ADHD-medicin hjælper mange – men hvad med bivirkningerne på hjerte og blodtryk? Et nyt stort studie viser, at både børn og voksne typisk kun oplever små ændringer i puls og blodtryk, men at effekten varierer mellem præparater.
Små ændringer – stor betydning?
Medicinsk behandling er en hjørnesten i håndteringen af diagnosen. Men i takt med øget brug er der også opstået bekymringer for mulige bivirkninger på hjerte-kar-systemet. En ny systematisk gennemgang og netværksmeta-analyse giver nu det mest nuancerede overblik til dato: For de fleste præparater er de kardiovaskulære ændringer små, men tilstedeværende – og enkelte midler skiller sig markant ud.
Hvad forskningen viste
Studiet samlede data fra 102 forsøg med i alt 22.702 deltagere – heraf 13.315 børn og unge (gennemsnit 11 år) og 9.387 voksne (gennemsnit 35 år), alle med ADHD. Deltagerne fik forskellige typer medicin, bl.a. amfetaminer, methylphenidat, atomoxetin og guanfacin. Studierne varede typisk mindst 12 uger, og tre ud af fire deltagere var hvide.
Her er de vigtigste fund
Det nye studie giver os indblik i, hvilke præparater der typisk øger blodtryk og puls, og hvilke der har den modsatte effekt.
- De fleste præparater – både stimulanser (som methylphenidat og amfetaminer) og ikke-stimulanser (som atomoxetin og viloxazin) – øgede blodtryk og puls i mindre grad.
- Guanfacin - et alfa-2a-agonist - sænkede både blodtryk og puls markant og adskilte sig tydeligt fra de andre midler.
- Ingen af de undersøgte præparater gav anledning til alvorlige forstyrrelser i EKG-målinger.
- Forskellene mellem præparaternes kardiovaskulære effekter var generelt små.
Hvad betyder det for dig?
Hvis du eller dit barn er i behandling med ADHD-medicin, er der som udgangspunkt ingen grund til bekymring – men heller ingen grund til at være uopmærksom. Små ændringer i blodtryk og puls forekommer, og særligt hvis du har forhøjet blodtryk eller hjertesygdom i forvejen, bør du følges tæt af din læge. Det gælder uanset medicintype.
Konklusion
ADHD-medicin påvirker hjertet og blodtrykket i mindre grad – og for de fleste patienter opvejer fordelene langt de potentielle risici. Men individuelle variationer og risikoprofiler gør det vigtigt at følge anbefalingerne om regelmæssig kontrol. Det gælder især for voksne og patienter med kendt hjertesygdom.
Kilder
- Wendling, P. (2025). ADHD Medications and Cardiovascular Effects: New Data. Medscape. Hentet d. 22/05-2025.
- Farhat, L.C., et al. (2025). Comparative cardiovascular safety of medications for attention-deficit hyperactivity disorder in children, adolescents, and adults: a systematic review and network meta-analysis. The Lancet Psychiatry. Hentet d. 22/05-2025.
- Riccioni, A., et al. (2024). Systematic Review and Meta-Analysis: Reporting and Representation of Race/Ethnicity in 310 Randomized Controlled Trials of Attention-Deficit/Hyperactivity Disorder Medications. Journal of the American Academy of Child & Adolescent Psychiatry. Hentet d. 22/05-2025.
- Pliszka, S. R. (2025). Cardiovascular effects of ADHD medications. The Lancet Psychiatry. Hentet d. 22/05-2025.
