Det er vigtigt at slå fast fra start: ketogen diæt er ikke en erstatning for medicinsk behandling af psykisk sygdom, og den forskning, der findes, er stadig tidlig og baseret på små studier. Men koblingen mellem stofskifte og mentalt helbred er interessant nok til at fortjene en gennemgang.
Hvorfor overhovedet kigge på kost ved psykisk sygdom?
Mennesker med svær psykisk sygdom som skizofreni og bipolar lidelse har markant forhøjet risiko for metabolisk syndrom – en kombination af forhøjet blodtryk, forhøjet blodsukker, usund fedtfordeling og forstyrret kolesteroltal, der øger risikoen for hjerte-kar-sygdom og type 2-diabetes. Ifølge en gennemgang af emnet er forekomsten markant højere end i baggrundsbefolkningen, dels på grund af selve sygdommen, dels som bivirkning af antipsykotisk medicin. Det har fået forskere til at spørge, om en indgriben, der forbedrer stofskiftet, samtidig kan påvirke de psykiatriske symptomer – ikke mindst fordi hjernens energiomsætning menes at spille en rolle i flere psykiatriske lidelser.
Den ketogene diæt er kendetegnet ved meget lavt kulhydratindtag, hvilket tvinger kroppen til at forbrænde fedt og producere ketoner som alternativ energikilde. Det er denne metaboliske omstilling, der historisk har vist sig effektiv mod epilepsi, og som nu undersøges i psykiatrisk sammenhæng.
Hvad viser forskningen om depression?
Det stærkeste evidensgrundlag findes for depression. Et systematisk review og metaanalyse fra 2026 gennemgik 50 studier med i alt 41.718 deltagere. Blandt de 10 randomiserede kontrollerede studier, der specifikt så på depression, fandt forskerne en moderat effekt til fordel for ketogen diæt (standardiseret middelforskel på -0,48).
Samme år blev der publiceret det første randomiserede studie, hvor ketogen diæt specifikt blev afprøvet som behandling målrettet behandlingsresistent depression. Her fandt forskerne fra Oxford, at patienter med behandlingsresistent depression – altså personer, der ikke havde responderet tilstrækkeligt på traditionel behandling – oplevede en positiv effekt af den ketogene diæt.
Det skal understreges, at effektstørrelserne varierer betydeligt på tværs af studierne, og at kvasi-eksperimentelle studier (uden randomisering) generelt viste større sammenhænge end de mere robuste RCT'er – et typisk mønster, når evidensen endnu er under opbygning.
Hvad med skizofreni og bipolar lidelse?
Her er forskningsgrundlaget spinklere, men til gengæld er historien længere. Allerede i 1965 gennemførtes et pilotstudie, hvor 10 kvinder med kronisk skizofreni fulgte en ketogen diæt i to uger. Forskerne så en symptomreduktion under forløbet, men de fleste patienter fik delvist tilbagefald inden for en uge efter, diæten blev afbrudt. Studiet var lille, kortvarigt, og ketonniveauer blev ikke systematisk målt – så det bør læses som et historisk kuriosum snarere end solid evidens.
Nyere forskning har forsøgt at bygge videre på den tråd. Et pilotstudie fra 2024, fulgte 23 patienter med skizofreni eller bipolar lidelse gennem fire måneder på ketogen diæt som supplement til deres eksisterende medicinske behandling. Studiet fandt, at ingen af deltagerne ved studiets afslutning opfyldte kriterierne for metabolisk syndrom, og at patienterne med skizofreni i gennemsnit oplevede en reduktion på 32 % i deres psykiatriske symptomscore (BPRS). Det er lovende tal, men det er værd at huske, at der var tale om et lille, ukontrolleret studie uden sammenligningsgruppe.
Et forhold, der er værd at nævne i den forbindelse: en nyere case-serie beskrev, at 9 personer udviklede hypomani eller mani inden for to måneder efter opstart af ketogen diæt – 7 af dem uden tidligere kendt bipolar lidelse. Ingen krævede indlæggelse eller ny medicinsk behandling som følge af episoderne, men fundet er en vigtig påmindelse om, at diætens effekt på hjernen ikke nødvendigvis kun er positiv, og at den bør ske under tæt opfølgning – særligt hos personer med (mistanke om) bipolar lidelse.
Hvad betyder det for dig?
Hvis du overvejer at afprøve en ketogen diæt i forbindelse med en psykisk lidelse – eller kender nogen, der gør det – er det afgørende, at det sker i tæt samarbejde med den behandlende læge eller psykiater. Det gælder af flere grunde: for det første kan en markant kostomlægning påvirke, hvordan visse psykofarmaka virker eller optages; for det andet viser forskningen, som nævnt ovenfor, at diætomlægningen i sig selv kan udløse humørsvingninger hos nogle mennesker. Ketogen diæt er heller ikke uden fysiske bivirkninger for alle – det kan blandt andet påvirke kolesteroltal, nyrefunktion og elektrolytbalance, og bør derfor følges med relevante blodprøver.
Det er også værd at holde tungen lige i munden i forhold til, hvad forskningen rent faktisk viser. Der er ikke tale om et bevist "kur" mod skizofreni eller bipolar lidelse, og resultaterne stammer primært fra små, tidlige studier. Depression har det bedste evidensgrundlag indtil videre, mens skizofreni og bipolar lidelse hviler på et langt tyndere fundament.
Hvor er forskningen på vej hen?
Flere større og mere langvarige randomiserede studier er undervejs, som forhåbentlig kan give et klarere billede af, hvem der har mest gavn af en ketogen tilgang, og hvordan den bedst kombineres med eksisterende behandling. Indtil da er den ketogene diæt bedst betragtet som et lovende forskningsspor snarere end en etableret behandlingsmulighed.
Konklusion
Forskningen i ketogen diæt og psykisk sygdom er stadig i sin tidlige fase, men peger på en interessant kobling mellem stofskifte og mentalt helbred. Evidensen er stærkest for depression, hvor flere studier viser en positiv effekt, mens grundlaget for skizofreni og bipolar lidelse primært hviler på små pilotstudier og en enkelt case-serie, der også viser en risiko for humørsvingninger. Uanset hvad bør en sådan diætomlægning ved psykisk sygdom kun ske i samarbejde med behandlende læge.
