Glemmer du, hvad du skulle sige midt i en sætning? Har du svært ved at koncentrere dig eller huske navne, du plejer at kende? Så er du er langt fra alene. Mange kvinder oplever kognitive problemer i overgangsalderen, hvilket også kaldes 'brain fog' eller 'hjernetåge', og det er ikke kun frustrerende, men det kan også skabe en vis bekymring. Heldigvis giver forskning i dag en bedre forståelse af, hvorfor det sker og hvad du selv kan gøre.
En usynlig, men reel forandring i hjernen
Det kan føles skræmmende, når hukommelsen svigter, koncentrationen daler, og man pludselig står midt i et rum uden at ane, hvorfor man gik derind. Mange kvinder fortæller, at de føler sig “sløve i hovedet”, har svært ved at multitaske, og glemmer information, de netop har fået. Nogle frygter endda, at de er ved at udvikle mere alvorlige kognitive sygdomme, som f.eks. demens.
Men det er vigtigt at slå fast, at brain fog i overgangsalderen ikke er det samme som demens. Symptomerne kommer typisk i perimenopausen, hvor menstruationen bliver uregelmæssig, og bedres ofte efter overgangsalderen. Faktisk viser studier, at kognitive evner hos langt de fleste kvinder forbliver inden for normalområdet gennem hele overgangen.
Brain fog handler primært om problemer med verbal hukommelse og opmærksomhed, evnen til at finde de rigtige ord, huske samtaler, holde fokus og udføre opgaver i den rigtige rækkefølge. Det kan både opleves pinligt og demotiverende, særligt hvis man er vant til at have styr på det hele.
Hvad skyldes det?
En stor del af forklaringen på hjernetåge skal findes i hjernens biologi. Østrogen, det kvindelige kønshormon, spiller en vigtig rolle i hjernens funktion, særligt i områder som hippocampus, der styrer hukommelse, og den præfrontale cortex, som er ansvarlig for koncentration og sproglig bearbejdning. Østrogenniveauet falder i overgangsalderen, hvilket påvirker netop disse områder.
Et faldende østrogenniveau ændrer også balancen i flere vigtige signalstoffer i hjernen, som serotonin og dopamin. Samtidig oplever mange kvinder dårligere søvn, hedeture, lavt humør og øget stress, og alle disse faktorer er med til at forværre de kognitive symptomer.
Det bliver hurtigt en ond spiral: Søvnløshed og nattesved øger kroppens niveau af stresshormonet kortisol, som igen påvirker hukommelsen negativt. Stress og træthed kan gøre det endnu sværere at koncentrere sig, og så er vi fanget i en cyklus af symptomer, der forstærker hinanden.
Er det normalt eller noget mere alvorligt?
En af de største bekymringer, flere kvinder har, er om symptomerne kan være tegn på begyndende demens. Men ifølge forskningen er det meget sjældent tilfældet. Forekomsten af demens blandt kvinder under 65 år er ekstremt lav, og endnu lavere, hvis man ikke har en genetisk disposition for sygdommen. Overgangsrelateret hjernetåge er typisk forbigående og hænger tæt sammen med hormonelle ændringer og livsomstændigheder, og ikke med neurologiske sygdomme. Dog kan det være svært at skelne i mellem, og derfor er det vigtigt at tale med en læge, hvis tvivlen og bekymringen er stor.
Kan hormonbehandling hjælpe?
Hormonterapi kan potentielt lindre mange af de symptomer, der forværrer brain fog, såsom søvnløshed, hedeture og muskelømhed. Men forskningen viser, at hormonbehandling ikke er en mirakelkur mod selve de kognitive symptomer. Der findes endnu ikke randomiserede kliniske studier, der direkte viser, at hormonterapi forbedrer hukommelse eller koncentration i overgangsalderen. Effekten kan dog være indirekte, siden hormonterapi kan lindre andre gener, som påvirker hjernens funktion, hvilket i sidste ende potentielt kan føre til en bedre mental funktion.
Nogle kvinder oplever forbedringer ved at supplere med testosteron, men også her er dokumentationen sparsom. Internationale eksperter fraråder rutinemæssig brug af testosteron mod brain fog, da effekten ofte ikke adskiller sig fra placebo.
Det kan du selv gøre
Selvom medicinsk behandling ikke altid er løsningen, er der heldigvis meget, du selv kan gøre for at støtte din hjerne i overgangsalderen. Flere livsstilsændringer er forbundet med bedre kognitiv sundhed, og de har også effekt langt ud over hukommelsen:
- Regelmæssig motion øger blodgennemstrømningen i hjernen og forbedrer søvnen
- En middelhavskost med sunde fedtstoffer, grøntsager og fisk styrker både hjerne og hjerte
- Begrænsning af alkohol og rygning reducerer inflammation og belastning
- Mental stimulering, som f.eks. at lære noget nyt, læse, spille spil eller bruge hukommelsesteknikker, kan øge den såkaldte kognitive reserve. Det er hjernens evne til at kompensere for forandringer og modstå alderrelateret tilbagegang.
- Et aktivt socialt liv beskytter mod både depression og hukommelsesproblemer
- Terapi eller stresshåndtering kan være guld værd, hvis tankemylder og uro fylder
Disse råd er også centrale i WHO’s og Lancet-kommissionens anbefalinger til forebyggelse af demens og aldersrelateret kognitiv tilbagegang.
Konklusion
Kognitive symptomer i overgangsalderen er almindelige, men bliver ofte overset eller bagatelliseret, både af sundhedssystemet og af flere kvinder selv. Men det er vigtigt at lytte til sin krop (og hjerne), søge viden og støtte, og ikke mindst huske at du ikke er alene.
De fleste kvinder oplever, at hjernetågen letter, efterhånden som kroppen finder en ny balance. Indtil da kan en kombination af viden, livsstilsændringer og eventuel behandling være med til at genskabe klarhed, overskud og ro i hovedet.
Kilder
Spencer, C. J. (2025). Understanding Brain Fog in the Menopause Transition. Medscape. Hentet d. 18/09-2025.
Maki, P. M., et al. (2022). Brain fog in menopause: a health-care professional’s guide for decision-makingand counseling on cognition. Taylor & Francis. Hentet d. 18/09-2025.
