Et nyt studie viser, at unge, som sover længere end normalt i dagene efter en hjernerystelse, har flere symptomer og langsommere bedring. Søvnen, der ellers beskytter hjernen, kan altså blive et faresignal, hvis den trækker ud.
Når hjernen har brug for ro
Søvn er afgørende for restitution, især efter en hjernerystelse. Men ny forskning fra JAMA Network Open (2025) antyder, at for meget søvn i den akutte fase kan være et tegn på, at hjernen kæmper mere end normalt. Studiet viser, at unge, der sov blot én time mere pr. nat end gennemsnittet, havde flere kognitive og fysiske symptomer – og at disse kunne vare ved i op til fire uger.
Forskerne påpeger, at den ekstra søvn sandsynligvis ikke er årsagen til symptomerne, men snarere et udtryk for, at kroppen og hjernen er mere påvirkede efter skaden.
Studiet: 291 unge fulgt efter hjernerystelse
Forskerne fra Children’s Hospital of Eastern Ontario og University of Ottawa fulgte 291 børn og teenagere i alderen 10–18 år, som alle var blevet diagnosticeret med hjernerystelse inden for 48 timer efter skaden.
Deltagerne bar en aktivitetsmåler (accelerometer) døgnet rundt i to uger og førte søvndagbog. Symptomer blev vurderet med Health and Behavior Inventory (HBI), som måler både kognitive symptomer (som koncentrationsbesvær og langsom tænkning) og somatiske symptomer (som hovedpine, svimmelhed og træthed).
Resultatet: Længere søvn = flere symptomer
- Unge, der sov 10,5 timer mod 9,5 timer per nat i den første uge, havde højere symptomscore efter én uge (estimat 1,3; 95 % CI: 0,25–2,28).
- De, der sov længst, havde også større sandsynlighed for vedvarende symptomer efter 4 uger (odds ratio 1,93; 95 % CI: 1,07–3,47).
- Tendensen var tydeligst hos teenagere (13–18 år), hvor dem, der sov omkring 11 timer mod 10 timer, havde flest symptomer efter en måned.
Hvad betyder det?
Forskerne understreger, at lang søvn ikke nødvendigvis forårsager de længerevarende symptomer – men den kan være et tidligt tegn på, at hjernen restituerer langsommere. Søvn spiller fortsat en vigtig rolle i helingen, men overdreven søvn eller usædvanlig træthed bør få sundhedspersonale og forældre til at reagere.
“Lang søvnlængde kan hænge sammen med større risiko for vedvarende symptomer. Læger bør overvåge søvnmønstre efter hjernerystelse,” konkluderer forskerne.
Kliniske perspektiver
Forskningen kan hjælpe med at identificere unge, der er i risiko for langvarig rekonvalescens – kendt som Persisting Symptoms After Concussion (PSAC). Ved at kombinere søvndata og symptomregistrering kan klinikere målrette støtte og rådgivning tidligere i forløbet.
Konklusion
Studiet peger på, at forlænget søvn i dagene efter en hjernerystelse kan varsle langsommere bedring og mere vedvarende symptomer. Søvn er stadig hjernens vigtigste genopladning – men når den bliver for lang, kan den også være et signal om, at hjernen har brug for ekstra opmærksomhed.
Kilder
- Butterfield L, et al. (2025). Nightly Sleep Duration and Symptom Burden Over 1 Month Following Pediatric Concussion. JAMA Network Open. Hentet d. 7/11-2025.
- Sims, M. (2025). Teens Oversleeping After Concussion May Have Slower, Worse Outcomes. Medscape. Hentet d. 7/11-2025.
