Hvad er PCOS, og hvorfor har det betydning?

De omkring 12% af kvinder med PCOS, har mange forskellige symptomer. Disse inkluderer: uregelmæssige eller manglende menstruationer, dannelsen af mange små follikler i æggestokkene, forhøjede niveauer af mandlige hormoner, og de fysiske symptomer kan inkludere overproduktion af hår (hirsutisme), akne og vægtøgning. Nogle kvinder med PCOS kan også have sværere ved at få børn grundet uregelmæssige eller helt udeblivende ægløsninger

Ud over de fysiske aspekter har PCOS tidligere vist sig at være forbundet med nedsat livskvalitet og øget risiko for psykiske problemer som depression og angst. Der har dog været færre studier, der har brugt bredt anerkendte og detaljerede spørgeskemaer for at måle psykiske symptomer hos kvinder med PCOS.

Hvad gik studiet ud på?

Forskere i Wien ønskede at undersøge psykiske symptomer hos kvinder med PCOS i forhold til kvinder uden tilstanden, ved hjælp af Symptom Checklist-90-Revised (SCL-90). SCL-90 er et spørgeskema med 90 spørgsmål, der dækker en bred vifte af psykiske symptomer, herunder  depression, angst, paranoia, tvangstanker, somatisering (kropslige symptomer uden klart medicinsk fund).

Derudover blev spørgeskemaet kombineret med:

• Perceived Stress Scale (PSS-10), der måler, hvor stressende og magtesløs en person oplever deres livssituation.
• Et livskvalitetsinstrument, SF-36, der fanger både fysiske og psykiske aspekter af sundhed og trivsel.

De rekrutterede 31 kvinder med PCOS og 31 kontrolkvinder uden PCOS i alderen 18-40 år. Kvinderne med PCOS blev kun inkluderet i studiet, hvis de ikke oplevede fertilitetsproblemer. Kvinderne med PCOS var blevet diagnosticeret efter de såkaldte Rotterdam-kriterier og kvinder med for nylig hormonbehandling eller visse andre tilstande blev ekskluderet.

Hvad fandt de?

Resultaterne var klare:

• Kvinder med PCOS rapporterede betydeligt højere niveauer af psykiske symptomer på syv ud af de ni SCL-90-skalaer. Blandt de områder, der især skilte sig ud, var depression, angst, somatisering, paranoid tankegang, psykotiske symptomer (ikke nødvendigvis fuld psykotisk sygdom, men symptomer der placerer sig i den psykologiske risikosfære), og tvangstanker.
• De globale indeks som fanger samlet psykisk belastning (Global Severity Index), intensitet af symptomer og antal symptomtyper (Positive Symptom Total) var også højere.
• Livskvaliteten (målt via SF-36) var lavere hos PCOS-grupppen i næsten alle domæner, bortset fra én (“Pain”). Det vil sige, at de fysiske, sociale og følelsesmæssige aspekter af livet blev ramt.
• Forskerne fandt i undersøgelsen ikke en sammenhæng mellem kvindernes psykiske symptomer og deres hormon- eller kroplige PCOS tegn. Det var altså ikke graden af akne, mængden af uønsket hårvækst eller antallet af follikler på æggestokkene der afgjorde, hvor hårdt man var ramt psykisk. Det er derfor ikke kun graden af fysiske gener, der afgør, hvor meget PCOS påvirker det mentale helbred.
• Studiet viste, at de kvinder, der oplevede meget stress og generelt følte sig mere hjælpeløse i deres hverdag, scorede højere på psykiske belastninger som angst, depression og kropslig uro. Omvendt havde de kvinder, der følte, at de havde en vis kontrol over deres situation og kunne handle aktivt færre symptomer. 

Hvorfor er det vigtigt?

Disse fund peger på flere afgørende ting:

1. Mental sundhed er en central del af PCOS, ikke kun en “ekstra byrde”. Mange kvinder oplever psykiske symptomer i en grad, som kræver opmærksomhed, støtte og behandling.
2. Fysiske symptomer alene (fx hormonniveauer eller akne) forklarer ikke al variation i psykisk ubehag. Psykologiske komponenter som stress, følelsen af kontrol og evnen til at håndtere svære situationer gør en stor forskel.

Begrænsninger og fremtidige skridt

Som med de fleste studier er der også nogle svagheder at være opmærksom på:

• Der er få forsøgspersoner i studiet - 31 PCOS‐kvinder og 31 kontrol kvinder. Et større studie ville mere præcist kunne fastslå om disse resultater sandsynligvis gælder for hele befolkningen
• Kontrolgruppens gennemsnitlige BMI var lavere end hos PCOS-gruppen. Selvom forskerne justerede for alder og BMI i deres analyser, kan forskellene stadig spille en rolle.
• Populationsudvalget var relativt homogene (alder, lokation – Østrig), hvilket måske begrænser, hvor meget resultaterne kan generaliseres til kvinder med PCOS i andre lande, kulturer eller med meget forskellige socioøkonomiske baggrunde.
• Desuden er spørgeskemaet SCL-90 ikke specifikt valideret kun for PCOS-populationer (selv om det er brugt før), så tolkningen af visse symptomer kræver varsomhed.

Hvad kan kvinder, læger og samfundet gøre?

På baggrund af disse resultater – og hvad vi ved fra andre studier – kan følgende være vigtige skridt:

• Screening og tidlig opsporing: Når PCOS diagnosticeres, bør man også stille spørgsmål til mental sundhed – fx via redskaber som SCL-90, HADS eller andre velvalgte spørgeskemaer, og interview om stress, angst, depression.
• Helhedsorienteret behandling: Ikke kun hormonbehandling eller kosmetiske behandlinger, men også støtte for selvværd, kropsbillede og mental trivsel gennem tilbud om psykologisk støtte og terapi til kvinder, der lever med PCOS.
• Forskning: Større studier over længere tid, med deltagere fra forskellige kulturer og socioøkonomiske baggrunde ville kunne give os endnu mere viden om PCOS og dermed også bedre mulighed for at hjælpe de millioner af kvinder verden over, som lever med PCOS.

Konklusion

PCOS er ikke “bare” en reproduktiv eller hormonel lidelse. For mange kvinder kommer den også med en psykisk byrde — øget angst, depression, kropslig utilpashed og følelsen af hjælpeløshed. Den nye undersøgelse fra Wien viser tydeligt, at psykisk belastning hos kvinder med PCOS ikke kan ignoreres, og at indsatsen bør målrettes både de fysiske og psykiske aspekter. Ved at kombinere medicinsk, psykologisk og social støtte kan man håbe på at give bedre livskvalitet til dem, som lever med PCOS.

Kilder:

Marschalek, ML., et al.(2025), Mental Health as Assessed by the Symptom Checklist 90 (SCL-90) Scores in Women with and Without Polycystic Ovary Syndrome. Journal of Clinical Medicine.