Stress slider ikke kun på sindet — det slider også på kroppen. Ny forskning viser, at det at være stresset kan gøre kræft langt mere farlig, fordi det kan øge risikoen for, at kræftceller spreder sig i kroppen. Men der findes måske en måde at bremse denne effekt på.
Hvad sker der, når kroppen er stresset?
Når vi er stressede, aktiveres kroppens sympatiske nervesystem, systemet, der gør os klar til kamp eller flugt. Det udskiller bl.a. signalstoffet noradrenalin, som påvirker både hjerne, hjerte og immunforsvar. Men det er ikke kun disse organer, der reagerer. Ny forskning viser, at kræftsvulster også er følsomme overfor stress-signaler.
Sådan spreder kræftceller sig hurtigere ved stress
Et studie fra UCLA har vist, at stresshormoner kan gøre brystkræftceller langt bedre til at sprede sig. I museforsøg fandt forskerne, at kronisk stress medførte en dramatisk stigning i spredning af kræftceller fra brysttumorer til lunger og lymfeknuder. Faktisk blev der dannet hele 30 gange flere metastaser under stress.
Stress ændrede selve tumorens mikromiljø (det lokale miljø i det område tumoren er placeret i). Det skete ved, at stresshormoner øgede tiltrækningen af makrofager, en type immuncelle, ind i tumorvævet. Under påvirkning af stress skiftede disse makrofager til en type, der fremmer kræftens spredning. De begyndte at udskille vækstfaktorer og enzymer, som gør det lettere for kræftceller at bryde ud af svulsten og vandre videre i kroppen.
Kan man bremse stressens effekt på kræft?
Der er heldigvis også gode nyheder. Forskerne viste, at denne proces kan bremses med betablokkere, en type lægemiddel, der normalt bruges mod forhøjet blodtryk. Når stressede mus blev behandlet med betablokkeren propranolol, blev spredningen af kræftceller næsten helt blokeret. Samtidig blev makrofagernes skadelige aktivitet hæmmet, og tumorens blodkar normaliseret. Andre forsøg har siden vist, at dette mønster også ses i mennesker med brystkræft.
Hvad betyder det for dig?
Det er endnu for tidligt at bruge betablokkere rutinemæssigt som kræftbehandling. Men forskningen peger på noget vigtigt: Kronisk stress kan forværre kræftens forløb. Derfor er stresshåndtering en vigtig del af kræftrehabilitering. Kliniske studier med betablokkere som støtte til kræftbehandling er allerede i gang.
Stresshåndtering som en del af kræftbehandling
Selvom det endnu ikke er standard at bruge betablokkere som led i kræftbehandling, er der stigende fokus på, hvor vigtig stresshåndtering er for kræftpatienter. Kliniske studier har vist, at stress kan påvirke immunforsvaret og kroppens evne til at bekæmpe kræft. Flere kræftcentre tilbyder derfor i dag støtte som mindfulness, yoga og psykologsamtaler som supplement til den medicinske behandling.
Samtidig arbejder forskere på at afklare, hvilke patienter der har størst gavn af betablokkere, og hvornår i behandlingsforløbet det vil være mest effektivt at blokere stressens effekter på kræftens spredning. Indtil da er det vigtigt at anerkende, at det at være stresset under en kræftsygdom ikke bare påvirker velbefindendet, men at det også kan have direkte betydning for sygdommens forløb.
Hvad kan du selv gøre?
- Prioritér stressreduktion under og efter kræftbehandling, fx meditation, yoga eller terapi.
- Tal med din læge om muligheder for at inddrage stresshåndtering som en del af kræftforløbet.
- Følg med i udviklingen: Betablokkere kan i fremtiden blive en del af værktøjskassen mod kræftens spredning.
Konklusion
Stress påvirker ikke kun hvordan vi har det — det påvirker også kræftens opførsel i kroppen. Ved at forstå disse mekanismer kan vi finde nye veje til at bremse metastaser og forbedre kræftoverlevelse. Og måske bliver stresshåndtering og målrettet medicin en vigtig del af fremtidens kræftbehandling.
Kilder
- Kwon, D. (2025). How Stress Shapes Cancer’s Course. Medscape
- Sloan, E. K. et al (2010). The sympathetic nervous system induces a metastatic switch in primary breast cancer. PubMed
