Mikroplast: Sådan beskytter du dig med kost, vaner og viden

Mikroplast: Sådan beskytter du dig med kost, vaner og viden

FORSKNING | Detox & Organer | Hjerne & Sind | Hjerte-kar | Hormoner & Overgangsalder | Immunforsvar
18/05/2025 Læsetid: 7 minutter

Lyt til artiklen
Audio generated by DropInBlog's Blog Voice AI™ may have slight pronunciation nuances. Learn more

Mikroplast sniger sig ind i vores celler. Men nye studier viser, at naturlige farvestoffer i bær og grøntsager kan hjælpe os med at forsvare os mod deres skadelige virkninger. Læs mere i artiklen her. 

Plastpartikler er overalt – og det er langt mindre, end de fleste tror. Nogle partikler er på størrelse med et riskorn, mens andre er tusind gange mindre end et sandkorn. De kommer enten fra nedbrudt plast eller bliver tilsat produkter som kosmetik, tøj og rengøringsmidler. Vi bliver udsat for dem hver dag, når vi spiser, drikker, trækker vejret eller bruger cremer. Og mængden stiger.

Samtidig ved vi i dag, at mikroplast ikke bare er passiv forurening. De små partikler kan krydse vigtige biologiske barrierer og trænge ind i blodbanen, hjernen og reproduktionsorganer. Her forstyrrer de hormonbalancen og kan påvirke kognition, fertilitet og hjerte-kar-sundhed. 

Flere mikroplast-forbundne kemikalier virker som xenoøstrogener, der binder til hormonreceptorer og efterligner eller blokerer for kroppens egne signalstoffer. For eksempel kan stoffer som BPA, BPS og phthalater ændre funktionerne af østrogen- og testosteronreceptorer, påvirke HPA-aksen og forstyrre skjoldbruskkirtlen.

Et nyere studie har fundet plastpartikler i testiklerne hos stort set alle deltagende mænd, og et andet har for første gang fundet mikroplast i humane æggestokke – hos 78 % af kvinderne med over 2.100 partikler per ml vævsvæske. Det er uhyre små partikler, når man tager i betragtning, at en rød blodcelle er dobbelt så stor.

Det er derfor ikke så underligt, at plastik og plastkemi nu kobles til lavere fertilitet, hjerte-kar-sygdomme, hormonforstyrrelser og inflammatoriske tilstande. I 2018 estimeres plastik at have kostet over 350.000 for tidlige dødsfald relateret til hjertekarsygdom – hele 14 % af de globale tilfælde i aldersgruppen 55-64 år.

Men hvad kan vi så gøre ved det?

1. Eksponering gennem vand, mad og luft

Vi får mikroplast fra vand, selv når vi drikker det fra glasflasker. Mange flasker indeholder PFAS, og boblevand topper ofte listen. Derfor er det en god strategi at bruge omvendt osmose-filtre derhjemme, som fjerner op mod 99,9 % af mikroplast og PFAS. Husk at tilføre mineraler igen, da disse filtre også fjerner vigtige mineraler som magnesium og calcium.

Mad er en stor kilde. Færdigpakkede og konservesfyldte fødevarer kan indeholde store mængder mikroplast, særligt dem i plast og dåser med BPA. Opbevar og varm derfor mad i glas, rustfrit stål eller keramik. Undgå papirkrus til kaffe og te, da de er beklædt med plast, der afgiver kemi ved høje temperaturer.

Salt – særligt havsalt – er også en skjult kilde. Her er det bedst at vælge stensalt eller Himalayasalt, som har langt færre partikler.

Luft er også en eksponeringsvej, og vi indånder små plastfibre, særligt indendørs. HEPA-filtre i luftrensere og støvsugere kan reducere mængden markant. Det samme gælder tøj. Polyester, nylon og akryl afgiver plastpartikler ved brug og vask. Skift til naturlige fibre som bomuld, hår, hæmp eller uld – eller brug vaskeposer som Guppyfriend.

Endelig kan BPA og lignende stoffer optages via huden. Termopapir (kvitteringer), plastcremer og hånddesinfektion øger optaget. Brug handsker, bed om digitale kvitteringer, og vælg plejeprodukter uden mikroplast og hormonforstyrrende stoffer.

