Det er helt normalt at det kan tage lang tid at blive gravid. Der er nogle ting man kan gøre for selv at øge ens sandsynlighed for at blive gravid som vi dykker ned i her. Det er dog vigtigt at understrege, at hvis man har prøvet i mere end 1 år eller har kroniske sygdomme eller tidligere lidelser kan det være relevant at tage en snak med sin læge om det.
Hvordan bliver man gravid?
For at blive gravid skal ægget mødes med en sædcelle inden for et snævert tidsvindue. Ægløsningen sker typisk omkring 14 dage før næste menstruation og ikke 14 dage efter den sidste, som mange fejlagtigt tror. Selve ægget kan kun befrugtes i cirka 24 timer, men til gengæld kan sædceller overleve i livmoderen og æggelederne i 2-3 dage, og helt op til 7 dage er beskrevet. Derfor er den bedste strategi ikke at ramme "den ene rigtige dag", men at have samleje regelmæssigt og i dagene op til ægløsningen.
Har du en uregelmæssig cyklus, kan en ægløsningstest (LH-test) på morgenurinen hjælpe med at indsnævre tidspunktet. Det kan dog for nogen også godt fjerne noget af gnisten hvis man hele tiden skal teste om man har ægløsning, så for nogen virker det bedre at have samleje regelmæssigt og på den måde sikre sig at ramme ægløsningstidspunktet.
Alderen betyder mere, end de fleste tror
Den enkeltfaktor, der har størst betydning for en kvindes chance for at blive gravid, er hendes alder. Det hænger sammen med, at kvinder fødes med samtlige de æg, de nogensinde kommer til at have. Det er omkring en million ved fødslen, faldende til cirka 400.000 ved puberteten. Herefter bliver æggene hverken flere eller yngre; kun omkring 400 af dem når nogensinde at modnes og løsnes gennem et helt liv. Denne udtynding sker helt uafhængigt af, om du har taget p-piller, været gravid før eller ammet.
Tallene taler deres tydelige sprog: en 20-årig kvinde har omkring 34 procents chance for at blive gravid i en given menstruationscyklus. Ved 30 år er tallet faldet til omkring 17 procent, og ved 40 år er det nede på blot 6 procent. Derfor lyder rådet, at hvis man ønsker og få børn kan det give god mening at starte i 20'erne, hvis det ellers passer med ens livssituation.
Mænds frugtbarhed falder også med alderen, men først markant senere når de er omkring 40-50 år.
De vaner, der faktisk gør en forskel
Rygning er en af de mest veldokumenterede risikofaktorer. Rygning fremskynder tabet af æg og gør, at kvinder kommer tidligere i overgangsalderen. Rygning forandrer desuden slimet i livmoderhalsen, hvilket kan hindre sædcellerne i at nå frem til ægget, og øger risikoen for graviditetstab. Den gode nyhed er, at effekten er reversibel: stopper du med at ryge, går tabet af æg tilbage til samme tempo som hos ikke-rygere. Hos mænd påvirker rygning både sædcellernes bevægelighed og koncentration.
Vægten spiller også en central rolle. Det anbefales at holde sig normalvægtig (BMI 19-25). Både overvægt og undervægt kan forstyrre hormonbalancen og hyppigheden af ægløsning, og undervægt kan føre til sporadisk eller helt manglende ægløsning. Selv et moderat vægttab (for overvægtige) eller en moderat vægtøgning (for undervægtige)kan påvirke ens sandsynlighed for graviditet.
Alkohol og rusmidler bør du helt undgå, når du forsøger at blive gravid og under selve graviditeten. Risikoen for, at alkohol skader fosteret, stiger med mængden og hyppigheden. Hash, kokain og andre rusmidler giver øget risiko for abort, for tidlig fødsel og misdannelser.
Koffein er ikke forbudt, men bør holdes på et lavt niveau på højst 300 mg dagligt, svarende til cirka tre kopper kaffe.
Kosten bør være varieret og sund. Det er vigtigt at spise mange grøntsager og generelt følge sundhedsstyrelsens kostråd.
Træning er vigtigt i moderate mængder hvis du forsøger at blive gravid, men overdreven træning kan forstyrre kønshormonerne progesteron og østrogen og bør derfor nedjusteres, hvis menstruationen bliver uregelmæssig. Det er dog vigtigt at træne nok til at man er sund og rask og holder sig i gang.
Folinsyre også kaldet B9 vitamin er et vigtigt vitamin at supplere med indtil 12 graviditetsuge, da lavt folinsyreniveau tidligt i graviditeten øger risikoen for skader på fosterets hjerne og rygmarv, og det er svært at få dækket behovet gennem kosten alene. Det kan derfor give mening at begynde at supplere med folinsyre allerede inden graviditeten, da der kan gå flere uger før man ved om man er gravid, og det også helt i begyndelsen af graviditeten er vigtigt at have tilstrækkelige niveauer af Folinsyre.
[[products-1]]
Andre ting der er værd at kende til
Er du ikke sikker på, om du har haft røde hunde som barn, kan det være en god idé at blive testet, da infektionen kan være farlig for fosteret. Undgå desuden nærkontakt med katteafføring, da katte kan bære toxoplasmose, som normalt ikke er farlig for voksne, men kan give fosterskader.
Tag ikke medicin eller naturlægemidler uden at have talt med din læge først, og har du en kronisk sygdom som diabetes, forhøjet blodtryk eller depression, bør behandlingen tilpasses ekstra grundigt, når du planlægger graviditet.
Ubehandlede seksuelt overførte infektioner, særligt klamydia, er en af de hyppigste og mest oversete årsager til nedsat frugtbarhed. Infektionen giver ofte ingen symptomer, men kan sprede sig til æggelederne og forårsage betændelse, der i værste fald spærrer dem helt. Det er derfor vigtigt at undgå usikker sex, og bliv testet, hvis du har mistanke om at du kan være smittet, da infektionen let kan behandles, hvis den opdages i tide.
Hvornår skal man søge hjælp?
Har I forsøgt i et år uden held, anbefales det at tage kontakt til lægen. Der er dog ingen grund til at vente så længe, hvis I har en mistanke om, at noget kan være galt, hvis man fx oplever sjælden og uregelmæssig menstruation, tidligere har sprunget sin blindtarm eller svære underlivsinfektioner.
Et vigtigt budskab er at man kan gøre meget selv for at få de under forudsætningerne optimale fertilitetsvilkår. Men der er samtidig meget man ikke selv kan styre. Mange oplever det som psykisk belastende at have fertilitetsproblemer, og det er vigtigt at snakke med nogen om det hvis man har brug for det og sørge for at man har den bedst mulige trivsel i ens hverdag.
