Interessen for kosttilskud ved ADHD er steget markant i de seneste år. Mange forældre og voksne med ADHD leder efter muligheder, der kan supplere eller i nogle tilfælde mindske behovet for medicin - ofte med håbet om færre bivirkninger og bedre trivsel i hverdagen.
Men feltet er præget af store udsving i kvalitet og dokumentation. Derfor er det relevant at spørge: Hvad viser forskningen, når man samler al evidens ét sted - og hvor går grænserne for, hvad man kan konkludere?
Et nyere systematisk review giver et mere nuanceret svar.
Hvad sagde studiet?
Studiet “Efficiency of Different Supplements in Alleviating Symptoms of ADHD with or Without the Use of Stimulants” er et systematisk review af den videnskabelige litteratur om kosttilskud og ADHD. Forskerne gennemgik 14 kliniske studier med forskellige designs, herunder randomiserede, dobbeltblindede forsøg, open-label-studier og tværsnitsstudier.
Formålet var at vurdere, om udvalgte kosttilskud kunne påvirke kernesymptomer ved ADHD - såsom uopmærksomhed, hyperaktivitet, impulsivitet, kognition og søvn - både hos personer, der brugte stimulanser, og hos dem, der ikke gjorde.
Et vigtigt forbehold er, at studiet ikke er en meta-analyse, men en struktureret sammenfatning (SWiM). Det betyder, at resultaterne ikke kan kvantificeres i én samlet effektstørrelse, og at konklusionerne i højere grad bygger på mønstre og konsistens i fundene.
Bacopa monnieri: Lovende – men med vigtige forbehold
Bacopa monnieri fremstår som det mest lovende kosttilskud i gennemgangen, især når det gælder uopmærksomhed og kognitive funktioner. Flere studier rapporterede forbedringer i både opmærksomhed, impulsivitet og hukommelse.
Ét studie rapporterede, at op mod 85 % af deltagerne oplevede forbedring i uopmærksomhed. Det er dog vigtigt at sætte dette tal i kontekst. Resultatet stammer fra et open-label-studie, hvor deltagerne vidste, at de fik Bacopa. Den type studier har generelt højere risiko for bias, fordi forventninger kan påvirke både deltagere og vurderinger.
Når man ser på de mere metodisk stringente studier - især randomiserede, dobbeltblindede forsøg - er billedet mere afdæmpet, men stadig positivt. I disse studier blev der anvendt et standardiseret Bacopa-ekstrakt (CDRI 08®), og her så man statistisk signifikante forbedringer i opmærksomhed og kognitive mål, dog uden de meget høje procenttal fra open-label-forsøgene.
Det peger på, at Bacopa har et reelt potentiale, men også at de mest opsigtsvækkende tal sandsynligvis er optimistiske.
Et vigtigt hul i data: Køn og komorbiditet
En væsentlig begrænsning i forskningen er, hvem der faktisk deltog i studierne. Reviewet peger på en markant overrepræsentation af drenge og mænd. I ét af de centrale Bacopa-studier deltog eksempelvis 112 mænd og ingen kvinder.
Det betyder, at vi i dag ved relativt lidt om, hvordan disse kosttilskud virker hos piger og kvinder med ADHD, og om effekten er den samme. Det er en væsentlig videnskløft, som forskerne selv fremhæver.
Derudover undersøgte studierne i meget begrænset omfang, hvordan kosttilskud påvirker personer med ADHD og samtidig angst, depression eller andre psykiatriske tilstande. Da komorbiditet - andre samtidige lidelser - er almindelig ved ADHD, er det et vigtigt forbehold: Vi ved ganske enkelt ikke, om kosttilskuddene virker anderledes, eller potentielt problematisk, i disse grupper.
L-theanin - bedre søvn, men begrænset effekt på kernesymptomer
L-theanin viste sig primært at have effekt på søvnkvalitet, især hos børn med ADHD. Studier viste forbedret søvneffektivitet og roligere søvn, men ingen tydelig effekt på opmærksomhed eller hyperaktivitet i dagtimerne.
Det gør L-theanin interessant som et støttende tilskud ved søvnproblemer, men ikke som behandling af ADHD i sig selv
Koffein - overraskende svag dokumentation
Selvom koffein ofte omtales som et “naturligt stimulant”, viste gennemgangen, at koffein ikke forbedrede ADHD-symptomer, hverken hos børn eller voksne.
