Et nyt studie fra svenske Karolinska Institutet tyder på, at mennesker med ADHD kan have en anderledes tarmflora end andre. Hos børn på ADHD-medicin så man blandt andet tegn på lavere produktion af vitamin B12 i tarmen og mere løs afføring. Et tilskud med både probiotika og fibre ændrede ikke alt, men påvirkede både tarmmiljøet og nogle af de stoffer, bakterierne producerer.
Et nyt studie har undersøgt, om tarmfloraen ser anderledes ud hos mennesker med ADHD – og om man kan påvirke den med et tilskud af både mælkesyrebakterier og fibre. Forskerne fandt, at især børn, der får stimulerende ADHD-medicin, havde ændringer i deres tarmbakterier. De så også tegn på lavere aktivitet i de bakterier, der er med til at danne vitamin B12. Samtidig steg niveauerne af nogle gavnlige stoffer fra tarmen i blodet hos dem, der fik tilskuddet.
Hvad forskningsstudiet viste
Forskerne analyserede afføringsprøver fra børn og voksne med ADHD – både før og efter et 9 ugers forsøg, hvor deltagerne enten fik et synbiotisk tilskud eller placebo.
Hos voksne med ADHD fandt man forskelle i bestemte tarmbakterier sammenlignet med personer uden ADHD.
Hos børn, der fik ADHD-medicin, så man en anden bakteriesammensætning – blandt andet mere af nogle bakterier fra gruppen Prevotella. Samtidig var aktiviteten i de bakterier, der bidrager til produktionen af vitamin B12, lavere. Det hang også sammen med løsere afføring, hvilket kan tyde på, at maden bevæger sig hurtigere gennem tarmen.
Synbiotika ændrede ikke, hvor mange forskellige bakterier deltagerne samlet set havde i tarmen. Men det ændrede, hvilke bakterier der fyldte mest, og hvordan tarmfloraen fungerede. Samtidig steg niveauerne af nogle gavnlige stoffer, som tarmbakterier danner, i retning af det, man ser hos personer uden ADHD.
Hvad studiet handlede om
Det her studie var ikke et helt nyt forsøg, men en ny analyse af data fra et tidligere studie. I det oprindelige forsøg deltog 182 børn og voksne med ADHD, som fik enten et synbiotisk tilskud eller placebo i 9 uger.
Her så man ikke en tydelig samlet forbedring af ADHD-symptomerne sammenlignet med placebo. Til gengæld var der nogle mindre, interessante tegn: voksne fik lidt bedre følelsesregulering, og børn havde færre milde autistiske træk – især i bestemte undergrupper.
Det er vigtigt at have med, fordi det betyder, at de nye fund om tarmfloraen er spændende, men ikke i sig selv viser, at synbiotika virker som behandling af ADHD.
Hvad betyder det for dig?
Studiet peger på, at tarmen kan spille en rolle hos nogle med ADHD – men det betyder ikke, at tarmfloraen er årsagen til ADHD, eller at probiotika alene kan løse symptomerne.
Det mest relevante er måske, at nogle børn og voksne med ADHD også oplever problemer fra maven: oppustethed, ændret afføring, dårlig appetit eller tegn på inflammation. Her kan tarmen være en del af det samlede billede.
Nyere forskning tyder også på, at børn med ADHD i gennemsnit har en lidt anderledes tarmflora end andre, og at kost og bakterier kan have en betydning. Men vi er stadig tidligt i forskningen, og der er ikke klare svar endnu.
Hvad kan du gøre?
Hvis man har ADHD og samtidig har udfordringer med maven, giver det god mening at tænke tarmen med ind.
Det kan være relevant at se på:
- kostens kvalitet og mængden af fibre
- hvordan man reagerer på forskellige fødevarer
- afføringsmønster (forstoppelse, løs mave, skiftende)
- mulige mangler, fx vitamin B12
Hvis man tager ADHD-medicin og får bivirkninger fra maven, er det også værd at være opmærksom på, at det er ret almindeligt. Medicinen kan blandt andet påvirke appetit og fordøjelse.
Tilskud med probiotika og fibre kan være en støtte for nogle, men bør ses som et supplement – ikke som en løsning i sig selv. Det vigtigste er stadig det samlede billede: kost, søvn, bevægelse og den øvrige behandling.
Konklusion
Det er et relevant og interessant studie, fordi det kobler ADHD med tarmflora, inflammation og kroppens stofskifte.
Men den vigtigste pointe er den nuancerede: Der er tegn på, at tarmen spiller en rolle hos nogle – og at man kan påvirke den. Men vi er ikke der, hvor man kan sige, at synbiotika behandler ADHD.
Kilder
Stiernborg M, Yang LL, Skott E, et al.: Altered gut microbiome function in ADHD: More Prevotella, less vitamin B12 biosynthesis, and beneficial modulation by synbiotic treatment. Brain, Behavior, and Immunity. 2026;133:106259. doi:10.1016/j.bbi.2026.106259.
Skott E, Yang LL, Stiernborg M, et al.: Effects of a synbiotic on symptoms, and daily functioning in attention deficit hyperactivity disorder - A double-blind randomized controlled trial. Brain, Behavior, and Immunity. 2020;89:9-19. doi:10.1016/j.bbi.2020.05.056.
Yang LL, Stiernborg M, Skott E, et al.: Effects of a Synbiotic on Plasma Immune Activity Markers and Short-Chain Fatty Acids in Children and Adults with ADHD. Nutrients. 2023;15(5):1293. doi:10.3390/nu15051293.
Ghosh S, Singh S.: Microbiome dynamics in attention-deficit hyperactivity disorder: A systematic review and meta-analysis decoding the role of gut dysbiosis and potential dietary interventions. European Child & Adolescent Psychiatry. 2026;35(1):31-46. doi:10.1007/s00787-025-02822-6.