En ny stor meta-analyse viser, at det kan betale sig at gå mere i hverdagen, fordi hvert ekstra skridt reducerer risikoen for tidlig død. Men forskerne fandt også en øvre grænse, hvor gevinsten flader ud.
Daglige skridt og sundhed – hvorfor det betyder noget
De fleste af os har hørt om rådet om 10.000 skridt om dagen. Men hvor stammer det egentlig fra, og passer det? Sandheden er, at tallet har haft mere med markedsføring end videnskab at gøre. I dag kan forskere med store datasæt vise, hvordan antal daglige skridt faktisk hænger sammen med helbred og risiko for tidlig død.
Når vi bevæger os, styrker vi kredsløb, muskler, stofskifte og ikke mindst kroppens evne til at regulere blodsukker og blodtryk. Men hvor meget er nok, og er der et punkt, hvor mere ikke længere gør en forskel?
Hvert skridt tæller – men gevinsten flader ud
I et nyt internationalt studie fulgte forskere over 120.000 voksne i gennemsnitligt 7 år, hvor deltagernes skridt blev målt med aktivitetsure. Resultaterne viser en klar sammenhæng: jo flere skridt, desto lavere risiko for tidlig død – både af hjertesygdomme og alle årsager tilsammen.
- Risikoen faldt markant, indtil omkring 8.000–10.000 skridt om dagen.
- Herefter fortsatte fordelene, men i aftagende grad – gevinsten "fladede ud".
- Selv moderate skridtmål på 6.000 skridt dagligt var forbundet med betydeligt lavere risiko sammenlignet med meget stillesiddende liv.
Intensitet eller bare antal?
En interessant del af studiet er, at det ikke kun var antal skridt, der talte. Forskerne undersøgte også, om hurtigere skridt (højere intensitet eller kadence) gav ekstra fordele. Her fandt de, at intensitet havde mindre betydning end det samlede antal skridt. Med andre ord: det vigtigste er at komme op og bevæge sig, ikke nødvendigvis at gå hurtigt.
Hvorfor betyder det noget?
Skridt er en enkel markør for daglig aktivitet. I modsætning til træning i fitnesscenter eller sport kræver de ingen planlægning eller udstyr. Forskningen viser, at:
- Små ændringer gør en forskel – at gå en tur, stå af bussen et stop før eller tage trappen kan bidrage til at nå et niveau, hvor risikoen for tidlig død falder mærkbart.
- Der findes ingen "magisk grænse" – 10.000 er ikke et krav, men et praktisk pejlemærke.
- Mere er bedre – indtil et vist punkt – over 10.000 skridt giver stadig sundhedsgevinst, men effekten bliver mindre tydelig.
Hvad kan du selv gøre?
Hvis du vil bruge forskningen i hverdagen, er der flere lavpraktiske tiltag:
- Sigt efter mindst 6.000–8.000 skridt om dagen – det giver allerede en markant sundhedsgevinst.
- Brug skridttæller eller smartwatch – synlig feedback kan hjælpe til at holde motivationen.
- Integrér bevægelse naturligt – gå i pauser, hent kaffe på et fjernere køkken, eller gå en kort tur efter aftensmaden.
- Husk, at konsekvent daglig aktivitet tæller mere end enkelte hårde træningspas.
Konklusion
Det nye studie gør op med idéen om, at 10.000 skridt er det eneste rigtige mål. I stedet viser forskningen, at hvert skridt tæller, og at de største gevinster faktisk opnås allerede ved 6.000–10.000 skridt om dagen. Mere kan stadig være bedre – men vigtigst er at undgå de helt lave skridttal.
Og måske det vigtigste budskab: uanset hvem du er, og hvordan din livsstil ellers ser ud, så er hvert ekstra skridt godt givet ud. Din krop belønner dig ikke kun for maratonløb eller hård træning – men for alle de små skridt, du tager i din hverdag.
Kilder:
Ding, D., et al. (2025). Daily steps and health outcomes in adults: a systematic review and dose-response meta-analysis. The Lancet
