I et nyt finsk studie fandt forskerne, at personer med meget lave niveauer af D-vitamin som børn havde en højere risiko for at få en tidlig hjerte-kar-hændelse som voksne. Resultaterne er interessante, fordi deltagerne blev fulgt gennem næsten fire årtier. Studiet kan dog ikke vise, at mangel på D-vitamin direkte var årsag til sygdommen, eller at et tilskud i barndommen ville have forhindret den.
Mere end 3.500 børn fulgt ind i voksenlivet
Undersøgelsen er en del af det store finske forskningsprojekt "Cardiovascular Risk in Young Finns Study". Her havde forskerne oplysninger om 3.516 personer, der var mellem 3 og 18 år, da der blev taget blodprøver i 1980.
Blodprøverne var blevet opbevaret nedfrosset, og omkring 30 år senere målte forskerne koncentrationen af 25-hydroxy-D-vitamin, som er den markør, der normalt anvendes til at vurdere kroppens D-vitaminstatus.
Forskerne havde også oplysninger om en lang række andre forhold i barndommen, herunder kropsvægt, blodtryk, kolesterol, triglycerider, rygning, fysisk aktivitet samt indtag af frugt, grøntsager og fisk. Ved hjælp af nationale finske registre kunne de derefter følge, hvem der senere fik åreforkalkningsrelateret hjerte-kar-sygdom.
Omkring dobbelt så høj relativ risiko
Deltagerne var i gennemsnit omkring ti år gamle, da blodprøverne oprindeligt blev taget. Det gennemsnitlige D-vitaminniveau var 51,3 nmol/L.
Frem til 2018 havde 95 personer, svarende til 2,7 procent af deltagerne, fået mindst én hjerte-kar-hændelse. Medianalderen ved den første hændelse var 47 år, mens den yngste var 31 og den ældste 56 år.
Da forskerne sammenlignede forskellige grænser for lavt D-vitamin, fandt de en tydeligere sammenhæng ved niveauer under cirka 37 nmol/L. Personer med et niveau på højst 31 nmol/L havde omkring dobbelt så høj relativ risiko for en senere hjerte-kar-hændelse som de øvrige deltagere.
Sammenhængen var fortsat til stede, efter at forskerne havde justeret for blandt andet alder, køn, BMI, blodtryk, kolesterol, fysisk aktivitet, rygning, kost og sociale forhold i barndommen.
Den absolutte risiko var stadig lav
En fordobling af risikoen kan lyde dramatisk, men det er vigtigt at se resultatet i sammenhæng. Kun 95 ud af de mere end 3.500 deltagere fik en registreret hjerte-kar-hændelse i opfølgningsperioden.
Studiet beskriver derfor først og fremmest en forskel i den relative risiko, og resultaterne betyder derfor ikke, at børn med lavt D-vitamin med stor sandsynlighed vil udvikle hjerte-kar-sygdom. Deltagerne var desuden stadig forholdsvis unge ved afslutningen af opfølgningen. Hjerte-kar-sygdom bliver langt mere almindelig efter 60-70-årsalderen, og forskerne forventer derfor, at flere hændelser vil vise sig, efterhånden som gruppen bliver ældre.
Er D-vitamin årsagen?
Der er den begrænsning ved studiet, at det ikke endeligt kan fastlægge, om de forskelle man ser mellem grupperne skyldes forskelle i D-vitaminniveauer. Det skyldes, at der er tale om en observationsundersøgelse, hvor forskerne målte deltagernes D-vitaminniveauer og efterfølgende registrerede sygdom.
Lavt D-vitamin kan derfor være en markør for andre forhold, som også påvirker helbredet. Det kan eksempelvis hænge sammen med mindre tid udendørs, lavere fysisk aktivitet, kostvaner eller andre sociale og helbredsmæssige faktorer. Forskerne forsøgte at tage højde for mange af disse forskelle, men det er ikke muligt at udelukke dem fuldstændigt.
Resultaterne skal også ses i lyset af, at store randomiserede forsøg hidtil ikke har vist, at D-vitamintilskud generelt reducerer risikoen for hjerte-kar-sygdom hos voksne. Forskerne bag det finske studie foreslår, at D-vitamin muligvis spiller en større rolle tidligere i livet, men det er endnu en hypotese og ikke en dokumenteret forklaring.
Hvad kan vi tage med fra studiet?
Undersøgelsen styrker mistanken om, at lav D-vitaminstatus i barndommen kan være forbundet med hjertesundheden mange år senere. Den dokumenterer derimod ikke, at høje doser D-vitamin beskytter mod blodpropper eller åreforkalkning.
D-vitamin er fortsat vigtigt for børns normale vækst og knogleudvikling, og eksisterende anbefalinger om kost og tilskud bør følges. Men studiet giver ikke grundlag for at tage større doser end anbefalet med det formål at forebygge hjerte-kar-sygdom.
Det mest præcise budskab er derfor, at meget lavt D-vitamin i barndommen kan være et tidligt risikosignal. Om vitaminet selv spiller en direkte rolle, må fremtidige undersøgelser afklare.
Hvis man er i tvivl om man selv eller ens barn får tilstrækkeligt D-vitamin, kan man overveje et tilskud. Fødevarestyrelsen anbefaler et tilskud på 10 μg om dagen til børn på 0-4 år. Alle voksne og børn anbefales et tilskud på mellem 5-10 μg om dagen i vinterhalvåret fra oktober til april.
[[products-1]]
