Kvinders fertilitet ændrer sig gennem livet. Det skyldes ikke kun, at antallet af æg falder. Også æggenes evne til at blive befrugtet og udvikle sig til et levedygtigt embryo ændrer sig med alderen.
Samtidig bliver blodprøver som AMH i stigende grad markedsført som en slags fertilitetstest. Men et tal for ægreserven kan ikke give et enkelt og klart svar på, hvor let eller svært en kvinde vil have ved at blive gravid.
For at forstå kvindelig fertilitet er det derfor vigtigt at skelne mellem tre ting: alder, antallet af tilbageværende æg og æggenes biologiske kvalitet.
Kvinder fødes med deres ægreserve
Ægceller adskiller sig fra sædceller på et afgørende punkt. Mens mænd danner nye sædceller gennem det meste af livet, etableres kvindens ægreserve allerede før fødslen. Ægreserven er den samlede pulje af umodne æg, som findes i æggestokkene.
Den klassiske vurdering er, at der findes omkring en til to millioner umodne æg eller follikler ved fødslen. Antallet falder derefter kraftigt gennem barndommen og videre gennem hele den fertile periode. Kun en ganske lille del af æggene kommer nogensinde til egentlig ægløsning. Resten går gradvist til grunde gennem en naturlig proces kaldet atresi.
Ægreserven er med andre ord ikke en beholdning, som kun tømmes, når en kvinde har ægløsning. Tabet foregår løbende, også under graviditet og i perioder med hormonel prævention. Forskere diskuterer fortsat de præcise tal og mekanismer, men det overordnede billede er veldokumenteret: Den samlede pulje af follikler etableres tidligt og bliver mindre med alderen.
Hvad sker der ved ægløsningen?
I begyndelsen af en menstruationscyklus begynder en gruppe små follikler i æggestokkene at vokse. Folliklerne er væskefyldte strukturer, som hver indeholder en umoden ægcelle.
Væksten drives blandt andet af hormonet FSH, som dannes i hypofysen (en kirtel, som sidder på undersiden af hjernen). Normalt bliver én follikel mere følsom over for hormonsignalerne end de øvrige og udvikler sig til den dominerende follikel.
Mens folliklen vokser, producerer den stigende mængder østrogen. Det er med til at opbygge slimhinden i livmoderen. Senere udløser en kraftig stigning i hormonet LH ægløsningen, hvor ægget frigives fra æggestokken.
Hvis ægget møder en sædcelle, foregår befrugtningen normalt i æggelederen. Det befrugtede æg deler sig derefter gentagne gange på vej mod livmoderen, hvor det efter omkring fem til seks dage kan begynde at implantere sig i slimhinden.
Der er altså mange biologiske trin, der skal lykkes. Ægløsning er kun ét af dem.
Ægreserve er ikke det samme som ægkvalitet
Når man taler om faldende fertilitet, bliver ægreserve og ægkvalitet ofte blandet sammen.
Ægreserven beskriver omtrent, hvor mange umodne follikler der er tilbage i æggestokkene.
Ægkvaliteten beskriver mere indirekte æggets mulighed for at blive befrugtet og udvikle sig til et embryo, der kan føre til en graviditet.
Der findes ikke en enkel blodprøve, som kan fortælle, hvor god kvalitet det enkelte æg har. Her er kvindens alder stadig den vigtigste faktor. Det skyldes, at æggenes arvemateriale med tiden oftere får fejl, som kan gøre det sværere for ægget at blive befrugtet eller for det befrugtede æg at udvikle sig normalt.
Den ene kan derfor have en højere AMH-måling og muligvis danne flere æg under en fertilitetsbehandling. Det betyder dog ikke nødvendigvis, at æggene har bedre kvalitet.
Når man vurderer sandsynligheden for, at det enkelte æg kan blive befrugtet og udvikle sig normalt, er kvindens alder stadig den vigtigste faktor.
Hvad fortæller en AMH-måling?
AMH står for anti-müllersk hormon. Hormonet produceres af celler omkring de små voksende follikler i æggestokkene. Niveauet i blodet hænger derfor sammen med antallet af follikler, som kan rekrutteres.
AMH bruges især i forbindelse med fertilitetsbehandling. Sammen med en ultralydsscanning, hvor lægen tæller små follikler, kan målingen hjælpe med at forudsige, hvor kraftigt æggestokkene vil reagere på hormonstimulation.
En lav AMH-værdi kan betyde, at der forventes færre æg ved en IVF-behandling. En høj værdi kan omvendt tyde på, at der kan udvikles flere follikler under hormonstimulation.
Men AMH er ikke en direkte test af, om en kvinde kan blive naturligt gravid.
I et prospektivt studie med 750 kvinder mellem 30 og 44 år uden kendt infertilitet var en lav AMH-værdi ikke forbundet med en tydeligt lavere sandsynlighed for naturlig graviditet inden for 12 måneder. Studiet viser derfor, at AMH ikke bør bruges alene til at forudsige, hvor let en kvinde kan blive naturligt gravid.
En lav AMH-værdi er ikke det samme som sterilitet, og en høj værdi er ingen garanti for, at en graviditet opstår hurtigt.
Hvorfor stiger risikoen for fejl i æggene?
Kromosomer er små pakker med arvemateriale. De indeholder den information, som er med til at styre kroppens udvikling og funktion.
Menneskets celler indeholder normalt 46 kromosomer fordelt på 23 par. Æg og sædceller skal derimod kun indeholde én kopi af hvert kromosom, så det samlede antal bliver 46 efter befrugtningen.
