Passiv varmebehandling – især i form af infrarød sauna – er blevet populært som en mulig hjælp til sundhed og muskelopbygning. Men virker det rent faktisk? Et nyt studie fra Maastricht University undersøgte, om 8 ugers regelmæssig infrarød sauna kunne forbedre muskelvækst, styrke og musklernes evne til at danne nye proteiner hos ældre voksne.
Forskerne fandt ud af, at selvom behandlingen øgede musklernes netværk af små blodkar markant, gav det hverken større muskler, mere styrke eller bedre proteindannelse.
Hvad er infrarød sauna?
En infrarød sauna bruger særlige varmepaneler til at opvarme din krop direkte – i modsætning til en traditionel sauna, der opvarmer luften omkring dig. Temperaturen er typisk lavere (50–60°C mod 70–90°C i en traditionel sauna), men varmen trænger dybere ind i kroppen.
Tænk på det som forskellen mellem at stå ved et bål og sidde i et opvarmet rum. Bålet varmer dig direkte (som infrarød sauna), mens det varme rum varmer luften først (som traditionel sauna).
Det fører til øget kropstemperatur, hurtigere hjerteslag og mere blod, der cirkulerer i kroppen – uden at du behøver at røre dig. Denne form for passiv varmebehandling adskiller sig derfor fra aktiv opvarmning gennem motion.
I dette studie sad deltagerne i en infrarød sauna ved cirka 60°C i 45 minutter, tre gange om ugen i otte uger. Det er en væsentlig behandling – langt mere intensiv end et varmt brusebad eller et enkelt saunabesøg. Formålet var at undersøge, om denne regelmæssige og kontrollerede varmeeksponering kunne ændre musklernes struktur og funktion hos raske ældre over 65 år.
Hvad er passiv varmebehandling?
Passiv varmebehandling betyder, at kroppen udsættes for varme uden fysisk aktivitet. Det kan være:
- Infrarød sauna (som i dette studie)
- Traditionel sauna
- Varme bad
- Damp-rum
Forskellen ligger i temperatur, varighed og metode – men princippet er det samme: kroppen skal nå en tilstand af kontrolleret varmebelastning, der udløser kroppens naturlige tilpasningsreaktioner.
Vigtigt at forstå: Et hurtigt varmt bad eller en enkelt saunagang giver ikke de samme effekter. I studiet blev deltagerne udsat for varme i 45 minutter, tre gange om ugen, i otte uger. Det kræver konsistens og intensitet at påvirke musklernes blodkar.
Hvad viser forskningen?
Studiet inkluderede 14 raske ældre (ni mænd, fem kvinder, gennemsnitsalder 73 år). De gennemgik omfattende tests før og efter otte ugers behandling, herunder små prøver udtaget fra muskelvævet (muskelbiopsi), måling af blodgennemstrømning, proteinomsætning og muskelstyrke.
Flere kapillærer omkring muskelfibrene
Efter de otte uger steg antallet af kapillærer omkring både de langsomme (type I) og hurtige (type II) muskelfibre kraftigt – med ca. 31–33 %. Det viser, at varmebehandling kan øge musklernes evne til at optage næringsstoffer og ilt – i hvert fald rent strukturelt.
Blodgennemstrømningen ændrede sig ikke
Selvom kapillærnetværket blev tættere, ændrede det faktiske blodflow i musklerne sig ikke – hverken i hvile eller efter et måltid. Det betyder, at et tættere kapillærnet ikke nødvendigvis giver bedre blodforsyning hos raske ældre i dagligdagen.
Uændret evne til at danne muskelprotein
Forskerne målte, hvor hurtigt kroppen dannede nye muskelproteiner – både i faste og efter et proteinrigt måltid. Varmebehandling ændrede ikke denne proces.
Ingen muskelvækst eller styrkegevinst
Hverken muskelfibrenes størrelse, total muskelmasse eller maksimal benstyrke ændrede sig over de otte uger. Dog steg grebsstyrken i hænderne – om end kun let.
