Hvorfor tror man, kaffe påvirker tarmen?
I mange år har man antaget, at kaffens effekt på tarmen primært skyldes koffein, som stimulerer den såkaldte gastrokoliske refleks – en reaktion, der øger tarmens bevægelighed. Men det billede er for simpelt. Flere studier har vist, at også koffeinfri kaffe sætter gang i tarmens bevægelser, hvilket peger på, at andre stoffer i kaffen spiller en rolle.
Den mest sandsynlige kandidat er chlorogensyre – en polyfenol, der findes i store mængder i kaffe. En stor del af denne syre optages ikke i tyndtarmen, men når i stedet ned i tyktarmen, hvor den kommer i kontakt med tarmbakterierne. Her nedbrydes den til stoffer som koffeinsyre og quinsyre, som kan påvirke både bakteriesammensætningen og kroppens stofskifte mere bredt.
Én bestemt bakterie skiller sig ud
Den mest solide evidens for, at kaffe direkte påvirker tarmens bakterier, kommer fra et stort studie publiceret i Nature Microbiology. Forskerne analyserede afføringsprøver og kostdata fra over 22.000 deltagere i USA og Storbritannien, og sammenlignede resultaterne med offentligt tilgængelige data fra yderligere 211 kohorter – i alt over 54.000 mennesker.
Fundet var påfaldende konsistent: Jo mere kaffe folk drak, jo større var mængden af en bestemt bakterie ved navn Lawsonibacter asaccharolyticus i deres tarm. Sammenhængen holdt stik på tværs af meget forskellige befolkningsgrupper og kostmønstre – og var også til stede hos folk, der drak koffeinfri kaffe, hvilket igen peger på, at det ikke kun handler om koffein. I laboratorieforsøg kunne forskerne desuden vise, at kaffe direkte fremmer bakteriens vækst, hvilket styrker tanken om en reel biologisk sammenhæng frem for blot en statistisk korrelation.
Det interessante er, at dette fund ikke stod alene. Et nyere studie fra Human Phenotype Project i Israel, med data fra 8.666 raske voksne, fandt uafhængigt af hinanden den samme bakterie (under det alternative navn Clostridium phoceensis) som den art, der hang stærkest sammen med kaffeindtag. Det samme studie fandt desuden, at et højere kaffeindtag var forbundet med gunstigere profiler for blodsukkerregulering, målt med kontinuerlig glukosemåling – men det er vigtigt at understrege, at dette er et tværsnitsstudie, som ikke kan bevise, at kaffen er årsagen til den gunstige profil.
Hvad Lawsonibacter asaccharolyticus helt præcist gør for din krop, ved forskerne dog stadig ikke med sikkerhed. Bakteriens biologiske rolle er, som forskerne selv skriver, fortsat dårligt forstået.
Kaffe, tarmen og hjernen: Et mere broget billede
Her bliver historien mere nuanceret, end man måske skulle tro. Et nyt studie i Nature Communications undersøgte, hvordan kaffe påvirker den såkaldte mikrobiota-tarm-hjerne-akse – den tovejskommunikation, der foregår mellem tarmens bakterier og hjernen.
Studiet fandt, at kaffedrikkere havde en anderledes bakteriesammensætning end folk, der ikke drak kaffe, med højere niveauer af bakterierne Cryptobacterium og Eggerthella. Men resultaterne var ikke udelukkende positive. Kaffedrikkerne havde også lavere niveauer af signalstoffet GABA, som har en dæmpende effekt på nervesystemet, og adfærdsmæssigt viste de sig at være mere impulsive og følelsesmæssigt reaktive end ikke-kaffedrikkere. Samtidig klarede ikke-kaffedrikkerne sig bedre i hukommelsestests.
Det er vigtigt at holde disse fund i perspektiv. Der er tale om et enkelt studie, og de observerede sammenhænge er ikke nødvendigvis udtryk for, at kaffe er skadeligt for hjernen – det kan lige så vel afspejle, hvilken type mennesker der i forvejen drikker meget kaffe. Forskerne bag studiet fremhæver selv, at nogle af ændringerne i tarmens stofskifteprodukter var reversible, når folk holdt pause fra kaffe, og at genindtagelse af kaffe udløste akutte ændringer i tarmfloraen uafhængigt af koffein. Det tyder på en reel, målbar biologisk effekt – men billedet er langt fra entydigt positivt.
Hvad betyder det for dig i praksis?
Hvis du drikker kaffe i forvejen, er der ikke noget i denne forskning, der taler for, at du bør stoppe. Men det er heller ikke grundlag for at hælde ekstra kaffe i koppen med den tanke, at det entydigt styrker din tarmsundhed eller din hjerne.
Det, forskningen faktisk viser, er, at kaffe – ud over sin velkendte opkvikkende effekt – tilsyneladende har en målbar og reproducerbar interaktion med specifikke bakterier i tarmen. Hvorvidt denne interaktion er gavnlig, neutral eller i nogle sammenhænge uhensigtsmæssig, kan forskningen endnu ikke svare entydigt på. Det gælder særligt de kognitive og adfærdsmæssige fund, hvor billedet er blandet.
Hvis du i forvejen har en følsom mave-tarm-kanal, som f.eks. irritabel tyktarm, er det værd at være opmærksom på, at kaffe – uafhængigt af denne nyere forskning – i forvejen er kendt for at kunne stimulere tarmens bevægelighed markant hos nogle mennesker. Her handler det mest om at lytte til egen krop.
Konklusion
Kaffe gør tilsyneladende mere ved din tarm, end blot at sætte gang i den. Solid forskning på tværs af flere store studier peger på en konsistent sammenhæng mellem kaffeindtag og en bestemt tarmbakterie, Lawsonibacter asaccharolyticus – en sammenhæng, der ser ud til at være uafhængig af koffein alene.
Samtidig viser nyere forskning i tarm-hjerne-aksen et mere broget billede, hvor kaffe ikke entydigt fremstår som gavnligt for hjernens funktion. Forskningen på området er samlet set stadig ung, og der er behov for flere studier, før man kan sige noget endeligt om, hvad disse fund betyder for din sundhed i praksis.
