I takt med at vi bliver ældre, stiger risikoen for neurodegenerative sygdomme som Alzheimers, Parkinsons og multipel sklerose. Samtidig er behandlingsmulighederne fortsat begrænsede. Men ifølge ny forskning befinder feltet sig ved et vendepunkt: Vi forstår i dag sygdommenes biologi langt bedre end tidligere, og én af de mest interessante brikker i puslespillet findes i tarmen.

Flere forskere peger nu på, at tarmens mikrobiom, de billioner af bakterier, der lever i mave-tarm-kanalen, kan spille en aktiv rolle i både udvikling og progression af neurodegenerative sygdomme. Ikke som en enkeltstående årsag, men som en vigtig del af samspillet mellem immunforsvar, inflammation og hjernens aldring.

Hjernen er ikke så “afskærmet”, som vi troede

I mange år har hjernen været betragtet som et såkaldt immun-privilegeret organ, altså en opfattelse af hjernen som relativt beskyttet mod påvirkninger fra resten af kroppen. Men den opfattelse er under opbrud.

Nyere forskning viser, at hjernen er tæt forbundet med det perifere immunforsvar. Immunceller i hjernen, især mikroglia, kommunikerer løbende med immunceller i blodet. Denne kommunikation påvirkes blandt andet af:

    •    inflammation i kroppen

    •    tarmens gennemtrængelighed (“leaky gut”)

    •    mikrobiomets sammensætning og metabolitter

Tarmen er samtidig kroppens største immunorgan. Det gør den til et centralt sted for udvikling og regulering af immunresponser, som i sidste ende også kan påvirke hjernen.

Tarm–hjerne-aksen: Flere veje til påvirkning

Forskningen peger på, at tarmens bakterier kan påvirke hjernen ad flere parallelle mekanismer:

    •    Mikrobielle metabolitter, som kan trænge ud i blodbanen og nå hjernen

    •    Signalering via vagusnerven, der forbinder tarmen direkte med hjernestammen

    •    Modulation af immunforsvaret, som kan ændre graden af inflammation i både krop og hjerne

Hvis tarmbarrieren svækkes, kan inflammatoriske signaler og immunceller lettere passere ud i kredsløbet. Over tid kan dette bidrage til en kronisk inflammatorisk tilstand, som øger sårbarheden for neurodegenerative processer.

Hvad kan dyreforsøg lære os om tarm og hjerne?

Meget af den viden, vi har om forbindelsen mellem tarm og hjerne, stammer fra dyreforsøg. Selvom resultaterne ikke kan overføres direkte til mennesker, giver de vigtig indsigt i de biologiske mekanismer bag neurodegenerative sygdomme.

Multipel sklerose og tarmens signalstoffer

I musemodeller for multipel sklerose har forskere vist, at tarmens produktion af galdesyrer kan påvirke sygdommens udvikling. Når tarmbakterierne ændrede deres produktion af disse signalstoffer, fik musene mindre autoimmun aktivitet i hjernen og bedre neurologisk funktion.

Da overførsel af tarmbakterier fra “beskyttede” mus til syge mus gav lignende forbedringer, peger det på, at mikrobiomet i sig selv kan påvirke sygdomsforløbet.

Inflammation og hjernens immunceller

Andre dyreforsøg viser, at inflammation i kroppen kan ændre hjernens immunaktivitet. Når kroppen er præget af betændelse, begynder hjernens immunceller i højere grad at kommunikere med immunceller fra resten af kroppen, hvilket er et tegn på øget inflammation i hjernen.

Kosten kan påvirke hjernen tidligt

I mus med genetisk risiko for frontotemporal demens var blot to måneder med fedt- og sukkerrig kost nok til at øge immunaktiviteten i hjernen, hvilket er et tegn på inflammation. Det tyder på, at kost og tarmmiljø kan påvirke hjernen længe før egentlige symptomer viser sig.

Hvad ved vi fra studier på mennesker?

Klinisk forskning på området er stadig i sin spæde start, især fordi neurodegenerative sygdomme udvikler sig over årtier. Alligevel begynder der at tegne sig et mønster.

Parkinsons sygdom

Studier med probiotika, præbiotika og kostændringer viser forbedringer i mave-tarm-symptomer og humør, men endnu ingen entydig effekt på motoriske symptomer. Over 60 patienter er behandlet med fækal mikrobiota-transplantation (FMT), hvor man primært har set lindring af GI-symptomer.

Alzheimers og demens

Kostinterventioner viser lovende resultater for kognition, mens effekten af probiotika er mere usikker. I små FMT-studier har nogle patienter oplevet stabilisering af kognitiv funktion, altså ingen yderligere forværring, men datagrundlaget er meget begrænset.

Multipel sklerose

Her ses forbedringer i livskvalitet, humør og fordøjelse ved kostændringer og probiotika. Nogle studier rapporterer også langsommere neurologisk progression målt ved MR-scanninger. I meget små FMT-studier er der rapporteret tilfælde af fuld funktionel bedring, men længere opfølgning er nødvendig.

Hvad betyder det for fremtidens behandling?

Forskningen peger ikke på tarmmikrobiomet som en mirakelkur. Men den peger på noget andet, som er mindst lige så vigtigt: en mulighed for at påvirke sygdomsforløb tidligere og mere helhedsorienteret.

Hvis man i fremtiden kan:

    •    identificere mikrobiom-signaturer, der øger risiko

    •    målrette kost, livsstil eller mikrobiom-modulerende behandling

    •    reducere kronisk inflammation tidligt

kan det potentielt være med til at forsinke, dæmpe eller måske forebygge neurodegenerative sygdomme.

Konklusion: Tarmen som medspiller i hjernens aldring

Ny forskning viser, at hjernesundhed ikke kan forstås isoleret fra resten af kroppen. Tarmen, immunforsvaret og mikrobiomet indgår i et komplekst samspil, som kan påvirke hjernens aldring og sårbarhed over for sygdom.

Vi er endnu langt fra at kunne give præcise anbefalinger eller behandlinger baseret på mikrobiomet alene. Men forskningen har åbnet et nyt og lovende perspektiv: At hjernens fremtid i høj grad formes af kroppens indre økosystem gennem hele livet.

Kilder

Kilgore, C. (2025). Gut Microbiome Likely Influences Neurodegenerative Disorders. Medscape. Hentet d. 19/01-2026.

Merchak, A., et al. (2024). Thinking outside the brain: Gut microbiome influence on innate immunity within neurodegenerative disease. ScienceDirect. Hentet d. 19/01-2026.