Kan hjernen beskyttes mod aldring?

ARTIKEL | FORSKNING | Aldring | Hjerne & Sind
24/11/2025 Læsetid: 8 minutter

Lyt til artiklen

Audio generated by DropInBlog's Blog Voice AI™ may have slight pronunciation nuances. Learn more

Ny forskning viser, at et tyndt, næsten usynligt lag inde i hjernens blodkar – kaldet glykokalyx – spiller en vigtig rolle for, hvordan hjernen ældes. Når dette lag nedbrydes, bliver blodkarrene mere sårbare, og det kan være med til at starte de forandringer, vi forbinder med aldring. Resultaterne er dog stadig kun set i laboratoriet og hos dyr og det er endnu ikke påvist at det hænger sådan sammen i mennesker

Hvad er glykokalyx?

Indersiden af alle vores blodkar er dækket af et tyndt geléagtigt lag, der kaldes glykokalyx.
Du kan tænke på det som en slags beskyttende rustning for blodkarrene – en tynd film, der sørger for, at blodet flyder glat, at skadelige stoffer ikke trænger ind igennem blodkarrene, og at karvæggen reagerer rigtigt på tryk og bevægelse.

I hjernen spiller glykokalyx en særlig rolle, fordi den er en del af blod-hjerne-barrieren – kroppens filter, der beskytter hjernen mod giftstoffer og betændelse og sørger for at holde miljøet i hjernen stabilt. Man kan tænke på blod-hjerne-barrieren lidt som en dørmand, som kontrollerer hvad der kommer ind i hjernen, og sørger for at holde skadelige ting ude. Glykokalyxen i hjernens blodkar er en del af blod-hjerne-barrieren, og når glykokalyx bliver beskadiget, kan den beskyttende blod-hjerne-barriere svækkes, og ”dørmanden” bliver derfor dårligere til at holde skadelige ting væk.

Når vi er unge og raske, er glykokalyxen tyk og stærk. Men med alderen – eller ved sygdomme som diabetes, forhøjet blodtryk og kronisk betændelse – kan laget blive tyndere og mere porøst. Det betyder, at karvæggene bliver stivere og mindre fleksible, og at kroppen lettere går i “alarmtilstand” med betændelseslignende reaktioner. Nedenfor på billedet er der øverst vist en sund og rask glykokalyx vist med "gaffel-strukturerne". Nederst på billedet kan man se, at glykokalyx er helt nedbrudt, som det nye studie viser det kan ske med alderen (der er ingen "gaffel-strukturer" og de blå streger viser, at glykokalyx er blevet nedbrudt).

Over den stiplede linje ses en intakt og sund blod-hjerne-barriere, hvor man kan se det beskyttende lag af glykokalyx ("gaffelformede") strukturer. Nederst på figuren ses en beskadiget blod-hjerne-barriere, hvor man kan se, at glykokalyx er blevet helt nedbrudt (blå striber der flyder rundt), og det ikke længere danner en barriere funktion. Det gør, at molekyler er i stand til at passere og påvirke hjernen, som den røde pil viser. Figuren er lavet med Biorender.com.

Hvad fandt forskerne?

I et nye studie, undersøgte forskerne, hvordan glykokalyxen i hjernens blodkar ændrer sig med alderen, og hvordan det påvirker karvæggens funktion.

Ved hjælp af avancerede mikroskoper og laboratoriemodeller viste de, at ældre blodkar i hjernen havde et tydeligt tyndere og mere nedbrudt lag af glykokalyx end yngre kar.
Når laget var beskadiget, begyndte cellerne i karvæggen at ændre adfærd: de blev stivere, producerede flere signalstoffer, der fremmer inflammation, og desuden blev den barrierefunktion, som de er med til at danne, dårligere og det gør, at der er flere stoffer fra blodet der kunne komme ind i hjernen og påvirke den.

Kort sagt: Når man mister noget af sin glykokalyx i hjernen blodkar, begynder blodkarrene at opføre sig “gammelt”, og der er ikke en ligeså effektiv kontrol af, hvad der må komme ind i hjernen, og hvad er ikke må.

Hvorfor hænger glykokalyx og aldring sammen?

