Op til hver fjerde kvinde i overgangsalderen oplever symptomer, der påvirker både arbejdsliv og hverdag markant. Alligevel er adgangen til behandling stadig ujævn på tværs af Europa. Nu har European Society of Endocrinology udgivet en ny klinisk vejledning, der skal bringe mere balance og ensartethed til behandlingen af kvinder i overgangsalderen.
Vejledningen, som blev publiceret i november 2025 i tidsskriftet European Journal of Endocrinology, lægger op til en mellemvej mellem for lidt og for meget hormonbehandling. Den bygger på den nyeste evidens og giver klare retningslinjer for, hvornår og hvordan menopausel hormonterapi (MHT) kan bruges - sammen med livsstilsændringer og ikke-hormonelle alternativer.
Hvorfor er det vigtigt?
Omkring 11 % af alle kvinder i Europa er mellem 45 og 60 år. Det svarer til cirka 25 millioner kvinder, der befinder sig i peri- eller postmenopause. Mange oplever hedeture, nattesved, søvnproblemer og kognitiv tåge. For en del bliver symptomerne så generende, at de har svært ved at fungere på arbejde eller i sociale sammenhænge.
Alligevel er behandlingen fortsat uensartet. I nogle lande er hormonbehandling svær at få adgang til, mens den i andre ordineres næsten ukritisk. Samtidig mangler mange læger og patienter grundlæggende viden om, hvad menopause indebærer, og hvilke behandlingsmuligheder der findes.
Udbredt uvidenhed blandt både kvinder og læger
"Kvinder ved meget lidt om problemerne ved overgangsalderen," forklarer gynækolog Costantino Di Carlo fra University of Naples Federico II. Han tilføjer, at mange gynækologer heller ikke har tilstrækkelig træning til at håndtere menopausale udfordringer.
I Italien, hvor Di Carlo arbejder, er brugen af MHT blandt de laveste i Europa — kun cirka 7 % af kvinderne får hormonbehandling. Til sammenligning bruges der for 33 millioner euro på kosttilskud til overgangsalderen årligt, mod kun 15 millioner euro på medicinske hormonpræparater.
Årsagen er ofte frygt. Studier fra begyndelsen af 2000'erne, især Million Women Study og Women's Health Initiative (WHI), skabte stor bekymring for risici ved hormonbehandling. Selvom senere genanalyser har vist, at hormonterapi er langt sikrere end først antaget, sidder frygten stadig fast hos både læger og patienter.
Hvad siger den nye vejledning?
Den europæiske vejledning søger at finde en balance mellem de to ekstremer. I 1990'erne blev hormonbehandling set som løsningen på stort set alt. Efter WHI-studierne faldt brugen drastisk. Nu advarer eksperterne mod, at pendulet svinger for langt i den modsatte retning.
"Formålet med vejledningen er at finde en fornuftig mellemvej baseret på evidens," siger professor Mary Ann Lumsden fra University of Glasgow, som har ledet arbejdet med vejledningen.
Blandt de centrale anbefalinger er:
- Tag en helhedsorienteret tilgang: Hormonbehandling er ikke den eneste løsning. Livsstilsændringer, psykosocial støtte og ikke-hormonelle præparater kan også spille en rolle.
- Diagnosticér klinisk: Hos kvinder over 45 år skal diagnosen stilles på baggrund af ændringer i menstruationsmønstret og symptomer som hedeture og nattesved. Hormontests som FSH-måling er ikke nødvendige, da værdierne svinger naturligt.
- Ordinér MHT ved generende symptomer: Hvis en kvinde er under 60 år eller inden for de første 10 år efter menopausen, kan MHT være relevant ved symptomer, der påvirker livskvaliteten.
- Beskyt knoglerne: Hormonbehandling kan forebygge knogletab og reducere risikoen for brud. Hos nogle kvinder kan det overvejes, selv uden symptomer — efter individuel vurdering.
- Vær opmærksom på kontraindikationer: MHT anbefales ikke til forebyggelse af hjertesygdom eller demens. Kvinder med tidligere brystkræft bør generelt undgå systemisk hormonbehandling, men kan i særlige tilfælde få lokal østrogen ved urogenitale symptomer.
- Vælg transdermal østrogen ved visse risikofaktorer: Kvinder med diabetes, migræne med aura eller tidligere blodpropper kan have fordel af hormonbehandling via huden frem for tabletter.
Hvad betyder det for dig?
Hvis du er i overgangsalderen og oplever symptomer, der påvirker din hverdag, er det vigtigt at vide, at hjælp findes. Hormonbehandling kan være tryg og effektiv, når den bruges korrekt og individuelt tilpasset.
Start med at tale med din egen læge om dine symptomer. Hvis du er tøvende over for hormoner, kan livsstilsændringer som regelmæssig motion, sund kost og stresshåndtering også hjælpe. Nogle kvinder har også gavn af naturlig hormonterapi eller ikke-hormonelle præparater.
Husk, at hormonbehandling ikke er farlig for de fleste kvinder — især ikke hvis den startes tidligt i overgangsalderen. Men det kræver en individuel samtale om fordele og risici.
Tal altid med din læge, hvis du har en sygdom, tager anden medicin eller har særlige risikofaktorer.
Konklusion
Den nye europæiske vejledning markerer et vigtigt skridt mod at gøre behandlingen af menopause mere ensartet, tilgængelig og evidensbaseret. Både læger og kvinder har brug for bedre uddannelse og information. Med de rette værktøjer kan overgangsalderen håndteres, så kvinder kan bevare livskvalitet og sundhed gennem denne naturlige fase af livet.
Kilder
Lumsden, M. A. et al. (2025). European Society of Endocrinology clinical practice guideline on the management of menopausal symptoms. European Journal of Endocrinology.
Callari, M. (2025). Can New European Guideline Give Menopause a Makeover?. Medscape
