Hvert år rammes tusindvis af danskere af demens – en tilstand der gradvist nedbryder hukommelsen, tænkeevnen og evnen til at klare sig selv. Men ny forskning giver håb: Mange demenstilfælde kan sandsynligvis forebygges gennem livsstilsændringer. Flere næringsstoffer ser ud til at spille en vigtigere rolle end tidligere antaget. Hvad er demens, og hvorfor opstår det?
Hvad er demens?
Demens er en samlebetegnelse for sygdomme, hvor hjernen gradvist mister sin funktionsevne. Den mest kendte form er Alzheimers sygdom, som udgør omkring 60-70 procent af alle demenstilfælde. Andre former inkluderer vaskulær demens (forårsaget af blodpropper i hjernen), frontotemporal demens og Lewy body-demens.
I mange år troede forskere, at demens primært skyldtes ophobning af bestemte proteiner i hjernen – såkaldte amyloid-plak og tau-tangles. Men ny forskning stiller spørgsmålstegn ved denne forståelse, da der ikke nødvendigvis er en sammenhæng mellem mængden af disse proteiner og hvor syg en person faktisk er. Nogle mennesker har store mængder plak i hjernen uden at opleve specielt mange symptomer, mens andre har relativt få, men til gengæld alvorlig demens.
Nyere forskning tyder på, at disse proteinklumper muligvis ikke er årsagen til sygdommen, men snarere "efterladenskaber" fra nerveceller, der allerede er døde. Cellerne ophober proteinet indvendigt i deres affaldssystem, og når de til sidst går til grunde, efterlader de plakken.
De vigtigste risikofaktorer – og hvad du kan gøre ved dem
En stor international analyse har identificeret en række livsstilsfaktorer, der øger risikoen for demens: rygning, fysisk inaktivitet, høj kropsvægt, dårlig kostkvalitet, høretab og flere risikofaktorer relateret til hjerte-kar-sygdomme. Studiet pegede på at ændringer i disse parametre kan mindske ens risiko for demens. Studiet undlod og nogle vigtige elementer herunder søvn og næringsstofstatus, og nyere forskning indikerer, at disse faktorer også kan påvirke ens risiko for at udvikle demens.
B-vitaminer og omega-3: Et vigtigt samspil
En lovende forebyggelsesstrategi handler om aminosyren homocystein. Når homocystein-niveauet i blodet er for højt (over 11 µmol/L), er det forbundet med hurtigere hjernesvind og øget risiko for neurodegenerative sygdomme.
Forskning fra Oxford University har vist, at personer over 70 år med let hukommelsessvækkelse og forhøjet homocystein kan få langsommere hukommelsessvækkelse ved at tage B-vitamintilskud (folinsyre, B12 og B6). Effekten var dog kun tydelig hos personer med både forhøjet homocystein og lave B-vitaminniveauer fra starten.
Det interessante er, at B-vitaminerne ikke virker alene. Et andet studie viser, at de fungerer bedst sammen med omega-3 fedtsyrer fra fisk. Hos personer med lave omega-3 niveauer havde B-vitaminerne ingen målbar effekt, mens personer med høje omega-3 niveauer oplevede tydelig beskyttelse mod kognitiv tilbagegang.
Forklaringen er biologisk: B-vitaminerne hjælper kroppen med at indlejre DHA (en vigtig omega-3 fedtsyre) i nervecellernes ydre lag. Dette samspil betyder, at optimal effekt kræver både tilstrækkelige B-vitaminer og omega-3.
Hvad betyder det for dig?
Uanset om du er 35 eller 75 år, kan du overveje disse konkrete tiltag:
- Få tjekket dit homocystein: En simpel blodprøve kan vise, om dit niveau er forhøjet. Hvis det er tilfældet (over 11 µmol/L), kan B-vitamintilskud være relevant, men primært for personer der samtidig har lave B-vitaminniveauer.
- Optimer omega-3: Spis fed fisk 2-3 gange om ugen eller overvej 1-2 gram DHA dagligt fra kvalitetstilskud. Det kan være særligt relevant at tage det i sammenspil med B-vitaminer.
- Fysisk aktivitet: Vær fysisk aktiv så meget som muligt og helst hver dag. Husk også at styrketræne med fokus på store muskelgrupper som ben, ryg og bryst.
- Udfordre hjernen varieret: Lær nye færdigheder, dans, spil musik eller dyrk sport med åbne færdigheder (tennis, badminton) frem for ensformig motion.
- Optimer søvn og undgå rygning: Begge faktorer påvirker hjernens evne til at reparere sig selv og rydde op i skadelige stoffer.
Konklusion
Moderne hjerneforskning viser, at demens ikke nødvendigvis er en uundgåelig del af alderdommen. En betydelig andel af tilfældene kan sandsynligvis forebygges eller udskydes gennem målrettede livsstilsændringer, og næringsstoffer kan spille en vigtig understøttende rolle for visse grupper.
Det er vigtigt at forstå, at hverken B-vitaminer, omega-3 eller andre kosttilskud kan garantere beskyttelse mod demens. Effekten afhænger af din individuelle status, alder, genetik og samlede livsstil. Men for personer med dokumenteret mangel eller forhøjet homocystein kan målrettet intervention give mening.
Indtil vi ved mere, handler forebyggelse primært om de velkendte faktorer: fysisk aktivitet, varieret mental udfordring, socialt engagement, sund kost og undgå rygning. Kosttilskud kan supplere – men ikke erstatte – disse fundamentale principper.
Din hjerne er ikke statisk. Den kan tilpasse sig og vedligeholde sin funktion langt op i årene – hvis du giver den de rigtige betingelser. Tal med din læge, hvis du overvejer kosttilskud, især ved kronisk sygdom eller medicinbrug.
Kilder
- Smith AD et al. (2010). Homocysteine-Lowering by B Vitamins Slows the Rate of Accelerated Brain Atrophy in Mild Cognitive Impairment: A Randomized Controlled Trial. PLoS ONE. Hentet 24/10 2025.
- Jernerén F et al. (2015). Brain atrophy in cognitively impaired elderly: the importance of long-chain ω-3 fatty acids and B vitamin status in a randomized controlled trial. The American Journal of Clinical Nutrition. Hentet 24/10 2025.
- Livingston G et al. (2020). Dementia prevention, intervention, and care: 2020 report of the Lancet Commission. The Lancet. Hentet 24/10 2025.
- Nixon RA (2022). The aging lysosome: An essential catalyst for late-onset neurodegenerative diseases. Biochimica et Biophysica Acta - Proteins and Proteomics. Hentet 24/10 2025.
- Attia P. (2023). Cognitive decline, neurodegeneration, and head injuries: mitigation and prevention strategies. Hentet 24/10 2025.
