Det kaldes D-vitamin-paradokset, og et nyt review i Current Nutrition Reports (2026) samler op på, hvad vi faktisk ved – og hvorfor det er sværere at give et enkelt svar, end det lyder til.
Hvad er D-vitamin-paradokset?
Når forskere måler D-vitaminniveauet i store befolkningsgrupper, finder de konsekvent, at personer med lavt niveau har højere risiko for en række sygdomme. Problemet er, at lavt D-vitamin ofte er et tegn på noget andet – mindre tid udenfor, højere kropsvægt, kronisk sygdom eller generelt dårligere helbred – snarere end en selvstændig årsag.
Når man i randomiserede forsøg giver raske eller bredt udvalgte personer D-vitamintilskud, forsvinder mange af de forventede effekter. Reviewet konkluderer, at D-vitamin sandsynligvis betyder mest for dem, der reelt er i mangel, mens tilskud til i øvrigt velforsynede personer ikke nødvendigvis giver en målbar sundhedsmæssig gevind.
D-vitamin mangel: hvornår tæller det som et problem?
Der findes ikke én global grænseværdi, men reviewet beskriver, hvordan de fleste klinikere arbejder med niveauer i blodet (25-hydroxyvitamin D):
- Under ca. 30 nmol/L (12 ng/mL) betragtes som svær D-vitamin mangel, hvor risikoen for knogleproblemer som osteomalaci stiger markant.
- Mellem ca. 30-50 nmol/L er der ofte tale om insufficiens, hvor evidensen for konkrete helbredskonsekvenser er svagere og mere omdiskuteret.
- Over ca. 50 nmol/L anses de fleste for tilstrækkeligt forsynede, selvom nogle fagfolk diskuterer højere mål for særlige grupper.
En vigtig pointe fra reviewet er, at en opdateret klinisk guideline fra 2024 generelt fraråder rutinemæssig screening af D-vitamin i den brede, raske befolkning – fordi det sjældent ændrer den kliniske beslutning. I stedet anbefales det at målrette test og tilskud til grupper med kendt øget risiko.
Hvem bør være særligt opmærksomme?
Ifølge reviewet er der god evidens for, at følgende grupper kan have gavn af målrettet D-vitamintilskud – ofte uden at man behøver måle niveauet først:
- Børn og unge i vækst, samt ældre over 75 år
- Gravide
- Personer med svær overvægt eller efter en gastrisk bypass-operation, hvor optaget kan være nedsat
- Personer med meget begrænset soleksponering, herunder de med mørk hud i nordlige himmelstrøg som Danmark
- Personer med tilstande der påvirker fedtoptag (fx visse tarmsygdomme)
Hvorfor er det svært at måle D-vitaminniveau korrekt?
Et af de mest praktisk relevante punkter i reviewet handler om målemetoder. Der findes flere typer laboratorietests, og de stemmer ikke altid overens. Immunoassays (den billigste og mest almindelige metode) kan give anderledes resultater end den mere præcise LC-MS/MS-metode, blandt andet fordi nogle tests fejlagtigt medregner en inaktiv variant af D-vitamin (3-epi-25(OH)D) som var det den aktive form.
Der arbejdes internationalt på at standardisere målingerne (gennem det såkaldte VDSP-initiativ), men indtil da bør man tage enkeltmålinger med et vist forbehold – særligt hvis resultatet ligger tæt på en grænseværdi.
Hvilken form for D-vitamin – og hvordan doseres den bedst?
Reviewet gennemgår forskellige tilskudsformer og doseringsstrategier:
- Cholecalciferol (D3) er den mest anvendte og typisk foretrukne form for de fleste.
- Calcifediol (25-hydroxyvitamin D) omtales som et alternativ særligt relevant for personer med nedsat fedtoptag, fx efter overvægtskirurgi, fordi kroppen ikke behøver at omdanne det først.
- Daglig eller ugentlig dosering fremhæves generelt som mere fordelagtig end store, sjældne "bolus"-doser, som i nogle studier har været forbundet med uønskede effekter.
Kan man få for meget D-vitamin?
Ja – selvom det er sjældent ved almindelig kosttilskudsdosering, er D-vitamin fedtopløseligt og kan derfor ophobes i kroppen ved meget høje og langvarige doser. Symptomer på overdosering er forbundet med forhøjet calcium i blodet. Reviewet understreger, at det især er meget høje bolusdoser givet uden opfølgning, der har været forbundet med problemer i studier – ikke almindelige daglige tilskud inden for de anbefalede rammer.
D-vitamin og K-vitamin sammen – hvad siger forskningen?
Kombinationen af D- og K-vitamin er populær, særligt med henblik på knoglesundhed, men evidensen er ifølge reviewet blandet. Et af de studier, der refereres, fandt ingen effekt på knogletæthed af kombinationstilskud med MK-7, calcium og D-vitamin, mens andre analyser har peget på en mere positiv, om end moderat, sammenhæng. Konklusionen er, at det ikke er en afklaret sag, og at mere forskning er nødvendig, før man kan sige noget entydigt om en eventuel synergieffekt. Læs mere om K-vitamin her, hvis du vil dykke ned i den del for sig.
Er individualiseret D-vitamin-rådgivning fremtiden?
Reviewet nævner "precision nutrition" – tanken om at ens optimale D-vitamintilskud kan afhænge af genetiske faktorer, kropssammensætning og andre individuelle forhold – som et interessant, men stadig tidligt forskningsområde. Det er ikke noget, der kan omsættes til konkrete individuelle anbefalinger i dag, men det er værd at holde øje med, hvordan feltet udvikler sig.
Konklusion: hvad kan du bruge det til?
D-vitamin er ikke et emne, hvor "mere er bedre" – og det er heller ikke en tilstand, alle bør teste eller behandle på samme måde. Det centrale budskab fra reviewet er, at målrettet tilskud til de grupper, der reelt har øget risiko for mangel, giver mest mening, mens rutinemæssig screening og tilskud til den brede, i øvrigt sunde befolkning ikke er underbygget af den nyeste evidens. Hvis du er i tvivl om, hvor du selv befinder dig, er det en god idé at tale med din læge om, hvorvidt en måling og eventuel målrettet dosering er relevant for dig – særligt hvis du falder i en af de grupper, der er nævnt ovenfor.