Ny forskning peger på, at noget så simpelt som at lytte til musik eller spille et instrument kan være forbundet med en lavere risiko for demens hos ældre.
Musik som et muligt værn mod kognitiv svækkelse
Demens og kognitiv tilbagegang er stigende udfordringer i en aldrende befolkning — og fordi der endnu ikke findes en kur, bliver forebyggelse stadig vigtigere. I et stort australsk studie fulgte forskere over 10.000 raske voksne på 70+ i næsten ni år for at se, om daglige musikvaner kunne sige noget om deres senere mentale helbred.
Deltagerne beskrev, hvor ofte de lyttede til musik eller radio, og hvor ofte de spillede et instrument eller sang. De oplysninger blev koblet til deres risiko for demens, mild kognitiv svækkelse (CIND) og ændringer i hukommelse og tænkning over tid.
Hvad fandt forskerne?
Forskerne fandt flere tydelige sammenhænge mellem musikvaner og hjernens udvikling over tid. Både det at lytte til musik og selv at udøve den så ud til at spille en rolle — men ikke helt på samme måde. Overordnet pegede resultaterne på, at musikalsk engagement kunne hænge sammen med en lavere risiko for både demens og mild kognitiv svækkelse:
- Ældre, der lyttede til musik de fleste dage, havde 39 % lavere risiko for demens og 17 % lavere risiko for CIND end dem, der sjældent lyttede.
- Samtidig var daglig lytning knyttet til bedre global kognition og hukommelse over tid.
- At spille et instrument ofte eller næsten dagligt hang sammen med ca. 35 % lavere demensrisiko, men var ikke tydeligt forbundet med CIND eller andre testresultater over tid.
- Personer, der både lyttede til og spillede musik ofte, havde en 33 % lavere risiko for demens og en 22 % lavere risiko for CIND.
- Musikaktiviteter var dog ikke forbundet med ændringer i subjektiv kognitiv trivsel (selvoplevet mental skarphed og livskvalitet).
Studiet kan ikke bevise, at musikken årsagsskabte disse forskelle — men sammenhængen er tydelig.
Hvorfor kan musik gøre en forskel?
Musik aktiverer flere systemer i hjernen på én gang — blandt andet områder for opmærksomhed, hukommelse, følelser, bevægelse og lydbehandling. Når mange netværk arbejder samtidig, fungerer det som en form for mental træning. Over mange år kan denne gentagne aktivering være med til at styrke hjernens fleksibilitet og modstandskraft, også kendt som kognitiv reserve.
En større kognitiv reserve kan gøre hjernen bedre til at klare sig, selv når enkelte funktioner svækkes med alderen. Det kan være en mulig forklaring på, hvorfor personer i studiet, der engagerede sig i musik — særligt dagligt — klarede sig bedre på flere kognitive mål over tid.
Hvad betyder det for dig?
Studiet kan ikke bevise, at musik forhindrer demens, men resultaterne viser, at musik er en enkel, tilgængelig og lavrisiko-aktivitet, som mange allerede har naturligt i deres hverdag — og som samtidig kan være forbundet med langsommere kognitiv tilbagegang.
Det gør musik til et realistisk og behageligt supplement til andre gode vaner for hjernesundhed. Det kræver ingen træning, ingen særligt udstyr og kan tilpasses enhver hverdag.
Kort sagt: Musik er ikke en behandling, men kan være en meningsfuld og glædesfyldt del af en livsstil, der støtter hjernen i at holde sig skarp længere.
Hvad kan man selv gøre?
Hvis du vil støtte din mentale skarphed med musik, kan du for eksempel:
- Lytte til musik hver dag — gerne aktivt og varieret.
- Genoptage et instrument, du engang spillede, eller prøve et nyt.
- Synge - enten alene eller sammen med andre (det regnes også som musikalsk aktivitet i studiet).
- Kombinere musik med andre hjernestimulerende aktiviteter som læring, socialt samvær eller bevægelse.
Konklusion
Musik er mere end ren underholdning – det kan være en meningsfuld del af hverdagen, der støtter hjernens sundhed i takt med, at vi bliver ældre. Studiet peger på, at både musiklytning og aktiv musikudøvelse hænger sammen med en lavere risiko for demens og mild kognitiv svækkelse.
Selvom resultaterne ikke kan bevise en direkte årsagssammenhæng, viser de, at musik kan være en tilgængelig og glædesfyldt aktivitet med potentiel betydning for et skarpere mentalt liv. Fremtidig forskning vil kunne afklare, om ændrede musikvaner faktisk kan påvirke hjernens aldring.
Kilder:
- Jaffa, E. et al. (2025). What Is the Association Between Music-Related Leisure Activities and Dementia Risk? A Cohort Study. International journal of geriatric psychiatry. Hentet d. 04/12-2025.
