D-vitamin har traditionelt været kendt for sin afgørende rolle i knoglesundhed. Men nyere forskning peger på en bred vifte af funktioner, som D-vitamin er involveret i. Det gælder alt fra hjernens funktion og immunsystemets regulering til hormonbalance og cellulær aldring.
Og det mest opsigtsvækkende? Det er både billigt, tilgængeligt og let at supplere.
Derfor er det ærgerligt, at store dele af befolkningen lider af mangel. Fra spædbørn til ældre, og på tværs af køn og livsfaser, ser vi udbredte mangelniveauer, som potentielt kan have konsekvenser for både fysisk og mental sundhed.
Vi står midt i et forskningsmæssigt gennembrud, hvor D-vitamin igen og igen dukker op som en mulig nøglefaktor i forebyggelse og behandling af komplekse sygdomme. I denne artikel dykker vi ned i, hvad D-vitamin er, hvorfor det er så vigtigt – og hvad den nyeste forskning afslører om dets mange funktioner i kroppen.
D-vitamin: Niveauer og referenceværdier
D-vitamin niveauerne i kroppen måles ofte som nmol/L, og hvad der vurderes som tilstrækkelige D-vitaminværdier afhænger af, hvem man spørger:
Referencested/kilde | Tilstrækkeligt niveau |
---|---|
I Danmark (Sundhedsstyrelsen) | < 25 nmol/L = mangel = 50 anbefalet > 250 nmol/L = Højt |
I Europa (European Food Safety Authority) | < 25 nmol/L = mangel = 50-75 anbefalet > 250 nmol/L = Højt |
I USA (The Endocrine Society) | < 50 nmol/L = mangel = 75-100 anbefalet > 250 nmol/L = Højt |
Institute for Functional Medicine | < 50-100 nmol/L = mangel = 75-125 anbefalet > 250 nmol/L = Højt |
Hvad er D-vitamin?
D-vitamin er et fedtopløseligt vitamin, hvilket betyder, at det lagres i kroppens fedtvæv og optages bedst sammen med kostens fedtstoffer. Men D-vitamin adskiller sig markant fra andre vitaminer:
I teknisk forstand fungerer det som et prohormon – et forstadie til et hormon, som kroppen selv kan danne og aktivere. Når huden udsættes for solens UVB-stråler, begynder en biokemisk proces, hvor kolesterol i huden omdannes til D3 (cholecalciferol). Herefter skal det aktiveres i leveren og nyrerne, som der i sidste ende danner det aktive D-vitamin (calcitriol). Denne aktive form virker som en nøgle i kroppens celler, hvor den regulerer og understøtter en lang række fysiologiske funktioner.
Hvorfor har vi brug for D-vitamin?
D-vitamin er afgørende for optagelsen af calcium og fosfat, som er nødvendige for sunde knogler og tænder. Men de seneste år har forskningen afsløret langt bredere virkninger:
- Immunfunktion: D-vitamin spiller en vigtig rolle i kroppens medfødte og adaptive immunforsvar. Det hjælper med at regulere inflammation og kan muligvis beskytte mod infektioner og autoimmune sygdomme.
- Hjernens sundhed: D-vitamin påvirker dannelsen af neurotransmittere og kan have betydning for kognition, humør og risikoen for neurodegenerative sygdomme.
- Celledeling og aldring: D-vitamin har indflydelse på cellevækst, differentiering og apoptose, og kan muligvis spille en rolle i forebyggelsen af for tidlig aldring.
- Hjerte-kar-systemet: Der ses stigende interesse for D-vitamins rolle i blodtryk, inflammation og endotel funktion - altså det enkelte cellelag, der dækker hele det indre af kredsløbssystemet - fra hjerte til de mindste kapillærer.
Disse ting vil vi dykke længere ned i senere i artiklen.
Hvorfor får vi for lidt D-vitamin?
Mangel på D-vitamin er udbredt – også i Danmark. Årsagerne er mange:
- For lidt sollys: I vinterhalvåret er solens UVB-stråler ofte for svage på vores breddegrader til, at vi selv kan danne D-vitamin.
- Indendørsliv: Mange opholder sig primært indendørs i hverdagen, hvilket reducerer eksponeringen for sollys.
