Har du nogensinde tænkt over, hvordan dit søvnmønster påvirker din hjerne på lang sigt? Et nyt større studie viser, at dårlig søvn i løbet af livet kan gøre hjernen ældre end din faktiske alder – og at kronisk inflammation muligvis er en af nøglerne til at forstå denne sammenhæng.
Hvad er hjernealdring?
Normalt ældes hjernen gradvist gennem hele livet. Med alderen sker der ændringer i hjernens struktur: Cortex (hjernebarken) bliver tyndere, hjernen skrumper en smule, og der kan opstå små forandringer i hjernen. Men hos nogle mennesker sker disse forandringer hurtigere end forventet.
Forskere kan i dag bruge MR-scanninger til at estimere hjernens biologiske alder ud fra en række strukturelle parametre. Hvis denne "hjernealder" er ældre end personens faktiske alder, taler man om accelereret hjernealdring – et tidligt tegn på, at hjernesundheden ikke er optimal. Tidligere studier har koblet accelereret hjernealdring til øget risiko for demens, kognitivt fald og tidlig død.
Hvad viser forskningen?
I nyt studie brugte forskere data fra UK Biobank og fulgte data fra 27.500 voksne i omkring 8,9 år. Ved studiets start (gennemsnitsalder for deltagerne var 54,7 år) vurderede forskerne deltagernes søvnmønster på baggrund af fem selvrapporterede faktorer: morgen-kronotype (At man har mest energi om morgenen), 7–8 timers søvn per døgn, ingen søvnbesvær, ingen snorken og ingen udtalt træthed i dagtimerne.
Hvad er UK Biobank?
UK Biobank er et engelsk studie, hvor man siden 2006 har fulgt over 500.000 englændere, der har fået udført forskellige tests og spørgeskemaer, for at kunne undersøge et bredt befolkningsudsnit over længere tid. Der er mange forskere, der bruger data fra UK biobank til at se på forskellige sammenhænge om sundhed og risikofaktorer.
Hver deltager fik tildelt en "sund søvn-score" fra 0 til 5 point baseret på, hvor mange af disse faktorer de opfyldte. De blev derefter inddelt i tre grupper: sundt søvnmønster (≥4 point), mellemgodt (2–3 point) og dårligt søvnmønster (≤1 point).
Omkring ni år senere gennemgik deltagerne en omfattende hjernescanning, og forskerne beregnede deres hjernes biologiske alder ved hjælp af en maskinlæringsmodel baseret på 1079 forskellige hjernescanninger.
Søvn og hjernealder – sammenhængen
Resultaterne var tydelige: Dårlig søvn var forbundet med en ældre hjerne i forhold til den kronologiske alder.
Deltagere med mellemgodt søvnmønster havde en hjerne, der var cirka 0,6 år ældre end forventet. Hos dem med dårligt søvnmønster var hjernen op til 1 år ældre. For hvert fald på 1 point i søvnscore "ældes" hjernen med cirka 0,5 år ekstra.
Blandt de enkelte søvnfaktorer var sen døgnrytme, unormal søvnlængde og snorken de faktorer, der var knyttet mest til en højere hjernealder. Søvnproblemer, der var vedvarende i over fem år, var særligt forbundet med accelereret aldring.
Inflammation som forklaring
Studiet undersøgte også, om kronisk inflammation kunne forklare en del af sammenhængen mellem dårlig søvn og ældre hjerne. Forskerne målte inflammation ved hjælp af INFLA-score – en sammensat inflammationsmarkør baseret på fire blodprøveparametre: CRP, antal hvide blodlegemer, blodpladetal og forholdet mellem granulocytter og lymfocytter.
Analysen viste, at inflammation stod for cirka 7–10 % af sammenhængen mellem dårligt søvnmønster og ældre hjerne.. Disse resultater tyder derfor på, at kronisk lavgradig inflammation kan være en af de biologiske veje, der forbinder søvnforstyrrelser med hjernealdring.
Hvorfor betyder det noget?
Søvnforstyrrelser er hyppige i den ældre befolkning, og der er stigende evidens for, at dårlig søvn øger risikoen for demens. Men indtil nu har det været uklart, om søvnproblemer er en risikofaktor, eller om de snarere er et tidligt symptom på begyndende hjerneskade.
Dette studie understøtter idéen om, at dårlig søvn kan bidrage til hjernealdring allerede i midten af livet – altså før demens eller andre synlige symptomer opstår. Det gør søvn til en potentielt modificerbar risikofaktor.
Hvem rammes hårdest?
Interessant nok var sammenhængen mellem dårlig søvn og ældre hjerne mest udtalt hos mænd. Hvorfor er endnu uklart, men det kan skyldes forskelle i selvrapportering, hormonelle faktorer eller forskelle i søvnforstyrrelsernes karakter mellem kønnene.
Sammenhængen var også til stede uafhængigt af alder (under eller over 60 år) og genetisk disposition for demens (APOE ε4-status).
Nuancer og begrænsninger
Selvom studiet er stort og velgennemført, er der visse forbehold:
- Søvndata var selvrapporterede, hvilket kan føre til bias. For eksempel kan personer, der bor alene, have sværere ved at vurdere, om de snorker.
- UK Biobank-deltagerne er generelt sundere og mere veluddannede end den gennemsnitlige befolkning, hvilket kan påvirke om deres konklusioner er gældende for hele befolkningen.
- Studiet kan ikke bevise en direkte årsagssammenhæng – kun en association.
Det er derfor vigtigt, at fremtidige studier bruger mere objektive søvnmål og følger deltagerne over tid med gentagne målinger af både søvn og hjernestruktur.
Hvad betyder det for dig?
Selvom der endnu ikke er solide interventionsstudier, peger forskningen på, at søvn kan være et vigtig redskab til at beskytte ens hjernesundhed.
Her er tre konkrete råd:
- Prioritér både søvnkvalitet og søvnlængde.
- Prøv at gå i seng og stå op på samme tid hver dag. A-mennesker havde ifølge studiet en lavere risiko for accelereret hjernealdring.
- Hvis du har gentagne problemer med at falde i søvn, natlige opvågninger eller tidlig opvågning, er det vigtigt at søge hjælp. Tal med din læge om mulighederne for at understøtte bedre søvn.
Søvnforstyrrelser kan være tegn på underliggende tilstande som søvnapnø, restless legs eller depression. Alle disse tilstande kan behandles, og en korrekt behandling kan forbedre både søvn og generel sundhed.
Hvis du selv ønsker at understøtte dine søvnvaner, kan du også læse mere på vores kollektionsside om søvn og afslapning og se, om vi har nogle produkter, der passer til dig.
Konklusion
Dette studie viser, at dårlige søvnvaner i midten af livet er forbundet med en ældre hjerne – et tidligt tegn på afvigende hjernesundhed. Op til 10 % af denne sammenhæng kan forklares ved kronisk inflammation. Resultaterne understreger, at søvn ikke kun handler om at føle sig udhvilet, men også om langsigtet beskyttelse af hjernen. Fremtidige studier skal undersøge, om tidlig indsats for at forbedre søvnen kan bremse hjernealdring og forebygge demens.
Kilder
Miao Y et al. (2025). Poor sleep health is associated with older brain age: the role of systemic inflammation. eBioMedicine. Hentet 02/12 2025.
Cavaillès C et al. (2024). Association of Self-Reported Sleep Characteristics With Neuroimaging Markers of Brain Aging Years Later in Middle-Aged Adults. Neurology. Hentet 02/12 2025.
