På World Brain Day fremhævede den tyske neurologiforening (DGN) en problemstilling, som mange stadig undervurderer: At et højt indtag af sukker ikke kun påvirker blodsukkeret eller vægten, men også selve hjernens struktur og funktion. Udmeldingen kommer på baggrund af nye globale sygdomsdata, som viser, at både demens og slagtilfælde ligger blandt verdens ti hyppigste dødsårsager og at livsstil spiller en langt større rolle, end man tidligere har troet.
Det betyder ikke, at sukker i sig selv er “forbudt” eller farligt i små mængder. Hjernen er faktisk afhængig af glukose som sin primære energikilde. Men ifølge DGN er det de konstant forhøjede blodsukkerkurver, ofte drevet af store måltider, raffineret sukker og hyppige snacks, der over tid skaber en biologisk belastning, som hjernen har svært ved at kompensere for. Og det er her, risikoen for både kognitiv svækkelse, vaskulær demens og slagtilfælde begynder at stige.
Hvorfor er sukker et problem for hjernen?
1. Skader på blodkarrene i hjernen
Når blodsukkeret gentagne gange ligger for højt, reagerer blodkarrene ved at danne inflammation og tykke karvægge. Over tid kan dette føre til aflejringer og stivhed i de små blodkar, der forsyner hjernen.
Det betyder, at hjernens celler får dårligere adgang til ilt og næringsstoffer, og selv små reduktioner i blodgennemstrømningen kan påvirke områder, der styrer hukommelse, opmærksomhed og problemløsning.
Dette er den samme mekanisme, der ligger bag vaskulær demens, som udgør en stor del af de nye demenstilfælde hvert år. DGN estimerer, at 40.000–60.000 mennesker årligt i Tyskland udvikler vaskulær demens, ofte som følge af denne gentagne belastning.
2. Sukker kan forstyrre kommunikationen mellem nerveceller
Udover kar-skader peger forskerne på et mere subtilt, men meget vigtigt forhold: bestemte sukkermolekyler, kaldet glycosaminoglykaner, kan forstyrre funktionen af synapserne, altså de kontaktsteder, hvor nerveceller kommunikerer med hinanden.
Synapserne er essentielle for læring og hukommelse. Når deres funktion bliver svækket, kan hjernen ikke effektivt danne nye forbindelser. Resultatet kan opleves som sløret tænkning, dårligere hukommelse eller lavere mental fleksibilitet.
Dette understøttes af eksperimentelle data præsenteret ved American Chemical Society, hvor forskere viste, at sådanne sukkerforbindelser direkte kunne hæmme neuroners evne til at danne nye synaptiske forbindelser.
3. Sukker- og fedtrig kost reducerer hjernens plasticitet
I et velkendt neurobiologisk studie undersøgte forskerne, hvordan en kost med meget sukker og fedt påvirker hippocampus - det område i hjernen, der styrer hukommelse og indlæring. Forskerne fandt, at:
• niveauet af BDNF, et nøgleprotein for hjernens plasticitet, faldt markant
• nervecellernes evne til at kommunikere og vokse blev reduceret
• dyr på den sukker- og fedtrige diæt klarede sig dårligere i hukommelsestests
BDNF fungerer som en slags “gødning” for hjernen, der hjælper cellerne med at skabe nye forbindelser og reparere sig selv. Når BDNF falder bliver hjernen mindre fleksibel og dårligere til at lære nyt.
Studiet illustrerer noget vigtigt: kostens direkte effekter på hjernen kan opstå længe før man ser fysiske tegn som overvægt eller forhøjet kolesterol. Det er altså ikke kun kroppen, men hjernen, der reagerer hurtigst på en usund kost.
4. Forstyrret insulinfunktion og Alzheimer-lignende mekanismer
Det har længe været kendt, at personer med type 2-diabetes har en forhøjet risiko for demens. Men hvorfor? Forskningen peger på flere forklaringer:
• hjernens neuroner bliver dårligere til at optage og bruge glukose
• kronisk forhøjet insulin kan fremme dannelsen af amyloid-plak, som ses ved Alzheimer’s
• hjernen oplever en form for “energisvigt”, selv når kroppen er i overskud
Derfor omtaler nogle forskere endda Alzheimer som en form for “type 3-diabetes”, fordi glukosemetabolismen er så tæt forbundet med hjernens helbred.
5. Sukker ændrer hjernens belønningssystem
Sukker påvirker også hjernen på det følelsesmæssige plan. Selv små mængder udløser dopamin og sender signaler via vagusnerven fra tarmen til hjernen.
