I anledning af European Mental Health Week den 4.-8. maj vil vi gerne sætte fokus på mental sundhed. Det er svært at trives, hvis man sover dårligt, føler sig presset og ofte mangler mentalt overskud. Alligevel er det hverdagen for mange danskere i 2025 — og måske også for dig. Den Nationale Sundhedsprofil 2025 tegner et billede af en befolkning, hvor mental sundhed fylder mere og mere. Ikke som et nicheproblem, men som en reel folkesundhedsudfordring.
Rapporten viser, at næsten hver tredje voksne dansker har en høj score på stressskalaen. Samtidig er søvnproblemer, tristhed og ensomhed stadig udbredte, og især unge kvinder skiller sig ud som den gruppe, der er hårdest ramt.
Det er værd at hæfte sig ved, fordi mental sundhed ikke kun handler om diagnoser. Det handler også om, hvordan man fungerer i hverdagen: om man kan koncentrere sig, sove ordentligt, være noget for andre og føle, at man har overskud til sit liv. Når det mentale pres bliver for stort, påvirker det både livskvalitet, relationer og fysisk helbred.
Derfor ser vi i denne artikel nærmere på nogle af de udfordringer, der fylder mest i danskernes mentale sundhed lige nu. Mental trivsel rækker naturligvis bredere end de nedslag, vi ser på her. For mange fylder også angst, ADHD og andre former for psykisk belastning i hverdagen — men i denne artikel zoomer vi ind på nogle af de mønstre, sundhedsprofilen særligt fremhæver.
Når stress bliver en fast del af hverdagen
Stress er efterhånden blevet et ord, de fleste af os bruger. Men bag ordet gemmer der sig ofte noget meget konkret: følelsen af hele tiden at være bagud, ikke rigtig kunne slappe af, blive lettere irriteret, miste overblikket og have svært ved at finde ro, selv når der egentlig er stille omkring en.
I sundhedsprofilen har 29,5 % af voksne danskere en høj score på stressskalaen. Det betyder, at det ikke længere giver mening at tale om stress som et problem, der kun rammer nogle få. Det er noget, der fylder i mange menneskers liv. Og for nogle grupper fylder det markant mere end for andre. Blandt unge kvinder i alderen 16-24 år har 52,0 % en høj stressscore. Det er mere end halvdelen.
Det er svært ikke at stoppe op ved det tal. For det siger noget om, at mental belastning ikke bare handler om enkelte mennesker, der “burde lære at sige fra”. Det siger også noget om de rammer, mange lever i. Om tempo, krav, usikkerhed, sammenligning og forventninger. Om et hverdagsliv, hvor hovedet ikke altid får lov at følge med.
Stress er heller ikke kun en følelse. Den kan mærkes i kroppen, i søvnen, i humøret og i relationerne. Når presset varer ved, bliver det sværere at restituere. Og så er det ikke længere bare en travl periode, men en tilstand, der langsomt kan slide på både trivsel og helbred.
Når søvnen begynder at glippe
De fleste har prøvet at sove dårligt i en periode. Men når søvnproblemer bliver en fast følgesvend, påvirker det langt mere end bare energiniveauet næste dag. Det bliver sværere at koncentrere sig, sværere at regulere sine følelser og sværere at håndtere almindelige krav i hverdagen.
Her peger sundhedsprofilen på noget vigtigt: 16,3 % af voksne danskere har været meget generet af søvnbesvær eller søvnproblemer inden for de seneste 14 dage. Og siden 2010 er andelen steget med 6,1 procentpoint. Det er altså ikke et lille problem, der er på vej væk. Tværtimod.
Søvn er ofte noget af det første, der bliver ramt, når vi ikke trives. Tankerne kører videre, selv om kroppen er træt. Man vågner for tidligt, falder ikke i søvn eller sover uroligt. Og når søvnen først halter, bliver det ofte endnu sværere at klare det mentale pres dagen efter.
Det er måske derfor, søvnproblemer kan føles så opslidende. Ikke nødvendigvis fordi de fylder alt, men fordi de påvirker så meget andet. Når man ikke får hvilet ordentligt, bliver man mindre robust. Tålmodigheden bliver kortere, bekymringerne fylder mere, og overskuddet til både arbejde, familie og sociale relationer bliver mindre.
Når det mentale overskud er svært at finde
Mental sundhed handler ikke kun om at undgå at få det dårligt. Den handler også om, hvorvidt man faktisk føler ro, overskud og balance i hverdagen.
Netop derfor er tallet for mentalt velbefindende værd at hæfte sig ved. I Den Nationale Sundhedsprofil 2025 er det kun 16,1 % af den voksne befolkning, der ligger i kategorien højt mentalt velbefindende. Det betyder ikke, at alle andre mistrives alvorligt, men det peger på, at mentalt overskud langt fra er en selvfølge. Og måske kan du selv genkende den følelse: at man ikke nødvendigvis har det rigtig dårligt, men heller ikke helt føler sig i balance. Og netop derfor er mentalt overskud værd at tale mere om: fordi det ofte først bliver tydeligt, når det mangler.
Tristhed, ensomhed og psykisk belastning fylder stadig
Man behøver ikke være brudt sammen for at have det svært. For mange viser mental belastning sig mere stille — som tristhed, ensomhed eller en følelse af at være psykisk tynget. I sundhedsprofilen svarer 9,0 % af danskerne, at de hele tiden eller det meste af tiden føler sig trist til mode, 10,8 % føler sig ensomme, og 7,4 % har inden for de seneste 14 dage været meget generet af at være nedtrykt, deprimeret eller ulykkelig. Det understreger, at mental sundhed ikke kun handler om tydelige sammenbrud eller diagnoser, men også om den mere stille mistrivsel, som kan snige sig ind i hverdagen og gøre det sværere at finde ro, glæde og overskud.
Hvordan kan man støtte sin mentale sundhed?
Mental sundhed er ikke noget, der kan fikses med ét enkelt råd. Men små ting i hverdagen kan stadig gøre en reel forskel. For mange begynder det med noget helt grundlæggende: søvn, pauser, bevægelse, ro og kontakt til andre mennesker. Det kan også handle om at lægge mærke til, hvornår presset bliver for stort, og tage det alvorligt, før kroppen eller hovedet siger tydeligere fra. At støtte sin mentale sundhed handler ikke om at gøre alting perfekt, men om at skabe lidt mere plads til restitution, nærvær og det, der giver energi frem for at dræne.
I forbindelse med European Mental Health Week sætter vi derfor også fokus på, hvad man selv kan gøre for at passe bedre på sin mentale trivsel — og hvor man kan begynde, hvis man ønsker at støtte både kroppen og det mentale overskud.
Udforsk vores tema om mental trivsel her
Konklusion
Den Nationale Sundhedsprofil 2025 peger på, at mental sundhed fortsat er under pres i Danmark. Stress, søvnproblemer, tristhed, ensomhed og lavt mentalt velbefindende fylder i mange menneskers liv — ofte uden at det nødvendigvis ses udefra. Derfor er det vigtigt, at vi taler mere åbent om mental trivsel, også før presset bliver så stort, at det udvikler sig til alvorlig mistrivsel.
Kilder
- Jensen, H. et al. (2025). Danskernes Sundhed – Den Nationale Sundhedsprofil 2025. Syddansk Universitet - Statens Institut for Folkesundhed. Hentet d. 26/3-2026.