- Solcreme og tøj: Effektiv solbeskyttelse og tildækning af huden blokerer for dannelsen af D-vitamin.
- Næringsmangler i kosten: De fødevarer, der naturligt indeholder D-vitamin (fx fed fisk, æggeblommer, lever), spiser vi sjældent i tilstrækkelige mængder.
- Sygdomsrelateret insufficiens: Visse sygdomme – fx tarmsygdomme, fedme og nyresvigt – kan hæmme optagelsen eller aktiveringen af D-vitamin i kroppen.
- Ældre og personer med mørk hud: Kan have nedsat evne til at danne D-vitamin via solen.
D-vitaminmangel er udbredt i Danmark
En stor dansk undersøgelse fra Kræftens Bekæmpelse og Statens Serum Institut viste, at over 50 % af voksne danskere har for lave niveauer af D-vitamin i mindst én af deres to målesæsoner (forår og efterår). Undersøgelsen viste i tal:
- 51 % af voksne havde for lave niveauer i mindst én af årets sæsoner
- 71 % af voksne, der ikke tager tilskud af D-vitamin, havde lave niveauer i mindst én sæson
- 62 % af børn havde for lave niveauer i mindst én sæson, og herunder var det 78 % af børn, der ikke tager tilskud
Hvordan får vi D-vitamin?
Der er tre primære kilder til D-vitamin:
- Sollys – den vigtigste kilde, hvor UVB-stråler stimulerer huden til at producere D-vitamin.
- Kost – Visse fødevarer indeholder naturligt D-vitamin, fx fed fisk, æggeblommer og berigede produkter som mælk og plantebaserede drikke.
- Kosttilskud – en effektiv og kontrollerbar måde at opretholde optimale niveauer året rundt.
Hvad er konsekvenserne ved D-vitaminmangel?
Mange danskere har lave niveauer af D-vitamin i blodet. Og det i sig selv har markante og negative konsekvenser for vores knoglesundhed og helbred generelt. Symptomer på D-vitaminmangel kan være:
- Træthed
- Muskelsvaghed
- Knoglesmerter
- Nedsat immunforsvar
- Humørsvingninger og søvnproblemer
D-vitaminmangel kan være usymptomatisk, hvilket betyder, at det er vigtigt at overvåge hvor meget man får og eventuelt få taget blodprøver hos lægen eller via hjemmetest for at sikre passende niveauer. Hvis du har mistanke om mangel, kan det være en god idé at konsultere en læge.
D-vitamin i forskningens søgelys
D-vitamin har i de seneste år fået voksende opmærksomhed i forskningsverdenen – og med god grund. Studier peger på, at det spiller en rolle i alt fra mental sundhed og immunforsvar til aldring og kronisk sygdom.
Her har vi samlet nogle af de interessante forskningsfund, som giver indblik i D-vitamins mange funktioner i kroppen. Hvert indspark er kort præsenteret – og du kan klikke videre for at læse mere.
Hjerne & psyke
- D-vitamin ved fødslen og psykisk sygdom
Et stort dansk studie peger på, at lavt D-vitamin ved fødslen er forbundet med øget risiko for psykiske lidelser som ADHD, autisme og skizofreni. Risikoen for skizofreni var mere end dobbelt så høj hos dem med laveste niveau.
→ Læs mere - D-vitamin og demens
Et studie med over 12.000 ældre viste, at personer med D-vitamintilskud havde 40 % lavere risiko for demens. Effekten var tydeligst hos kvinder og personer uden APOE ε4-genvarianten.
→ Læs mere - Kønsspecifik virkning på hjernen
Et amerikansk studie viste, at kvinder med højt D-vitamin havde bedre hukommelse og større volumen i hjernens strukturer. Mænd havde ikke samme effekt.
→ Læs mere
👉 D-vitamin spiller en central rolle for hjernens udvikling og sundhed – især hos kvinder og børn i risiko.
Knogler, muskler & aldring
- Knoglebrud og D-vitamin
Studier viser, at lavt D-vitamin øger risikoen for knoglebrud med 25–48 %. Tilskud på 800–1.000 IE, især med calcium, kan reducere risikoen – især hos ældre.