For at ægcellen kan ende med det rigtige antal, skal kromosomerne fordeles meget præcist. Denne proces begynder allerede, mens kvinden selv ligger i sin mors mave, men afsluttes først mange år senere, når ægget modnes og bliver befrugtet.
Ægcellen kan derfor have ligget i en slags pause i flere årtier. Med alderen stiger risikoen for, at kromosomerne ikke bliver fordelt korrekt.
Et æg kan derfor ende med for mange eller for få kromosomer. Når et sådant æg befrugtes, kan resultatet blive et befrugtet æg med et unormalt antal kromosomer, også kaldet aneuploidi.
Aneuploidi er en af de vigtigste biologiske forklaringer på aldersrelateret infertilitet, manglende implantation, tidlig abort og visse kromosomsygdomme.
Derfor kan en kvinde fortsat have regelmæssig ægløsning, men alligevel opleve, at det tager længere tid at blive gravid. Ægløsning viser kun, at et æg bliver frigivet. Den fortæller ikke, om ægget har det rigtige antal kromosomer og kan udvikle sig normalt.
Fertiliteten falder gradvist – ikke fra den ene dag til den anden
Der findes ikke én bestemt fødselsdag, hvor fertiliteten pludselig falder. Ændringen sker gradvist og med store individuelle variationer.
Et nordamerikansk studie af par, der forsøgte at blive gravide uden fertilitetsbehandling, viste, at chancen for graviditet pr. menstruationscyklus faldt gradvist med alderen. Forskellen blev tydeligere fra midten af 30’erne og endnu større fra slutningen af 30’erne. Hos kvinder på 40–45 år var sandsynligheden pr. cyklus omkring 60 procent lavere end hos kvinder på 30–31 år.
Det betyder ikke, at naturlig graviditet er umulig efter 35 eller 40 år. Mange kvinder bliver gravide i disse aldre. Men den gennemsnitlige sandsynlighed pr. cyklus falder, mens risikoen for graviditetstab stiger.
Alder påvirker desuden, hvor hurtigt læger anbefaler, at en fertilitetsudredning indledes. Tid er vigtigere, når ægreserven og andelen af kromosomalt normale æg forventes at falde hurtigere.
Tidlig abort skyldes ofte kromosomfejl
En tidlig abort kan føre til stor sorg og skyldfølelse. Mange spekulerer bagefter på, om det skyldtes stress, motion, kaffe eller noget, de gjorde forkert.
I mange tilfælde skyldes aborten dog en tilfældig kromosomfejl i ægget, sædcellen eller det befrugtede æg. Fejlen kan betyde, at det befrugtede æg ikke kan udvikle sig normalt.
Undersøgelser viser, at kromosomfejl findes i op mod halvdelen af aborter i de første tre måneder af graviditeten.
En enkelt tidlig abort er derfor som regel ikke tegn på, at kvinden har gjort noget forkert. Gentagne graviditetstab er en anden situation og kan give anledning til en nærmere undersøgelse.
Kan man forbedre ægkvaliteten med kosttilskud?
Kosttilskud kan ikke stoppe æggenes naturlige aldring eller med sikkerhed forbedre kvaliteten af det enkelte æg. Det giver dog god mening at sikre, at kroppen ikke mangler vigtige vitaminer og mineraler før en graviditet.
Folat (B9-vitamin) er det vigtigste tilskud, når man planlægger at blive gravid. Det mindsker risikoen for alvorlige fejl i udviklingen af barnets hjerne og rygmarv. Sundhedsstyrelsen anbefaler derfor 400 mikrogram folsyre dagligt fra det tidspunkt, hvor graviditeten overvejes, og gennem de første 12 uger af graviditeten.
Jern er vigtigt for dannelsen af røde blodlegemer og kroppens transport af ilt. Kvinder med kraftige menstruationer kan have øget risiko for lave jerndepoter. Ved mistanke om jernmangel bør niveauet undersøges, men jerntilskud anbefales ikke rutinemæssigt til alle, før de bliver gravide.
D-vitamin bidrager blandt andet til normale knogler, muskler og immunforsvar. Alle voksne anbefales et dagligt tilskud i vinterhalvåret, mens gravide anbefales 10 mikrogram dagligt gennem hele graviditeten.
Zink indgår i mange af kroppens processer, herunder celledeling og normal fertilitet. En varieret kost dækker som regel behovet, mens tilskud især er relevant, hvis indtaget er lavt eller der er mistanke om mangel.
Det vigtigste er derfor ikke at tage så mange fertilitetstilskud som muligt, men at følge anbefalingen om folinsyre og få vurderet, om der er mangel på eksempelvis jern eller D-vitamin. En varieret kost, rygestop, bevægelse og en sund vægt støtter samtidig kroppens generelle forudsætninger for graviditet.
[[products-1]]
Konklusion
Kvindelig fertilitet kan ikke reduceres til ét laboratorietal. AMH fortæller primært noget om antallet af follikler og den forventede reaktion på hormonbehandling. Det fortæller langt mindre om chancen for naturlig graviditet og kan ikke måle kvaliteten af et æg.
Alder har større betydning, fordi den både hænger sammen med en mindre ægreserve og en højere sandsynlighed for kromosomfejl.
Det kan være en vanskelig besked, fordi alder ikke kan ændres gennem livsstil. Men korrekt viden kan gøre det lettere at planlægge, søge hjælp på det rette tidspunkt og undgå både falsk tryghed og unødig bekymring.
