Ny forskning peger på, at resistent stivelse kan påvirke både vægt, insulinfølsomhed og tarmflora hos personer med overvægt. Effekten ser især ud til at hænge sammen med ændringer i bakterierne i tarmen.
Stivelse forbindes ofte med brød, ris, pasta og kartofler. Men ikke al stivelse bliver nedbrudt på samme måde i kroppen. Resistent stivelse passerer i højere grad ufordøjet gennem tyndtarmen og når videre til tyktarmen, hvor den kan fungere som næring for tarmens bakterier.
Derfor minder resistent stivelse på mange måder om kostfibre. Den giver ikke kun fylde i kosten, men kan også påvirke tarmfloraen, og netop tarmfloraen bliver i stigende grad koblet til vægt, blodsukker, inflammation og stofskifte.
Hvad er resistent stivelse?
Resistent stivelse er en type stivelse, som ikke bliver nedbrudt i tyndtarmen på samme måde som almindelig stivelse. I stedet fortsætter den til tyktarmen, hvor den fungerer lidt som kostfibre og kan bruges som næring af tarmens bakterier.
Den findes blandt andet i bælgfrugter, grønne bananer og kogte kartofler, ris og pasta, der er blevet kølet ned.
Hvad undersøgte forskerne?
I studiet deltog 37 voksne personer med overvægt eller øget taljemål. De gennemførte et kontrolleret forsøg, hvor de i én periode fik resistent stivelse og i en anden periode fik en kontrolstivelse. Hver periode varede 8 uger, og mellem perioderne var der en pause på 4 uger. Halvdelen af deltagerne startede med at spise resistent stivelse og den anden halvdel startede med kontrolstivelse.
Deltagerne fik 40 gram resistent stivelse dagligt eller 40 gram kontrolstivelse, fordelt på to portioner før måltider. Samtidig fik de en balanceret og kontrolleret kost, der var ens uanset hvilken type stivelse deltagerne indtog, så forskerne bedre kunne undersøge effekten af selve stivelsen.
Hvad viste studiet?
Efter perioden med resistent stivelse havde deltagerne i gennemsnit tabt sig 2,8 kg sammenlignet med kontrolperioden. De fik også mindre fedtmasse, lavere taljemål og mindre mavefedt.
Forskerne så desuden en forbedring i insulinfølsomhed. Det betyder, at kroppen blev bedre til at håndtere glukose i blodet. Det er en vigtig faktor for metabolisk sundhed og forebyggelse af blodsukkerproblemer.
Derudover fandt forskerne tegn på lavere inflammation og øget udskillelse af fedt i afføringen. Det kan tyde på, at kroppen optog mindre fedt fra kosten under perioden med resistent stivelse.
Tarmfloraen spillede en central rolle
Et af de mest interessante fund var, at resistent stivelse ændrede sammensætningen af tarmbakterier.
Særligt bakterien Bifidobacterium adolescentis steg efter indtag af resistent stivelse. Den var samtidig forbundet med flere af de positive ændringer, forskerne så blandt andet vægttab, lavere taljemål og mindre mavefedt.
For at undersøge om tarmfloraen faktisk kunne være en del af forklaringen, lavede forskerne også forsøg i mus. Her overførte de tarmbakterier fra mennesker efter perioden med resistent stivelse til mus. Musene tog mindre på, fik mindre fedtmasse og viste bedre blodsukkerregulering end mus, der fik tarmflora fra kontrolperioden.
Det tyder på, at ændringerne i tarmfloraen ikke kun var en følge af vægttabet, men muligvis en aktiv del af effekten.
Hvordan kan resistent stivelse virke?
Forskerne peger på flere mulige mekanismer. Resistent stivelse ændrede blandt andet sammensætningen af galdesyrer, som både hjælper med fedtfordøjelsen og fungerer som signalstoffer i stofskiftet.
Derudover så tarmbarrieren ud til at blive styrket i museforsøgene. En stærkere tarmbarriere kan være med til at dæmpe lavgradig inflammation, fordi færre bakterielle stoffer passerer fra tarmen og over i blodbanen.
Samtidig kan den øgede fedtudskillelse i afføringen tyde på, at resistent stivelse påvirker, hvor meget fedt kroppen optager fra kosten.
Hvad betyder det i praksis?
Studiet viser, at resistent stivelse kan være en interessant ernæringsmæssig faktor i arbejdet med vægt og metabolisk sundhed. Det understøtter idéen om, at kostfibre ikke kun er vigtige for fordøjelsen, men også kan påvirke kroppen gennem tarmfloraen.
Resistent stivelse findes naturligt i blandt andet bælgfrugter, grønne bananer, fuldkornsprodukter og afkølede kogte kartofler, ris og pasta. Når stivelsesholdige fødevarer koges og derefter køles ned, kan noget af stivelsen ændre struktur og blive mere resistent over for fordøjelse.
Det er dog vigtigt at huske, at studiet brugte en relativt høj dosis resistent stivelse som supplement. Derfor kan resultaterne ikke direkte oversættes til, at enkelte fødevarer alene giver samme effekt.
Konklusion
Studiet viser, at resistent stivelse kan støtte vægttab, forbedre insulinfølsomhed og ændre tarmfloraen hos personer med overvægt.
Den mulige forklaring ser ud til at ligge i et samspil mellem tarmbakterier, galdesyrer, inflammation, tarmbarriere og fedtoptag. Særligt ændringer i tarmfloraen, herunder øget forekomst af Bifidobacterium adolescentis, ser ud til at være centrale.
Resistent stivelse er derfor et godt eksempel på, hvordan kostens fibre kan påvirke kroppen langt ud over fordøjelsen. Der er dog stadig brug for flere studier, der undersøger effekten i almindelig hverdagskost og over længere tid.
Kilde:
Li H., et al. (2024). Resistant starch intake facilitates weight loss in humans by reshaping the gut microbiota. Nature Metabolism. Hentet 08/06-2026.
