre natrium sænkede blodtrykket hos både mænd og kvinder og hos personer med og uden forhøjet blodtryk.
Samtidig så forskerne en dosis-respons-sammenhæng: Jo større reduktionen i natrium var, desto større var faldet i blodtrykket. Effekten var tydeligst hos personer, der allerede havde forhøjet blodtryk.
Men spørgsmålet har længe været, om lavere blodtryk også reelt fører til færre slagtilfælde, hjerte-kar-hændelser og dødsfald.
Her giver nyere forskning et mere direkte svar.
Da forskerne skiftede almindeligt salt ud
I det store Salt Substitute and Stroke Study (SSaSS) deltog 20.995 mennesker fra 600 landsbyer i Kina. De fleste havde tidligere haft et slagtilfælde eller var mindst 60 år og havde forhøjet blodtryk.
Halvdelen fortsatte med almindeligt salt, mens den anden halvdel fik et saltprodukt bestående af 75 procent natriumchlorid og 25 procent kaliumchlorid.
Efter knap fem år havde gruppen med salterstatningen 14 procent lavere forekomst af slagtilfælde, 13 procent færre alvorlige hjerte-kar-hændelser og 12 procent lavere dødelighed.
Samtidig var deres systoliske blodtryk i gennemsnit 3,34 mmHg lavere. Det viser, at selv et forholdsvis beskedent fald i blodtrykket over flere år kan have betydning for risikoen for alvorlig sygdom.
Det er dog vigtigt, at studiet ikke kun testede mindre natrium. Deltagerne fik samtidig mere kalium, som også kan sænke blodtrykket. Desuden blev studiet gennemført i landdistrikter i det nordlige Kina blandt personer med høj risiko for hjerte-kar-sygdom og et relativt højt saltindtag. Resultaterne kan derfor ikke nødvendigvis overføres direkte til alle befolkningsgrupper.
Det er ikke kun saltbøssen, der tæller
Når man hører rådet om at spise mindre salt, er det oplagt at tænke på den salt, man selv drysser over maden. Men en stor del af saltet i en moderne kost kommer allerede med fødevarerne.
Brød, ost, kødpålæg, færdigretter, saucer, snacks og andre forarbejdede fødevarer kan tilsammen bidrage med betydelige mængder salt. Derfor kan man sagtens have et relativt højt saltindtag, selv om saltbøssen sjældent kommer på bordet.
I Danmark spiser ni ud af ti mere salt end anbefalet. Fødevarestyrelsen anbefaler maksimalt omkring 5–6 gram salt om dagen, mens kvinder i gennemsnit får omkring 8 gram og mænd omkring 11 gram.
Er kaliumsalt en løsning?
Salterstatninger, hvor noget af natriumchloridet erstattes med kaliumchlorid, er interessante, fordi de både reducerer natrium og øger kalium.
Forskningen tyder på, at sådanne produkter kan sænke blodtrykket og reducere risikoen for hjerte-kar-hændelser hos visse grupper. Men de er ikke nødvendigvis egnede til alle.
Personer med blandt andet alvorlig nyresygdom eller medicin, der kan øge kaliumniveauet i blodet, bør ikke skifte til kaliumsalt uden at tale med en læge.
Konklusion: Det er mængden, der er problemet
Salt er ikke noget, kroppen skal undvære. Natrium er nødvendigt, men et vedvarende højt indtag kan øge blodtrykket og dermed belastningen på hjerte og blodkar.
Randomiserede studier viser ret konsekvent, at mindre natrium sænker blodtrykket. Og det store SSaSS-studie giver samtidig direkte evidens for, at en strategi med mindre natrium og mere kalium kan reducere risikoen for slagtilfælde og andre alvorlige hjerte-kar-hændelser hos personer med høj risiko.
For de fleste handler det derfor ikke om at spise helt saltfrit, men om at være opmærksom på det samlede indtag – især det salt, der allerede findes i hverdagens fødevarer.