Hvad er kapillærer, og hvorfor er de vigtige?
Kapillærer er kroppens mindste blodkar – så små at kun én blodcelle ad gangen kan passere gennem dem. De forbinder de små arterier (der bringer blod til vævene) med de små vener (der fører blod tilbage til hjertet).
Forestil dig dem som små vandrør, der leverer næringsstoffer og ilt direkte til hver enkelt muskelcelle – og samtidig fjerner affaldsstoffer. Jo flere kapillærer dine muskler har, jo mere effektivt kan de i princippet få tilført energi og ilt under arbejde.
Hos unge, aktive mennesker er musklerne omgivet af et tæt netværk af kapillærer. Men med alderen – og især ved inaktivitet – bliver netværket tyndere. Det er en af grundene til, at ældre kan miste muskelstyrke og have sværere ved at restituere efter fysisk aktivitet.
Nuancer og begrænsninger
Studiet involverede kun 14 deltagere, og alle var raske og relativt velfungerende ældre. Resultaterne gælder derfor ikke nødvendigvis for yngre personer, inaktive eller folk med sygdom (fx diabetes eller hjertesygdom).
Derudover var proteinmængden i måltidet moderat (ca. 0,35 g per kg kropsvægt), hvilket kan forklare, hvorfor der ikke blev målt en stigning i proteindannelse efter måltid. En højere proteindosis eller timing omkring træning kunne muligvis give et andet resultat.
Endelig blev blodgennemstrømningen kun målt i hvile og 60 minutter efter et måltid. Det er uklart, om varmebehandling kunne forbedre blodflow under eller efter fysisk aktivitet, hvor behovet for ilt og næring er større.
Det er også vigtigt at understrege, at behandlingen var meget specifik: 45 minutter i infrarød sauna, tre gange om ugen, ved en bestemt temperatur. Kortere sessioner, lavere temperatur eller anden type varme (fx almindelige varme bad) vil sandsynligvis ikke give samme strukturelle ændringer i musklerne.
Hvad betyder det for dig?
Hvis du håber på at opbygge muskler eller blive stærkere ved hjælp af infrarød sauna alene, viser dette studie, at det sandsynligvis ikke er nok. Varmebehandling kan ikke erstatte styrketræning og en proteinrig kost.
Hvis du allerede træner regelmæssigt og spiser tilstrækkeligt protein, kan infrarød sauna være et værdifuldt supplement til din generelle sundhed – men forvent ikke muskelvækst alene af varmeeksponering.
Husk: Et varmt brusebad eller et enkelt saunabesøg vil ikke ændre dine musklers kapillærnet. Det kræver regelmæssig, intens og langvarig varmebehandling over flere uger at opnå de strukturelle tilpasninger, som studiet beskriver.
Konklusion
Otte ugers passiv varmebehandling i form af infrarød sauna (45 minutter, tre gange om ugen ved 60°C) øger musklernes netværk af små blodkar markant, men fører ikke til forbedret blodgennemstrømning, proteindannelse, muskelvækst eller styrke hos raske ældre.
Hvis du ønsker at bevare eller opbygge muskelmasse, er styrketræning og et anbefalet proteinindtag stadig de mest effektive strategier. Men infrarød sauna kan stadig spille en rolle i dit samlede sundhedsbillede – forudsat at du bruger den regelmæssigt og i tilstrækkelig varighed.
Tal med din læge, hvis du har hjertesygdom, nyreproblemer eller anden kronisk sygdom, før du begynder regelmæssig varmebehandling.
Kilder
Fuchs C. J., et al. (2025). Repeated passive heat treatment increases muscle tissue capillarization, but does not affect postprandial muscle protein synthesis rates in healthy older adults. The Journal of Physiology. Hentet 16/12 2025.
Hesketh K., et al. (2019). Passive heat therapy in sedentary humans increases skeletal muscle capillarization and eNOS content but not mitochondrial density or GLUT4 content. American Journal of Physiology-Heart and Circulatory Physiology. Hentet 16/12 2025.