Flere studier fandt ingen forskel mellem koffein og placebo, og i nogle tilfælde blev der rapporteret øget uro. Kun i kombination med L-theanin så man en mulig, mindre forbedring i opmærksomhed - men evidensen er svag
Ginkgo biloba - moderat effekt, men færre bivirkninger
Ginkgo biloba viste moderat forbedring i uopmærksomhed, især i studier hvor det blev brugt som supplement til eksisterende behandling.
Sammenlignet direkte med methylphenidat (almindelig ADHD-medicin), var Ginkgo dog mindre effektiv, men til gengæld forbundet med færre bivirkninger som appetitløshed og søvnproblemer. Det gør Ginkgo interessant for personer, der ikke tåler stimulansmedicin godt
Hvorfor “standardiserede ekstrakter” er afgørende
Et centralt budskab i reviewet er, at resultaterne for især Bacopa monnieri er tæt knyttet til specifikke, standardiserede ekstrakter som CDRI 08®. Planter indeholder mange bioaktive stoffer, og sammensætningen kan variere betydeligt mellem produkter.
Det betyder, at man ikke kan antage, at en vilkårlig Bacopa-kapsel har samme effekt som den, der er brugt i kliniske studier. Dette er en vigtig forbrugeroplysning: Effekten i forskningen kan ikke uden videre overføres til generiske produkter uden dokumentation.
Sikkerhed og realisme
Generelt blev kosttilskuddene godt tolereret i studierne, men forskerne understreger, at der mangler viden om langtidssikkerhed, især ved længere tids brug og kombination med medicin. Samtidig varierer kvalitet og indhold betydeligt mellem produkter på markedet.
Konklusion: Et supplement – ikke en genvej
Den samlede forskning peger på, at Bacopa monnieri, især i form af standardiserede ekstrakter, har det mest lovende potentiale som supplement ved ADHD. L-theanin kan være relevant ved søvnproblemer, mens Ginkgo biloba kan være et mildere alternativ for udvalgte grupper. Koffein har begrænset dokumentation.
Men konklusionen er tydelig: Kosttilskud kan ikke erstatte evidensbaseret ADHD-behandling. De kan i bedste fald fungere som et supplerende lag, og kun når forventningerne er realistiske, og kvaliteten er dokumenteret.
Kilder
Shahab, S. A., et al. (2025). Efficiency of Different Supplements in Alleviating Symptoms of ADHD with or Without the Use of Stimulants: A Systematic Review. Nutrients. Hentet d. 23/01-2025
Ofte stillede spørgsmål
Hvad er ADHD?
ADHD er en neuropsykiatrisk udviklingsforstyrrelse, der påvirker opmærksomhed, impulskontrol og aktivitetsniveau. Personer med ADHD kan have svært ved at fastholde fokus, organisere opgaver og regulere uro eller impulsiv adfærd. ADHD viser sig forskelligt fra person til person og kan forekomme hos både børn og voksne.
Hvad står ADHD for?
ADHD står for Attention Deficit Hyperactivity Disorder. På dansk bruges betegnelsen opmærksomhedsforstyrrelse med eller uden hyperaktivitet. Nogle har primært problemer med opmærksomhed, mens andre også oplever hyperaktivitet og impulsivitet.
Findes der kosttilskud mod ADHD?
Der findes ingen kosttilskud, der kan behandle eller helbrede ADHD. Forskning tyder dog på, at visse kosttilskud kan fungere som et supplement for nogle personer, fx ved søvnproblemer eller koncentrationsudfordringer. Effekten er generelt begrænset og varierer meget fra person til person. Kosttilskud bør derfor ses som et supplement til - ikke en erstatning for - evidensbaseret behandling som pædagogiske tiltag og eventuel medicin.
Hvordan bliver man udredt for ADHD?
Udredning for ADHD foregår typisk hos en psykiater eller via en specialiseret klinik. Processen omfatter som regel samtaler, spørgeskemaer, indhentning af oplysninger om barndom og skolegang samt vurdering af symptomer i hverdagen. Der findes ingen enkelt test for ADHD – diagnosen stilles på baggrund af en samlet klinisk vurdering og udelukkelse af andre mulige forklaringer.