→ Læs mere - Aldring og telomerer
I et studie forsinkede 2.000 IE D-vitamin dagligt forkortelsen af telomerer – det er en biomarkør for biologisk aldring, altså hvor gammel vores krop føler sig. Effekten svarede til 3 års forsinket cellulær aldring.
→ Læs mere - Muskeltab og styrke
Store studier har vist, at lavt D-vitamin er forbundet med nedsat muskelmasse og styrke – især hos ældre og mænd. Tilskud kan forebygge sarkopeni, altså aldersrelateret tab af muskelmasse.
→ Læs mere - D-vitamin før ledkirurgi
Mangel ses hos op mod 40 % af patienter før hofte- og knæoperationer. Tilskud før operation kan mindske infektioner og fremme heling – især ved lave niveauer.
→ Læs mere
👉 D-vitamin er afgørende for knoglestyrke, muskelmasse og en sund aldring – og spiller også en rolle i restitution efter operation.
Immunforsvar, inflammation & sygdom
- Infektioner og immunforsvar
Et randomiseret studie viste, at 2.000 IE D-vitamin dagligt reducerede luftvejsinfektioner med 42 % hos personer med lave niveauer. Sygdomsforløbet var også mildere.
→ Læs mere - Autoimmune sygdomme
Et amerikansk langtidsstudie viste, at 2.000 IE dagligt sænkede risikoen for autoimmune sygdomme med 22 %. Effekten ophørte dog, når tilskud blev stoppet.
→ Læs mere - Sklerose og sygdomsaktivitet
Et studie med 100.000 IE hver anden uge til patienter med tidlige tegn på sklerose viste færre nye hjernelæsioner og længere tid uden sygdomsforværring.
→ Læs mere - Svimmelhed og balance
Lavt D-vitamin er forbundet med øget forekomst af BPPV (øresten). Et studie viste, at dagligt tilskud kunne halvere antallet af svimmelhedsepisoder.
→ Læs mere - Blodtryk og overvægt
Hos overvægtige ældre med forhøjet blodtryk sænkede tilskud på 3.750 IE dagligt det systoliske blodtryk med 3,5 mm Hg.
→ Læs mere
👉 Forskningen peger på, at D-vitamin styrker immunforsvaret og kan have beskyttende effekt mod inflammation, infektioner og autoimmunitet.
Sådan sikrer du dig tilstrækkeligt D-vitaminniveau
Mange mennesker har lavt D-vitamin – uden at vide det. Derfor er det vigtigt at være proaktiv, især i vinterhalvåret eller hvis du tilhører en risikogruppe (ældre, personer med mørk hud, overvægtige eller dem, der undgår sollys).
Tilskud: Hvor meget er nok?
- Den tolerable øvre grænse (UL) for, hvor meget man bør indtage, er fastsat til 50-100 µg (4.000 IE) dagligt af både EFSA (2012) og NIH. Denne grænse gælder for raske voksne og er ikke forbundet med kendt toksicitet.
- Men i sidste er det niveauerne i blodet, der afgør, hvor meget man skal supplere med for at opnå en tilstrækkelig dosis. Da der er store, individuelle forskelle, er det vigtigt at måle niveauer 1-2 gange om året.
Tjek dit niveau – hjemme eller hos lægen
- Du kan tage en hjemmetest med fingerprik (fx fra Valmed).
- Du kan også få taget en blodprøve hos din læge.
Konklusion: Derfor er D-vitamin vigtigt
D-vitamin er langt mere end et vitamin for knoglerne – det er en nøglespiller i kroppens samlede sundhed. Det er involveret i immunforsvar, muskelstyrke, humør og aldringsprocesser og ser ud til at kunne gøre en forskel ved både forebyggelse og behandling af en række helbredstilstande.
Mangel er udbredt, især i Norden og i vinterhalvåret, og det kan gå ubemærket hen, da symptomerne ofte er uspecifikke. Heldigvis er D-vitamin både billigt og let at supplere – og et dagligt tilskud på vil for de fleste være en god investering i sundheden.