Det er grunden til, at “bare én lille bid” ofte bliver til mere. Over tid ændrer hjernen sin respons og begynder at forvente hurtige belønninger, hvilket gør det sværere at kontrollere cravings. Denne mekanisme er en central del af den cyklus, der kan føre til både vægtøgning, insulinresistens og forringet kognitiv sundhed.
Hvor meget sukker er egentlig for meget?
Ser vi på Danmark, følger billedet tæt de europæiske tendenser. Ifølge Fødevarestyrelsens seneste estimater får danskerne i gennemsnit omkring 30–32 kg sukker om året, hvilket altså er på niveau med Tyskland og væsentligt over de officielle anbefalinger.
For et voksent menneske med et energibehov på 2000 kcal om dagen anbefales det, at maks. 10 % af energien kommer fra sukker, hvilket svarer til ca. 50 g om dagen eller knap 18 kg om året.
Det betyder, at mange danskere får op mod dobbelt så meget sukker som anbefalet. Det meste kommer ikke fra kage og slik, men fra de skjulte kilder, vi ikke tænker over: yoghurtprodukter, morgenmadsblandinger, safter, juice, kaffe-drikke, barer, saucer, brød og alkohol.
Når sukker findes i stort set alle hylder i supermarkedet, bliver det let en del af hverdagens faste mønstre. Og konsekvensen er ikke kun flere kalorier, men en konstant, biologisk belastning af blodsukkerregulering, blodkar og i sidste ende hjernen.
Kan man forebygge demens ved at spise mindre sukker?
Selvom tallene stammer fra internationale studier, er pointerne højaktuelle i en dansk sammenhæng. Neurologer peger på, at livsstil spiller en langt større rolle for hjernesundhed, end man tidligere troede. DGN anslår, at:
• op til 40 % af alle demenstilfælde, og
• op mod 90 % af alle slagtilfælde
kan forebygges gennem livsstilsændringer - herunder en mere stabil kost med mindre sukker.
Det betyder ikke, at sukker alene “forårsager” demens, men at et højt og hyppigt sukkerindtag skaber et biologisk miljø, hvor hjernen hurtigere bliver sårbar. Når det samtidig kombineres med søvnmangel, inaktivitet, stress og andre moderne livsstilsfaktorer, accelererer det de processer, der kan føre til kognitiv svækkelse.
Sådan bryder du sukker-cirklen i praksis
DGN understreger, at sukkertrang ikke handler om karakterstyrke. Det er biologi. Derfor handler løsningen om at ændre rammerne:
- Spis mere tilfredsstillende måltider
Store svingninger i blodsukker skaber cravings. Når måltiderne indeholder protein, fibre og fedt, holder man sig mæt længere, og hjernen slipper for de biologiske alarmsignaler, der udløser sukkertrang.
- Vælg naturlige kilder til sødme
Hele frugter, mørk chokolade eller yoghurt uden tilsat sukker giver sødme uden de hurtige blodsukkerstigninger.
- Pas på det skjulte sukker
Mange mennesker får op mod en tredjedel af deres daglige sukker fra kilder, de ikke er opmærksomme på. En enkel gennemgang af køleskab og skuffer kan ofte halvere indtaget.
- Søvn og bevægelse styrker hjernen direkte
Motion øger BDNF-niveauerne, hvilket er det samme molekyle, som en sukkerholdig kost sænker. God søvn stabiliserer appetithormoner og gør cravings mindre intense.
Det er en stærk kombination for hjernens langsigtede sundhed.
Konklusion: Hjernen mærker sukkeret før kroppen gør
Forskningen giver et klart billede: Hjernen reagerer hurtigt på kronisk højt sukkerindtag. Før vægten ændrer sig, før blodprøverne ser dårlige ud, sker der noget i hjernen - blodkar slides, synapser svækkes, og hjernens evne til at tilpasse sig bliver mindre.
Den gode nyhed er, at hjernen er ekstremt formbar. Livsstilsvalg som stabil kost, god søvn, bevægelse og et mere bevidst forhold til sukker kan ikke bare bremse skaden, men faktisk styrke hjernen igen.
Du kan altså påvirke din hjernes aldring hver dag.
Kilder
Eppinger, U. (2024). Sugar May Drive Dementia, Gernamn Medical Societies Warn. Medscape. Hentet d. 11/12-2025.
Molteni, R., et al. (2002). A high-fat, refined sugar diet reduces hippocampal brain-derived neurotrophic factor, neuronal plasticity, and learning. National Library of Medicine. Hentet d. 11/12-2025.
Gillespie, K., et al. (2023). The Impact of Free and Added Sugars on Cognitive Function: A Systematic Review and Meta-Analysis. National Library of Medicine. Hentet d. 11/12-2025.
