Sådan opstod myten
I 1991 løftede den amerikanske tv-vært Morley Safer et glas rødvin på en fransk bistro i det ikoniske tv-program 60 Minutes og foreslog, at det forklarede Frankrigs lave forekomst af hjertesygdom. Inden for et år steg det amerikanske salg af rødvin med 40 procent. Store befolkningsundersøgelser som Framingham-studiet (1983) og Physicians' Health Study (2000) fandt tilsyneladende lavere risiko for hjerte-kar-sygdom hos moderate drikkere, og i 2011 konkluderede en stor gennemgang af 84 studier, at sagen var afgjort: et glas om dagen var sundt.
Billedet, der cementerede myten, var den såkaldte J-formede kurve – en graf, der viste højere risiko hos afholdende, lavere risiko hos moderate drikkere og højest risiko hos storforbrugere. Den kurve viste sig at være forkert.
Hvorfor de gamle studier tog fejl
Problemet lå i, hvem forskerne sammenlignede med hinanden. Grupperne af "afholdende" indeholdt ofte mange tidligere drikkere, der var stoppet på grund af sygdom ("syge stoppere"), samt mennesker der aldrig havde drukket, fordi de i forvejen havde et dårligt helbred. Omvendt havde de moderate drikkere typisk andre sundhedsmæssige fordele: højere indkomst, sundere kost, mere motion og mindre overvægt. Da forskere korrigerede for disse skævheder, faldt alkohols tilsyneladende beskyttende effekt til en statistisk set betydningsløs forskel på 3 procent.
Selv de mere specifikke påstande om, at alkohol gavner kolesterol eller blodtryk, holder ikke længere. Et japansk studie fra 2025 med knap 59.000 deltagere viste, at folk, der stoppede med at drikke let til moderat, fik lavere blodtryk allerede til deres næste årlige helbredstjek. De små udsving i kolesterol, man tidligere har peget på, er ifølge American College of Cardiology ikke klinisk betydningsfulde.
Hvad viser den nye forskning?
Det statsligt igangsatte Alcohol Intake and Health Study, offentliggjort i juni, undersøgte netop det niveau af alkohol, man tidligere troede kunne være beskyttende – glasset rødvin med venner, en enkelt øl en sommeraften, en cocktail til brunch. Konklusionen: ingen målbar sundhedsmæssig gevinst.
"Videnskaben lyver ikke – alkohol er ikke godt for os," siger familielæge Douglas Spotts fra den amerikanske lægeforening AAFP. "Vi ved nu nok til at bekræfte, at det gamle mundheld om rødvin ikke er andet end en myte. Ingen mængde alkohol er sikker – punktum."
Alkohol er klassificeret som gruppe 1-kræftfremkaldende stof af Kræftens Bekæmpelses internationale modpart IARC – i samme kategori som UV-stråling, tobak og HPV. "Alkohol er ikke som andre fødevarer, der svinger ind og ud af mode i kostrådene," siger onkolog Noelle LoConte fra University of Wisconsin. "Det har altid været kræftfremkaldende. Nu bekræfter vi bare risikoen yderligere."
Almindelige misforståelser
Flere udbredte antagelser om alkohol holder ikke: at rødvin er sundere end andre former for alkohol, at øl er et sikrere valg, fordi det indeholder mindre alkohol procentvist, eller at alkohol kun er et problem, hvis man har en afhængighed. Heller ikke historien om "bedstemors søster, der drak whisky hver dag og blev 100 år" ændrer på, hvad den samlede forskning viser om risiko på befolkningsniveau.
Hvad betyder det for dig?
Alkohol er ikke sundt. Det er kræftfremkaldende, det belaster leveren, og det øger risikoen for hjerte-kar-sygdom – uanset mængde. Der findes ikke en dokumenteret "sund dosis". Så hvis du drikker et glas rødvin til aftensmaden, fordi du er overbevist om, at det er godt for helbredet, er det den tanke, du skal droppe. Det samme gælder, hvis du har hjerte-kar-sygdom, hjertesvigt, uregelmæssig hjerterytme eller andre risikofaktorer, hvor alkohol vejer tungere – der er svaret ikke "lidt mindre", men at lade helt være.
Men lad os også være ærlige om noget andet: ikke alt i tilværelsen behøver være sundt for at være værd at gøre. Mennesker har drukket alkohol i årtusinder – ikke fordi det var godt for helbredet, men fordi det kan være hyggeligt, socialt og en kilde til glæde. Hvis det ugentlige glas vin fredag aften rent faktisk giver dig noget – en pause, en stemning, et hyggeligt øjeblik sammen med nogen du holder af – er der ingen grund til at kaste flasken ud på baggrund af denne artikel alene. Pointen er ikke, at du skal leve i frygt for hvert glas. Pointen er, at du skal drikke det med åbne øjne: ikke fordi du narrer dig selv til at tro, det er sundt, men fordi du ærligt værdsætter det, det giver dig.
Konklusion
Myten om det sunde glas rødvin bunder i årtiers upræcise studier, hvor skjulte skævheder fik alkohol til at fremstå bedre, end det er. Ny og bedre designet forskning viser, at selv lav til moderat indtagelse øger risikoen for kræft, hjerte-kar-sygdom og leversygdom. Drik det for hyggens skyld, hvis det giver dig noget – men drik det ikke i troen på, at det er sundt.
