Kunstige sødemidler er blevet populære som sukkerfrie alternativer i sodavand, light-produkter og sukkererstatninger til bagning. Mange vælger dem for at skåne tænderne, holde vægten eller regulere blodsukkeret. Men nye forskningsresultater tyder på, at disse sødemidler ikke er så neutrale for hjernen, som vi længe har antaget.
Et stort studie over otte år
I et nyt, omfattende studie fra Brasilien fulgte forskere mere end 12.000 voksne i gennemsnit otte år. Deltagerne blev jævnligt testet i hukommelse, opmærksomhed og sprogfunktion, samtidig med at deres indtag af syv forskellige sødestoffer blev registreret. Det drejede sig både om de klassiske kunstige sødemidler (aspartam, saccharin, acesulfam-K) og sukkeralkoholer (erythritol, xylitol, sorbitol) samt det naturlige sødemiddel tagatose.
Hurtigere kognitiv aldring
Resultaterne viste en tydelig sammenhæng: personer, der indtog flest sødemidler, oplevede en hurtigere tilbagegang i tænkning og hukommelse. Faktisk faldt deres kognitive evner med op til 62 % hurtigere end hos dem, der næsten ikke indtog sødemidler – svarende til at hjernen ældes 1,5 år ekstra i løbet af perioden.
- Effekten var stærkest hos personer under 60 år og blandt personer med diabetes.
- Især hukommelse og ordmobilisering (verbal fluency) blev ramt.
- Næsten alle sødemidler viste en sammenhæng med tilbagegang – med én undtagelse: tagatose, som ikke så ud til at skade hjernen.
Hvorfor er det vigtigt?
Vi forbinder normalt sødemidler med en “sikker” vej udenom sukkerets kendte problemer som blodsukkerstigning, overvægt og karproblemer. Men denne forskning peger på, at vi bør tænke os grundigt om, især i de år, hvor hjernen stadig formes af livsstil og miljø. Midt i livet kan daglige valg – også det, vi hælder i kaffen eller finder i en light-sodavand – have betydning for hjernen årtier senere.
Ikke alle sødemidler er ens
Det er værd at nævne, at nogle sukkeralkoholer som erythritol (også kendt fra produkter som Sukrin) ser ud til at have andre effekter. Nogle forskningsresultater uden for dette studie har peget på, at de muligvis kan støtte tarmfloraen, hvilket indirekte kan være positivt for hjernesundheden. Dette er dog ikke understøttet af de kilder, der ligger til grund for denne artikel, men blot en overvejelse fra anden litteratur. Forskningen på området er stadig ung, og billedet er komplekst.
Hvad kan du selv gøre?
Det nye studie betyder ikke, at du behøver at gå i panik, hvis du indimellem drikker en light-sodavand. Men det tyder på, at daglig brug i store mængder kan være en dårlig idé. I stedet kan du:
- Skrue ned for rutinemæssig brug af kunstige sødemidler.
- Vælge naturlige alternativer som frugt, honning eller krydderier, når du vil tilføre sødme.
- Holde øje med, hvordan sødestoffer indgår i din kost, også i “skjulte” kilder som sukkerfri tyggegummi, yoghurt og proteinbarer.
Konklusion
Sødemidler er ikke nødvendigvis den gratis gevinst, de ofte markedsføres som. Mens de kan hjælpe på vægt og blodsukker, peger ny forskning på, at de også kan have en pris for hjernen – især hvis man bruger dem dagligt gennem længere tid. Og måske ligger den bedste løsning ikke i hverken sukker eller kunstige erstatninger, men i at finde sødmen i naturlige råvarer og en balanceret kost.
Kilder
Brooks, M. (2025). Sugar Substitutes Not So Sweet for Brain Health. Medscape
Goncalves, N, G., et al. (2025). Association Between Consumption of Low- and No-Calorie Artificial Sweeteners and Cognitive Decline. Neurology
