I mange år har forklaringen lydt, at vi bliver federe, fordi vi bevæger os mindre. Biler, computere og stillesiddende jobs gør os inaktive, og derfor brænder vi færre kalorier end tidligere generationer.
Men ny forskning viser, at billedet er mere komplekst. Det er ikke primært vores aktivitetsniveau, der driver fedmeepidemien – det er kosten.
Er vi virkelig blevet mindre aktive?
Et nyt stort studie ledet af McGrosky og kolleger har undersøgt mere end 4.000 voksne fra 34 forskellige samfund, lige fra jæger-samlere til beboere i moderne storbyer. Resultaterne var klare: Når man tager højde for kropsstørrelse, er energiforbruget stort set det samme på tværs af samfund. Folk i industrialiserede lande bruger altså ikke færre kalorier på bevægelse end mennesker i mere traditionelle samfund.
En anden analyse fra Speakman og kolleger, som fulgte data fra USA og Europa over tre årtier, viste noget lignende. Det samlede energiforbrug er ganske vist faldet lidt, men det skyldes ikke lavere fysisk aktivitet. Tværtimod er den energi, vi bruger på bevægelse, steget en smule. Faldet findes i basalstofskiftet – altså hvor mange kalorier kroppen forbrænder i hvile. Det betyder, at vi i dag brænder lidt færre kalorier af uden at gøre noget, men vi bevæger os ikke mindre.
Energiforbrug – kroppens daglige kaloriebudget
Når forskere undersøger energiforbrug, ser de på, hvor mange kalorier kroppen bruger i løbet af et døgn. Det består af tre dele:
- Basalstofskifte (BEE) – den energi kroppen bruger i hvile (hjerte, hjerne, immunforsvar, temperatur).
- Aktivitetsenergi (AEE) – kalorier brugt på bevægelse, både træning og hverdagsaktivitet.
Fordøjelse (TEE) – ca. 10 % af kalorierne går til at fordøje og omsætte mad.
Man kan i dag måle energiforbruget meget præcist med den såkaldte doubly labeled water-metode. Her drikker deltagerne vand med ufarlige isotoper, og forskerne kan derefter spore, hvor meget CO₂ kroppen producerer, hvilket afspejler kalorieforbruget i virkelige livssituationer.
Ultraforarbejdede fødevarer i centrum
Hvis det ikke er inaktivitet, hvad er så forklaringen på, at fedme er steget så markant? Her peger forskningen på kosten, og særligt på ultraforarbejdede fødevarer, også kaldet UPFs.
McGrosky-studiet viste, at andelen af UPFs i kosten hænger tæt sammen med en højere kropsfedtprocent, selv når man justerer for alder, køn og aktivitetsniveau. Det er ligeledes underbygget af et forsøg fra National Institutes of Health (NIH), hvor deltagerne i gennemsnit spiste omkring 500 kalorier ekstra om dagen på en UPF-domineret kost sammenlignet med en kost baseret på minimalt forarbejdede råvarer – selv når måltiderne indeholdt lige meget sukker, salt og fibre. I løbet af blot to uger betød det, at deltagerne tog 0,9 kg på, mens de tabte sig tilsvarende på den uforarbejdede kost.
Mad designet til at få os til at spise mere
Nogle af årsagerne til, at ultraforarbejdede fødevarer får os til at spise mere er, at:
De er hyper-smagfulde: kombinationen af fedt og sukker aktiverer hjernens belønningssystem.
De er energitætte og portionsstore, hvilket får os til at spise mere.
De spises hurtigt og mætter dårligt, så vi når at få mange kalorier, før kroppen reagerer.
De har ofte lavt protein- og fiberindhold, men masser af tilsat sukker.
Tilsætningsstoffer kan forstyrre tarmfloraen og påvirke appetitregulering.
De er billige og praktiske, hvilket gør dem til dagligvarer i stedet for undtagelser.
I USA står UPFs for næsten 60 % af den daglige energi – og omkring 90 % af alt tilsat sukker.
Et stærkt resultat - men med forbehold
Selvom resultaterne fra McGrosky-studiet er stærke, er der også vigtige begrænsninger at være opmærksom på. Det samlede energiforbrug blev målt med doubly labeled water, en metode, der regnes for guldstandarden til at bestemme, hvor mange kalorier kroppen forbrænder i hverdagen. Men metoden siger ikke noget om, hvilken type aktivitet folk udfører, hvor længe de er aktive, eller hvordan aktivitetsmønstret ser ud i hverdagen.
Desuden havde forskerne ikke detaljerede registreringer af deltagernes kost i alle grupper. Det betyder, at sammenhængen mellem ultraforarbejdede fødevarer og højere kropsfedt i høj grad er udledt indirekte, blandt andet gennem korrelationer og energibalancer. Konklusionerne er altså robuste, men de bør læses med en vis forsigtighed.
Det er også vigtigt at bemærke, at studierne handler om gennemsnit og store befolkninger – men vi er alle forskellige. På befolkningsniveau ser ultraforarbejdede fødevarer ud til at være den største driver af fedme. Men for den enkelte kan vejen til et sundere vægtforløb se meget forskellig ud.
Hvad betyder det for dig?
For nogle er motion det letteste greb at tage fat i. Højintens træning kan endda midlertidigt dæmpe appetitten, og regelmæssig fysisk aktivitet giver veldokumenterede fordele for hjerte, muskler, knogler og mental trivsel. For andre er det lettere at ændre kosten, eksempelvis ved at justere fordelingen af kulhydrater, fedt og protein. Proteiner øger mæthed og har en højere termisk effekt, hvilket betyder, at kroppen bruger flere kalorier på at omsætte dem.
Pointen er, at selv om kosten ser ud til at være den største faktor bag fedmeepidemien, er det i praksis samspillet mellem bevægelse og madvaner, der skaber langtidsholdbare resultater for den enkelte.
Kilder
- McGrosky, A., et al. (2025). Energy expenditure and obesity across the economic spectrum. PNAS. Hentet d. 05/09-2025.
- Speakman, J. R., et al. (2023). Total daily energy expenditure has declined over the past three decades due to declining basal expenditure, not reduced activity expenditure. Nature metabolism. Hentet d. 05/09-2025.
- Hall, K. D, et al. (2019). Ultra-Processed Diets Cause Excess Calorie Intake and Weight Gain: An Inpatient Randomized Controlled Trial of Ad Libitum Food Intake. Cell Metabolism. Hentet d. 05/05-2025.