👉 Find alle vores D-vitamin tilskud her
Kilder
- Hansen et al. (2018). Vitamin D Status and Seasonal Variation among Danish Children and Adults. Nutrients. Hentet d. 5/6 - 2025
- Sundhedsstyrelsen (2020). Anbefalinger om D-vitamin. Hentet d. 5/6 – 2025
- EFSA (2016). Dietary reference values for vitamin D. EFSA Journal. Hentet d. 5/6 – 2025.
- Holick, et al. (2011). Evaluation, Treatment, and Prevention of Vitamin D Deficiency: An Endocrine Society Clinical Practice Guideline. The Journal of Clinical Endocrinology & Metabolism. Hentet d. 5/6-2025
- Horsdal, H.T. et al. (2025). Convergent evidence linking neonatal vitamin D status and risk of neurodevelopmental disorders. The Lancet Psychiatry. Hentet d. 5/6 – 2025.
- Ghahremani et al. (2023). Vitamin D supplementation and incident dementia. Alzheimer's & Dementia: Diagnosis, Assessment & Disease Monitoring. Hentet d. 5/6 – 2025.
- Anderson, (2025). Vitamin D Especially Important for Brain Health in Women, but Not in Men? Medscape Medical News. Hentet d. 5/6 – 2025
- Knudsen, (2025). Bone fractures & vitamin D: Can supplements actually help? MindBodyGreen. Hentet d. 5/6 – 2025
- Boccardi, et al (2024). Aging, Cancer, and Inflammation: The Telomerase Connection. International Journal of Molecular Sciences. Hentet d. 5/6 – 2025
- Manson, (2025). Vitamin D Supplementation Protects Telomeres in VITAL. Medscape Medical News. Hentet d. 5/6 – 2025
- Zhu, et al (2025) Vitamin D3 and marine ω-3 fatty acids supplementation and leukocyte telomere length: (...). AJCN. Hentet d. 5/6 – 2025
- Brooks, M. (2025). High-Dose Vitamin D Curbs Disease Activity in Early Multiple Sclerosis. Medscape Medical News. Hentet d. 5/6 – 2025
- Thouvenot, E., et al. (2025): High-Dose Vitamin D in Clinically Isolated Syndrome Typical of Multiple Sclerosis The D-Lay MS Randomized Clinical Trial. Jama Network. Hentet d. 5/6 – 2025
- Sandburg, (2025). Joint Surgery: Another Vitamin D Dilemma. Medscape Medical News. Hentet d. 5/6 – 2025
- Emara et. al. (2020). Hypovitaminosis D in lower extremity Joint Arthroplasty: A systematic review and meta-analysis. Journal of Orthopaedics. Hentet d. 5/6 - 2025
- Horas, (2024) Prevalence and Risk Factors of Vitamin D Deficiency in Patients Scheduled to Undergo Revision Arthroplasty of the Hip, Knee and Shoulder—Data from a Single-Centre Analysis. Nutrients. Hentet d. 5/6 - 2025
- Birinci, (2024). Effect of Vitamin D Deficiency on Periprosthetic Joint Infection and Complications After Primary Total Joint Arthroplasty. J. Arthoplasty. Hentet d. 5/6 - 2025
- Biotics Research (2025). Vitamin D and Vertigo. Hentet d. 5/6 - 2025
- Rahme, et. al. (2024) Blood Pressure Decreases in Overweight Elderly Individuals on Vitamin D: A Randomized Trial. Oxford Academic, Journal of the Endocrine Society. Hentet d. 5/6-2025
- Bhattacharya, (2024). Vitamin D May Lower Blood Pressure in Seniors With Overweight. Medscape Medical News. Hentet d. 5/6-2025
- Osterweil, (2024): Preventing Autoimmune Diseases: New Findings on Vitamin D, Omega-3 Supplements. Medscape Medical News. Hentet d. 5/6-2025
- Knudsen, (2025) Vitamin D Deficiency May Be The Reason You're Losing Muscle With Age. Mindbodygreen. Hentet d. 5/6 - 2025
- Liu, et. al. (2018) Vitamin D deficiency and insufficiency among US adults: prevalence, predictors and clinical implications. Cambridge University Press. Hentet d. 5/6 - 2025
- https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/35406098