Et barns immunforsvar udvikler sig allerede fra de første leveuger. Her begynder tarmens bakterier, der også kaldes tarmmikrobiomet, at tage form. Ny forskning peger på, at de tarmbakterier et spædbarn har, kan have betydning for, hvordan deres immunforsvar udvikler sig, og måske også for risikoen for infektioner, eksem, astma og allergi senere i barndommen.
Det betyder ikke, at tarmbakterier alene bestemmer barnets helbred. Men studierne viser, at de første måneder i livet kan være en vigtig periode, hvor tarm og immunforsvar udvikler sig sammen.
Tarmen og immunforsvaret hænger tæt sammen
Tarmen er ikke kun vigtig for fordøjelsen. Den spiller også en stor rolle for immunforsvaret. I tarmen lærer kroppen blandt andet at kende forskel på, hvad der er harmløst, og hvad der kan være skadeligt.
Når et barn bliver født, møder det mange nye bakterier. Nogle af dem slår sig ned i tarmen og bliver en del af barnets tidlige mikrobiom. Sammensætningen af disse bakterier kan påvirkes af flere ting, blandt andet fødselsmåde, amning, antibiotika og barnets miljø.
Gode tarmbakterier kan være vigtige
Flere af de nye studier peger især på bakterier fra gruppen Bifidobacterium. Det er bakterier, som ofte findes i spædbørns tarm, og som kan leve af særlige kulhydrater i modermælk. Barnet fordøjer ikke selv disse kulhydrater, men de fungerer som næring for gavnlige tarmbakterier. Når bakterierne nedbryder kulhydraterne fra modermælken, dannes der stoffer, som kan støtte tarmens miljø og påvirke immunforsvaret.
Det betyder ikke, at alle børn skal have præcis de samme bakterier, eller at flaskebørn ikke kan udvikle et sundt immunforsvar. Men det viser, at samspillet mellem ernæring, bakterier og immunforsvar er vigtigt.
Studie fandt sammenhæng med færre luftvejsinfektioner
Et britisk studie undersøgte over 1.000 nyfødte børn. Forskerne analyserede afføringsprøver fra barnets første leveuge og fulgte børnene frem til toårsalderen.
Deres resultater indikerede, at børn med en bestemt sammensætning af tarmbakterier tidligt i livet havde lavere risiko for at blive indlagt med virale luftvejsinfektioner. Denne bakterieprofil var blandt andet præget af Bifidobacterium longum og andre gavnlige bakterier.
Sammenhængen blev især set hos nogle af de børn, der var født vaginalt. Men ikke alle vaginalt fødte børn havde den samme bakteriesammensætning. Det viser, at fødselsmåde kan spille en rolle, men ikke forklarer det hele.
Andre faktorer som amning, antibiotika, miljø og individuelle forskelle kan også have betydning.
Mange spædbørn manglede bestemte bakterier
Et andet studie undersøgte tarmmikrobiomet hos 412 spædbørn i USA. Her fandt forskerne, at omkring hver fjerde baby ikke havde målbare mængder af Bifidobacterium i tarmen.
En særlig type, Bifidobacterium infantis, blev kun fundet hos en mindre del af børnene. Det er interessant, fordi denne bakterie er særligt god til at udnytte næringsstoffer fra modermælk.
Når Bifidobacterium manglede, så forskerne, at andre bakterier kunne fylde mere i tarmen. Nogle af disse bakterier havde egenskaber, som forskerne mener kan være mindre gavnlige.
Forskerne fulgte også børnene frem til toårsalderen. Her så de en sammenhæng mellem bestemte tarmbakterie-profiler og højere forekomst af allergi, eksem og astma.
Hvad betyder det i hverdagen?
Studierne betyder ikke, at forældre skal bekymre sig unødigt eller forsøge at styre barnets tarmbakterier perfekt. Et barns mikrobiom påvirkes af mange ting, og der findes ikke én rigtig sammensætning af tarmbakterier. Ens tarmmikrobiom kan desuden ændre sig gennem hele livet og bliver blandt andet påvirket af ens kost.
Men forskningen understøtter, at de første måneder er vigtige for barnets tarm og immunforsvar.
Studierne viser sammenhæng, ikke årsag
Selvom resultaterne er spændende, kan studierne ikke bevise, at bestemte bakterier direkte beskytter mod infektioner, allergi eller astma.
Hvis ens barn er født med kejsersnit, er det heller ikke ensbetydende med at de senere i livet udvikler bestemte tilstande, der er blot tale om en sammenhæng mellem forskellige bakterier i tarmen og sandsynligheden for at udvikle bestemte tilstande senere i livet.
Andre faktorer end hvordan man er født og hvilke bakterier man har i tarmen kan også spille ind, herunder genetik, graviditet, kost, antibiotika, og barnets miljø.
Konklusion
De nye studier peger på, at spædbarnets tarmbakterier kan være vigtige for immunforsvarets tidlige udvikling. Især bakterier fra gruppen Bifidobacterium ser ud til at spille en interessant rolle.
Et britisk studie fandt en sammenhæng mellem bestemte tarmbakterier i den første leveuge og lavere risiko for alvorlige luftvejsinfektioner. Et amerikansk studie fandt, at mange spædbørn manglede bestemte Bifidobacterium, og at dette hang sammen med højere forekomst af allergi, eksem og astma.
Det betyder ikke, at tarmbakterier alene afgør barnets sundhed. Men det viser, at de første leveuger og måneder er en vigtig periode, hvor tarm, bakterier og immunforsvar udvikler sig i tæt samspil.
Kilder
Pichichero M. E. (2025) Infant Microbiome Drives Immune Development. Medscape. Hentet 07/05-2026.
Garcia-Mauriño C., et al. (2025). Investigation of associations between the neonatal gut microbiota and severe viral lower respiratory tract infections in the first 2 years of life: a birth cohort study with metagenomics. The Lancet Microbe. Hentet 07/05-2026.
Jarman J. B., et al. (2025). Bifidobacterium deficit in United States infants drives prevalent gut dysbiosis. Nature Communications Biology. Hentet 07/05-2026.
