Røg fra naturbrande forbindes ofte med hoste, irriterede øjne og forværret astma. Men røgen påvirker muligvis kroppen langt bredere end blot luftvejene. Et studie viser, at personer udsat for brandrøg havde målbare ændringer i både immunceller og reguleringen af en række gener.
Resultaterne skal dog ikke forstås som at en enkelt periode med røget luft fra naturbrande fører til sygdom. Det skal derimod ses som ny viden til at forstå, hvordan brandrøg kan påvirke kroppen på celleniveau.
Brandrøg er mere end almindelig røg
Røg fra naturbrande består af en kompleks blanding af gasser, kemiske stoffer og meget små partikler. Det er særligt meget små partikler kaldet PM2,5, der vækker bekymring, da de er så små, at de kan trænge dybt ned i lungerne. Nogle af dem kan også passere videre til blodbanen.
Sammensætningen afhænger blandt andet af, hvad der brænder. Ved skovbrande kan røgen indeholde stoffer fra jord, planter og træ, mens brande tæt på bebyggelse også kan frigive kemikalier og metaller fra bygninger, elektronik, maling og andre materialer.
Verdenssundhedsorganisationen, WHO, beskriver fine partikler som den vigtigste sundhedstrussel i forbindelse med naturbrandsrøg. Eksponering er blandt andet blevet sat i forbindelse med sygdomme i lunger, hjerte og kredsløb samt en øget risiko for for tidlig død.
Forskerne undersøgte blod fra 60 personer
I det nye studie sammenlignede forskerne 31 voksne, der havde været udsat for brandrøg, med 29 personer uden en tilsvarende eksponering. Den udsatte gruppe omfattede både brandfolk og civile, som havde opholdt sig i områder med røg fra naturbrande.
Grupperne var matchet efter alder og køn og lignede desuden hinanden med hensyn til blandt andet kropsvægt og socioøkonomisk baggrund. Ingen af deltagerne røg eller var udsat for passiv tobaksrøg, og blodprøverne blev taget inden for cirka en måned efter røgeksponeringen.
Forskerne analyserede deltagernes blod med avancerede metoder, som gjorde det muligt at undersøge enkelte immunceller. De så både på, hvilke typer immunceller der var til stede, hvordan cellerne var aktiveret, og om giftige metaller var bundet til dem.
De undersøgte også såkaldt DNA-methylering. DNA-methylering er en form for biologisk regulering, der ikke ændrer selve DNA-koden, men det kan påvirke hvor aktive bestemte gener er.
Ændringer i genernes regulering
Forskerne fandt en tydelig sammenhæng mellem røgeksponering og ændret methylering ved 133 genregioner. Flere af disse gener har funktioner, som er relevante for immunforsvaret, inflammation og sygdomsudvikling.
Det betyder ikke, at deltagerne havde fået 133 beskadigede gener. Resultatet viser snarere, at røgeksponeringen var forbundet med ændringer i den måde, kroppens celler regulerede bestemte gener på.
Sådanne ændringer i DNA-methylering kan ses som biologiske spor efter påvirkninger fra miljøet. Det er dog ikke klart, hvor længe ændringerne varer, om de forsvinder igen, eller om de får betydning for helbredet på længere sigt.
Immunforsvaret så mere aktiveret ud
Forskerne fandt ikke store forskelle i det samlede antal af de vigtigste typer immunceller. Til gengæld så nogle af cellerne ud til at befinde sig i en mere aktiveret tilstand.
Der blev blandt andet set ændringer i markører, som hjælper immunceller med at kommunikere, reagere på signaler og bevæge sig hen til områder med irritation eller inflammation. Dette kunne tyde på at røgen påvirker immunsystemet og dermed kan påvirke en persons immunologiske balance.
Metaller blev fundet på immuncellerne
Forskerne udviklede desuden en metode til at måle metaller bundet til enkelte immunceller. Hos de røgeksponerede deltagere fandt de blandt andet mere cadmium i både levende og døde celler og mere kviksølv i døde celler.
Mængden af kviksølv hang desuden sammen med, hvor mange år deltagerne havde været udsat for brandrøg. Forskerne fandt også forbindelser mellem bestemte metaller og de epigenetiske ændringer i immuncellerne.
Det viser ikke med sikkerhed, at metallerne kom fra den seneste brandrøg, eller at de var årsag til ændringerne. Men resultaterne understøtter, at røg kan fungere som transportvej for stoffer, der efter indånding kan nå længere ind i kroppen.
Et vigtigt, men tidligt studie
Studiet bidrager med en mulig biologisk forklaring på, hvorfor brandrøg i befolkningsstudier er blevet forbundet med blandt andet astmaanfald, hjerteproblemer, slagtilfælde, infektioner og komplikationer under graviditet.
En nyere systematisk gennemgang fandt eksempelvis sammenhænge mellem naturbrandsrøg og både øget dødelighed og flere hospitalsbesøg for luftvejssygdomme.
Der er dog væsentlige begrænsninger. Studiet omfattede kun 60 personer, og deltagerne havde ikke nødvendigvis været udsat for den samme type eller mængde røg. Forskerne målte heller ikke alle deltagernes præcise eksponering over tid.
Undersøgelsen kan derfor vise sammenhænge, men ikke bevise, at brandrøg direkte var årsag til alle de fundne ændringer. Den kan heller ikke fortælle, om ændringerne er midlertidige eller fører til sygdom senere i livet.
Hovedbudskabet er derfor ikke, at enhver kortvarig røgeksponering giver varige skader. Studiet viser derimod, at brandrøg kan efterlade målbare spor i blodets immunceller, også hos mennesker uden kendt sygdom.
Det understreger, at røget luft ikke blot er et lokalt problem for lungerne. Når partikler og kemiske stoffer når kroppen, kan de potentielt påvirke flere biologiske systemer. I en tid, hvor naturbrande bliver hyppigere og røg kan bevæge sig over meget store afstande, er det et sundhedsproblem, der også kan få betydning langt fra selve branden.