2. Hjælp kroppen med at udskille mikroplast og hormonforstyrrende kemi

Selvom nogle stoffer som PFAS ophober sig og er ekstremt svære at udskille (halveringstid op til 5 år), har kroppen naturlige veje til udrensning:

  1. Sulforafan: Findes i broccoli-spirer og aktiverer kroppens egne detox-enzymer gennem Nrf2-vejen. Det hjælper med at udskille BPA, BPS, phthalater og andre fremmedstoffer. Menneskestudier viser forbedret udskillelse af forurening op til 60 %. Du kan også få tilskud som Broccoli Ultra, som er et potent tilskud med standardiseret sulforafanekstrakt
  2. Fibre: Binder sig til fedtopløselige toksiner som BPA og fører dem ud med afføring. Kan muligvis også binde plastrester og fjerne dem fra tarmen. Et fibertilskud kan være relevant for dig, der har svært ved at få nok fibre fra kosten, fx i form af Inulin eller fibermix.
  3. Sved: Nogle toksiner kan udskilles gennem sved, fx ved sauna eller fysisk aktivitet, men det er primært BPA og phthalater, ikke PFAS.

3. Anthocyaniner: Naturlig beskyttelse mod mikroplast

Den mest fascinerende del handler dog om anthocyaniner – de farvestoffer, der giver bær og rødblå grøntsager deres dybe farve. Studier viser, at de ikke bare er antioxidanter og antiinflammatoriske, men også kan binde til de samme hormonreceptorer, som mikroplastforbundne stoffer angriber.

Deres struktur (en tre-ringet fenol med bestemte hydroxylgrupper) gør, at de kan efterligne eller blokere hormonforstyrrende stoffer på receptorniveau. De kan også påvirke genekspression og nedstrøm hormonelle signalveje, og derfor har de potentiel effekt på fertilitet, kognition, hjerte-kar-sundhed og systemisk hormonbalance.

Især i konteksten af plastrester er det relevant, fordi de beskytter celler mod oxidativt stress og inflammation. Og fordi de er tilgængelige i helt almindelig mad.

Du kan supplere med produkter rige på anthocyaniner og polyfenoler, fx OPC fra Pycnogenol eller Rødbedeekstrakt – alle med dokumenteret effekt på oxidativt stress og kredsløb.

Gode kilder til anthocyaniner er:

  • Blåbær, solbær, brombær, hindbær, tranebær
  • Kirsebær, rødvin, druer, blommer
  • Rødkål, aubergine, rødløg

Tips til optag:

  • Spis dem med C-vitamin (fx citrus eller som et C-vitamin tilskud) for stabilitet og optag
  • Undgå at koge dem hårdt – let damp eller rå er bedst
  • Undgå store mængder mejeri og banan i fx smoothies med bær, da de kan neutralisere polyfenoler
  • Tilsæt lidt syre som citron eller eddike for at stabilisere anthocyaninerne

Hvad betyder det for dig?

Det er næsten umuligt helt at undgå mikroplast. Men der er meget, du selv kan gøre for at mindske både eksponering og sundhedsmæssige konsekvenser. Det gælder både små hverdagsvalg og større livsstilsjusteringer – alt fra hvilke beholdere du bruger, til hvordan du styrker kroppens egne udrensningssystemer.

Hvad kan du gøre?

  • Drik filtreret vand, fx med omvendt osmose og evt. remineralisering
  • Brug glas, rustfrit stål eller keramik i stedet for plast, især til varme drikke og mad
  • Undgå konserves og plastemballager – vælg friske, uforarbejdede fødevarer
  • Vask syntetisk tøj i vaskepose (fx Guppyfriend) eller med mikrofiberfilter
  • Prioritér HEPA-filtrering i støvsuger og evt. luftrenser
  • Undgå kvitteringer og hudprodukter samtidigt – især håndsprit
  • Støt kroppens udskillelse med sauna, fibre og sulforaphan fra fx broccoli-spirer
  • Spis flere antocyaninrige fødevarer som blåbær, brombær, kirsebær, rødkål og lilla gulerødder
  • Tilføj evt. et sulforaphan-tilskud og/eller koncentreret antocyanin- eller polyfenolkompleks

Selvom vi ikke helt kan undgå mikroplast, kan vi styrke kroppens forsvar og reducere skaderne. En kost rig på polyfenoler og fibre, udrensende stoffer som sulforafan, mindre plastik i hverdagen og bedre luftrensning er alt sammen konkrete skridt, vi selv kan tage.

Og så er der bærrene. Måske det mest simple og effektive våben i kampen mod plast i kroppen.


Har du spørgsmål eller brug for hjælp? Skriv endelig til os på hej@morethanhealth.dk – vi svarer altid gerne.


Kilder

« Tilbage til alle ekspertråd

Læs også

3 kopper kaffe dagligt kan beskytte dit helbred

3 kopper kaffe dagligt kan beskytte dit helbred

Sådan holder du din hippocampus sund og stærk

Sådan holder du din hippocampus sund og stærk

Bliv experten i din egen overgangsalder

Bliv eksperten i din egen overgangsalder