D-vitamin forbindes ofte med knogler, muskler og immunsystem, men ny forskning peger på, at vitaminet har en langt bredere betydning, særligt i forhold til mave- og tarmsystemet. En voksende mængde studier viser, at lavt D-vitamin niveau kan påvirke tarmens mikrobiom, slimhindens styrke, graden af inflammation og risikoen for en række alvorlige sygdomme som divertikulitis, tarmkræft, leversygdom og inflammatoriske tarmsygdomme (IBD). Samtidig er mangel på D-vitamin meget udbredt, især i nordlige lande og blandt grupper med nedsat soleksponering.
D-vitamin som regulator i tarmen
Når huden udsættes for sollys, danner kroppen D-vitamin, som senere omdannes i leveren og nyrerne til den biologisk aktive form. Herfra påvirker vitaminet mange processer i tarmsystemet. I tarmens slimhinde binder D-vitamin sig til receptorer, der findes i forskellige immunceller. Disse receptorer regulerer inflammation, celledeling og vævsreparation, og de har betydning for, hvordan tarmens mikrobiom udvikler sig - både hos raske og hos personer med sygdom.
Flere studier viser, at lavt D-vitamin niveau kan ændre sammensætningen af tarmens bakterier og gøre slimhinden mere sårbar over for skader. Omvendt kan tilskud af D-vitamin øge mangfoldigheden i mikrobiomet og gøre tarmmiljøet mere stabilt. Det tyder på, at D-vitamin ikke kun er et støttende næringsstof, men en aktiv regulator af tarmens økologi.
Når D-vitamin mangler kan det have konsekvenser for tarmens helbred
Divertikulitis: geografiske forskelle og sollys
Divertikulitis opstår, når små udposninger i tyktarmen bliver betændte, hvilket kan give stærke mavesmerter, feber og i alvorlige tilfælde bylder eller behov for kirurgi. Det er en udbredt sygdom, som årligt fører til hundredtusindvis af hospitalsindlæggelser. Selvom den præcise årsag stadig er uklar, viser forskningen en tydelig sammenhæng med D-vitamin. Personer med højere D-niveauer har en lavere risiko for at udvikle divertikulitis. Der er også observeret geografiske mønstre: mennesker, der bor i områder med lavt UV-lys, har højere forekomst af divertikulitis, bylder i tarmen og kirurgiske indgreb end mennesker i solrige områder. Det tyder på, at sollys, og dermed D-vitamin, kan spille en rolle i sygdommens udvikling.
Tarmkræft: en mulig beskyttende effekt
Flere store undersøgelser viser, at lave niveauer af D-vitamin er forbundet med øget risiko for kolorektal cancer og dårligere overlevelse efter diagnosen. Højere niveauer ser omvendt ud til at have en beskyttende virkning. Det kan blandt andet skyldes proteiner som sirtuin 1, som aktiveres af D-vitamin og spiller en vigtig rolle i DNA-reparation. Store nationale studier viser også, at en kost rig på D-vitamin hænger sammen med lavere risiko for tarmkræft.
Inflammatoriske tarmsygdomme (IBD)
Hos personer med Crohns sygdom og ulcerøs colitis er D-vitaminmangel meget almindelig. Det skyldes ikke kun sygdomsaktivitet, men ser også ud til at være en del af sygdomsudviklingen. Lavt D-vitamin kan påvirke mikrobiomet, øge mængden af inflammatoriske signalstoffer, gøre tarmslimhinden mere utæt og svække immunfunktionen. Klinisk hænger lave niveauer sammen med højere sygdomsaktivitet, dårligere respons på behandling og større risiko for tilbagefald. En Cochrane-gennemgang fra 2023 fandt, at tilskud af D-vitamin kan reducere risikoen for tilbagefald, selvom mere forskning stadig er nødvendig.
Leversygdom: den stærkeste evidens
Sammenhængen mellem D-vitaminmangel og leversygdom er særligt veldokumenteret. Hos personer med metabolisk dysfunktion-associeret fedtleversygdom (MASLD) er mangel næsten normen. Studier tyder på, at D-vitamin kan have en antifibrotisk og fedtnedsættende virkning i leveren, hvilket gør vitaminet relevant både i forebyggelse og behandling af metabolisk leversygdom.
Hvad betyder det for dig?
Hvis du oplever tilbagevendende fordøjelsesproblemer, kronisk inflammation, oppustethed, smerter, diarré, leverpåvirkning eller IBD, kan lavt D-vitamin være en medvirkende faktor. Det betyder ikke, at D-vitamin er en behandling i sig selv, men at optimal D-status kan være en vigtig del af et stærkere, mere modstandsdygtigt tarmsystem.
Mangel på D-vitamin er særligt almindelig i Norden, blandt personer med mørkere hud, hos ældre og hos mennesker med sygdomme, der påvirker optagelsen af næringsstoffer. Hvis du tilhører en af disse grupper, eller hvis du har en GI-diagnose, kan det være relevant at få testet dit niveau.
Hvad kan du selv gøre?
Soleksponering om sommeren, kost rig på D-vitamin og eventuelt tilskud om vinteren er grundpillerne i at vedligeholde et sundt niveau. Studier viser, at et dagligt tilskud på op til 2000 IU (50 µg) D3-vitamin kan være en sikker og effektiv måde at genoprette balancen på, særligt hos voksne, der bor i områder med begrænset sollys. Hvis du har en tarmsygdom, leverpåvirkning eller andre risikofaktorer, bør du drøfte det med din læge - nogle grupper anbefales rutinemæssigt screening og tilskud, mens andre kun bør tage D-vitamin efter en individuel vurdering.
Konklusion
D-vitamin spiller en langt større rolle i tarmen, end man tidligere har troet. Det påvirker både mikrobiom, immunfunktion, inflammation og risikoen for flere alvorlige sygdomme. Selv om forskningen stadig udvikler sig, er det tydeligt, at lavt D-vitamin kan gøre kroppen mere sårbar, og at optimering af D-status er et enkelt, sikkert og veldokumenteret skridt mod bedre tarmhelbred for mange mennesker.
Kilder
- Johnson, D. (2025). The Overlooked Link Between Vitamin D and GI Health. Medscape. Hentet d. 04/12-2025.
- Pludowski, P., et al. (2024). Vitamin D Supplementation: A Review of the Evidence Arguing for a Daily Dose of 2000 International Units (50 µg) of Vitamin D for Adults in the General Population. MDPI. Hentet d. 04/12-2025.
- Kaur, J., et al. (2025). Vitamin D Deficiency. National Library of Medicine. Hentet d. 04/12-2025.
- Demay, M., et al. (2024). Vitamin D for the Prevention of Disease: An Endocrine Society Clinical Practice Guideline. JCEM. Hentet d. 04/12-2025.
