Vi taler ofte om stress som noget, der sker i hovedet – deadlines, bekymringer, konflikter. Men forskningen viser noget overraskende: kronisk stress sætter sig mindst lige så meget i tarmen som i tankerne.
Og det ændrer hele måden, vi forstår stress på.
Stress kan ændre balancen i tarmens bakterier
Forskning viser, at langvarig stress ikke kun påvirker vores humør — den kan også ændre hele miljøet i tarmen.
Under COVID-19-pandemien fulgte forskere frontlinjepersonale, der arbejdede under ekstremt pres. De havde markant mere stress, angst og depression, og samtidig så man tydelige ændringer i deres tarmbakterier. Selv et halvt år senere havde mange stadig mindre bakterievariation, hvilket gør mikrobiomet mere sårbart.
Det samme billede går igen i studier af ellers raske voksne: Personer, der føler sig mindre stressede, har typisk et mere varieret og robust mikrobiom, mens højere stressniveauer hænger sammen med flere bakterier, der ofte forbindes med inflammation.
En større gennemgang af menneskestudier bekræfter dette. Her så man, at stress ofte hænger sammen med lavere niveauer af bakterier, der normalt hjælper med at holde tarmen sund — fx Lachnospiraceae og Phascolarctobacterium, som producerer fedtsyrer der styrker tarmvæggen og støtter immunforsvaret.
Kort sagt: Stress skubber tarmens bakterier i en retning, der gør os mindre modstandsdygtige og mere tilbøjelige til inflammation.
PTSD og stressrelaterede sygdomme
Når forskere undersøger tarmbakterier hos personer med PTSD og sammenligner dem med mennesker, der har oplevet traumer uden at udvikle PTSD, ser de tydelige forskelle:
- Personer med PTSD har ofte flere bakterier, der forbindes med inflammation, og færre af de bakterier, der normalt hjælper med at holde tarmen i balance.
I nogle studier har de også lavere bakterievariation, og deres mikrobiom indeholder flere bakterier som Escherichia/Shigella, der i andre sammenhænge er koblet til sygdom og ubalance.
Et stort genetisk studie peger endda på, at nogle bakterier kan øge sårbarheden for PTSD, mens andre typer bakterier ser ud til at have en beskyttende effekt.
Det betyder ikke, at tarmbakterier “skaber” PTSD. Men forskningen tyder på, at mikrobiomet spiller en vigtig rolle i, hvordan kroppen reagerer på og bearbejder stress.
Hvordan kan stress ændre på bakterier i tarmen?
Det kan virke mærkeligt, at noget så mentalt som bekymringer, deadlines eller konflikter kan påvirke et helt økosystem af bakterier dybt nede i tarmen. Men kroppen hænger langt tættere sammen, end vi ofte tænker over.
Når vi er stressede, sker der en række fysiske ændringer i kroppen: hormonerne ændrer sig, immunforsvaret reagerer anderledes, og vores døgnrytme bliver forstyrret. Alle disse ændringer påvirker også tarmen, som reagerer meget følsomt på netop stress. Forskningen peger især på tre måder, stress kan forstyrre mikrobiomet på:
1) Neurotransmittere
Serotonin produceres i både hjerne og tarm.
Når stress forstyrrer serotoninbalancen, ændrer det også tarmens signalering — og dermed hvilke bakterier der trives dér.
2) Immunforsvaret
Stress svækker immunforsvaret og gør tarmbarrieren mere utæt. Det gør det lettere for bakterielle stoffer at slippe igennem og skabe inflammation, som igen påvirker sammensætningen af mikrobiomet.
3) Søvn og døgnrytme
Stress forstyrrer søvnen, og søvn regulerer tarmfloraens stabilitet og daglige rytme. Dårlig søvn → mindre stabilitet i mikrobiomet og større risiko for ubalance.
Støt tarmen, styrk sindet: Kostens rolle under stress
Forskningen tyder på, at det, vi spiser, kan hjælpe kroppen med at modstå stress.
Et randomiseret studie viser, at en såkaldt "psykobiotisk kost" – en kost rig på fermenterede fødevarer og prebiotiske fibre – kan gøre en mærkbar forskel. I forsøget oplevede deltagerne:
- reduceret oplevet stress, især dem der fulgte kosten mest konsekvent
- små, men positive ændringer i mikrobiomets funktion
- større stabilitet i mikrobiomet, hvilket så ud til at hænge sammen med bedre stresshåndtering
De fødevarer, der især fremmer de “gode” bakterier, er:
- fermenterede fødevarer (kefir, kimchi, kombucha)
- yoghurt
- fiberrige grøntsager
- fuldkorn
Konklusion
Stress sætter sig ikke kun i tankerne – den påvirker hele kroppen, også tarmen.
Og fordi mikrobiomet spiller sammen med både immunforsvar, hormoner, signalstoffer og vores følelsesmæssige balance, kan forandringer i tarmen være med til at forklare, hvorfor stress føles så fysisk og kommer til udtryk på så mange måder.
Den gode nyhed er, at mikrobiomet kan påvirkes. Det gør det til et af de mest håndgribelige steder at støtte kroppen, når livet presser på.
Kilder:
- Brooks, M. (2025). How Chronic Stress Disrupts the Gut Microbiome. Medscape. Hentet d. 5/12-2025.
- Gao, F., et al. (2022). Stressful events induce long-term gut microbiota dysbiosis and associated post-traumatic stress symptoms in healthcare workers fighting against COVID-19. Journal of affective disorders. Hentet d. 5/12-2025.
- Delgadillo, D. R., et al. (2025). Biological, environmental, and psychological stress and the human gut microbiome in healthy adults. Scientific reports. Hentet d. 5/12-2025.
- Ma, L., et al. (2023). Psychological Stress and Gut Microbiota Composition: A Systematic Review of Human Studies. Neuropsychobiology. Hentet d. 5/12-2025.
- Winder, c., et al. (2025). Gut microbiome differences in individuals with PTSD compared to trauma-exposed controls: a systematic review. Front. Neurosci. Hentet d. 5/12-2025.
- He, Q., et al. (2024). Potential causal association between gut microbiome and posttraumatic stress disorder. Translational psychiatry. Hentet d. 5/12-2025.
- Berding, K., et al. (2023). Feed your microbes to deal with stress: a psychobiotic diet impacts microbial stability and perceived stress in a healthy adult population. Molecular psychiatry. Hentet d. 5/12-2025.