Ifølge forskerne er tabet af glykokalyx måske et af de første tegn på aldring i hjernens blodkar.
Når dette lag begynder at smuldre, bliver karvæggene mere udsatte for mekanisk stress, småskader og inflammation – og det kan starte en kædereaktion, som svækker blod-hjerne-barrieren og påvirker hjernens funktion.

Det kan betyde, at signalstoffer, næringsstoffer og affald ikke længere udveksles optimalt, og at hjernen dermed bliver mere sårbar over for både sygdom og aldring.

Forskerne påpeger dog, at man ikke kan antage, at det samme sker i resten af kroppen. Glykokalyx findes i alle blodkar, men dens sammensætning varierer fra organ til organ. Derfor er det stadig uklart, om fx blodkar i hjerte, lever eller hud reagerer på samme måde som dem i hjernen.

Kan man beskytte eller genopbygge glykokalyxen?

Selvom man endnu ikke kan “reparere” glykokalyxen hos mennesker, tyder forsøg på, at visse tiltag kan hjælpe med at bremse dens nedbrydning:

Antioxidanter og plantebaserede stoffer og en sund og varieret kost ser ud til at kunne biddrage til at vedligeholde en sund glykokalyx.
Motion spiller også en rolle, fordi blodets bevægelse stimulerer cellerne til at vedligeholde glykokalyxen.
Diabetes og forhøjet blodsukker har ifølge nogle studier også vist sig at kunne have en negativ effekt på glykokalyxen i blodkarrene.

Disse ting er dog ikke vist ift. Nedbrydning af glykokalyx i hjernen endnu men mest i relation til glykokalyx i blodkar andre steder i kroppen.

Hvad betyder det for os?

Selvom studiet stadig befinder sig på et tidligt stadie, giver det et nyt perspektiv på aldring:
At aldring måske starter i kroppens mindste strukturer, og at det kan begynde allerede i hjernens blodkar.

Glykokalyxen fungerer som en beskyttende film, der holder blodkarrene glatte og fleksible. Når den slides væk, bliver alt under overfladen mere udsat – lidt som når lakken på en bil forsvinder, og metallet nedenunder begynder at ruste.

Men forskerne understreger, at vi endnu ikke ved, hvordan denne proces påvirker hjernen hos levende mennesker, eller om man kan forhindre den gennem livsstil eller behandling, da de har undersøgt det i mus. Der kan dog være nogle paralleler mellem mennesker og mus, som derfor gør disse resultater meget interessante for fremtidens forskning i aldring og hjernesundhed.

Hvad kan du selv gøre?

Selvom der stadig mangler forskning, peger flere studier på, at almindelige sunde vaner kan støtte blodkarrenes sundhed generelt – og måske også glykokalyxen:

Spis grøntsager og farverige plantestoffer. De indeholder antioxidanter, som beskytter cellerne mod stress.
Bevæg dig dagligt. Fysisk aktivitet styrker blodkarrenes evne til at reagere på blodgennemstrømningen.
Undgå kronisk stress og få god søvn. Begge dele dæmper inflammation, som slider på karvæggen.
Hold blodsukkeret stabilt. Sukker og meget ustabilt blodsukker kan skade glykokalyxen over tid.

Begrænsninger og næste skridt

Studiet giver stærke indikationer på, at glykokalyxen spiller en central rolle i hjernens aldring, men forskerne understreger, at resultaterne endnu ikke kan overføres direkte til mennesker.
Vi ved stadig ikke, om man kan genskabe glykokalyxen hos ældre mennesker, eller om de samme mekanismer findes i kroppens øvrige blodkar.

Det næste skridt bliver at undersøge glykokalyx i hjernen endnu mere i dybden for at få en bedre forståelse af dens rolle i aldring og undersøge, om den måske også kan spille en rolle i neurodegenerative sygdomme.

Konklusion

Den nye forskning viser, at hjernens aldring måske starter dér, hvor vi aldrig har kigget før – i det usynlige lag, der beskytter blodkarrene.
Glykokalyxen fungerer som en mikroskopisk rustning, der holder blodstrømmen sund og hjernen beskyttet. Når den slides, tyder den nyeste forskning på, at bliver hjernen mere sårbar og dårligere til at styre hvilke stoffer, der kan komme ind i hjernen.

Selvom resultaterne endnu kun er set i laboratoriet og hos dyr, peger de på, at fremtidens forskning i sund aldring kan handle om at bevare kroppens egne beskyttelseslag.