Forskere peger nu på tarmen som et nyt våben i kampen mod neurodegenerative sygdomme. Ny forskning viser, at bakterierne i tarmen kan påvirke hjernen via immunforsvaret, og måske endda ændre sygdomsforløbet ved Alzheimers, Parkinsons og multipel sklerose.
Når hjernen ikke står alene
I mange år mente forskere, at hjernen var beskyttet mod kroppens immunforsvar og fungerede som et lukket system. Men ny forskning viser, at hjernen faktisk hele tiden kommunikerer med kroppen, især med tarmen, og at denne kontakt spiller en vigtig rolle for aldring og sygdom.
Ifølge forsker Andrea R. Merchak fra Indiana University School of Medicine påvirker tarmbakterier både hjernens immunaktivitet og inflammationsniveau. Når tarmbarrieren bliver utæt (også kaldet "leaky gut”), kan inflammatoriske signaler og bakterielle produkter passere over i blodbanen og til sidst nå hjernen, hvor de kan fremskynde neurodegeneration.
Mikrober, galdesyrer og immunforsvar
Der findes flere måder, tarmen kan påvirke hjernen på. Tarmbakterierne producerer signalstoffer, som kan komme over i blodet og påvirke hjernens celler, og de kan sende impulser gennem en stor nerveforbindelse mellem tarm og hjerne, kaldet vagusnerven. De kan også modulere immunforsvaret. I dyreforsøg med multipel sklerose (MS) har Merchak vist, at ændringer i galdesyremetabolismen kan dæmpe sygdommen.
Når et bestemt immunprotein (AHR) blokeres i T-celler, ændres bakteriesammensætningen i tarmen, og musene får højere niveauer af galdesyrer, hvilket faktisk beskytter mod MS-lignende symptomer. Selv overførsel af tarmbakterier fra disse mus til andre mus kan genskabe effekten. Resultaterne tyder på, at mikrobiomet kan programmeres til at reducere autoimmunitet.
Hvad studiet handlede om
På konferencen Gut Microbiota for Health World Summit 2025 præsenterede Merchak nye resultater, der forbinder tarm, immunitet og neurodegeneration:
I patienter med Parkinsons sygdom (PD) og inflammatorisk tarmsygdom (IBD) ses lignende mønstre i tarmens cellekommunikation, hvilket tyder på fælles inflammationsveje.
Hos mus med systemisk betændelse skifter hjernens immunceller fra at kommunikere med hinanden til at interagere med immunceller udefra. Dette er et tegn på, at hjernen og kroppen er tæt forbundne.
En kost rig på fedt og sukker kan øge inflammationen i hjernen ved at aktivere immunproteiner (MHC II) på hjerneceller hos mus med genetisk risiko for demens.
Foreløbige forsøg med mennesker
Selvom forskningen stadig er ny, er der begyndt at dukke kliniske resultater op:
Parkinsons sygdom: Probiotika, præbiotika og kostændringer ser ud til at lindre maveproblemer og humør, men ikke de motoriske symptomer.
Alzheimers og demens: Få studier har afprøvet overførsel af sunde tarmbakterier fra raske donorer til patienter med demens. Denne behandling kaldes fækal transplantation (FMT). Hos flere af deltagerne så man, at den kognitive funktion stabiliserede sig, altså ingen yderligere forværring.
Multipel sklerose: Probiotika og kostændringer kan forbedre livskvalitet og humør og ved MR-scanninger har nogle studier vist, at det muligvis kan få skader i hjernen til at udvikle sig langsommere.
Forskningen bekræfter det, mange allerede fornemmer: en sund tarm gavner ikke kun fordøjelsen, men hele kroppen, inklusiv hjernen. Et varieret mikrobiom med mange bakteriearter beskytter mod inflammation, styrker immunforsvaret og kan måske forsinke hjernesygdomme, der kan udvikles over årtier.
Hvad du selv kan gøre?
Du kan selv støtte dit mikrobiom ved at:
spise en fiberrig, varieret kost med grøntsager, fuldkorn og fermenterede fødevarer
undgå overforarbejdede produkter, sukker og transfedt, som fremmer inflammation
overveje probiotika eller præbiotika som supplement, især ved fordøjelsesproblemer
holde dig fysisk aktiv og få nok søvn – begge dele styrker tarmfloraen
Konklusion
Tarm-hjerne-aksen er ikke længere et nicheemne, men et spirende forskningsfelt med stort potentiale. Selvom vi stadig mangler langtidsstudier, tyder resultaterne på, at mikrobiomet kan være en central brik i forebyggelsen, og måske i behandlingen, af sygdomme som Alzheimer’s, Parkinson’s og MS.
Kilder
Kilgore, C. (2025). Gut Microbiome Likely Influences Neurodegenerative Disorders. MedScape. Hentet d. 23/10-2025.
