Et nyt forskningsprojekt fra University of Cambridge viser, at unge voksne med overvægt har en større hypothalamus end normalvægtige personer. Hypothalamus er en lille, men central del af hjernen, der blandt andet styrer sult, mæthed og kroppens hormonelle balance. Fordi den er så lille og ligger dybt i hjernen, har det hidtil været svært at undersøge den detaljeret hos mennesker.
Selvom man længe har vidst, at hypothalamus spiller en vigtig rolle for spiseadfærd, kommer meget af den eksisterende viden fra dyremodeller. Her har forskere kunnet se, hvordan påvirkning af hypothalamus ændrer både appetit og kropsvægt. I mennesker har det været vanskeligere at få præcise målinger, men med avancerede algoritmer kunne forskerne i dette studie analysere MR-scanninger langt mere detaljeret end tidligere.
Hvad undersøgelsen fandt
Forskerne analyserede hjernescanninger fra 1351 unge voksne med forskellige BMI-niveauer. Da de sammenlignede hypothalamus-størrelsen på tværs af grupperne, stod det klart, at både overvægtige og personer med fedme havde en større hypothalamus end normal- og undervægtige deltagere. Forskellene var især fremtrædende i regioner af hypothalamus, som styrer sult- og mæthedssignaler gennem hormoner.
Der viste sig også en tydelig sammenhæng mellem BMI og hypothalamus-volumen: Jo højere BMI, desto større var hypothalamus i gennemsnit. Ifølge forskerne kan dette være en vigtig brik i forståelsen af, hvordan kroppens energiregulering ændrer sig ved overvægt.
Kost, inflammation og hjernesignaler
Dyreforsøg har længe peget på en mulig forklaring. Når dyr udsættes for fedtrige eller kalorietætte diæter, kan der opstå inflammation i hypothalamus efter ganske få dage. Denne inflammation kan påvirke hjernens evne til at registrere mæthed og regulere stofskiftet. Over tid kan det gøre det sværere at mærke, hvornår man har spist nok, og føre til yderligere vægtøgning.
I flere studier har forskerne set, at ændringer i hypothalamus både kan komme før og efter vægtøgning. Det skaber en kompleks dynamik, hvor hjernen og kroppen kan påvirke hinanden i en form for feedback-loop, der gør regulering af appetit og vægt mere udfordrende.
Det nye studie kan ikke afgøre, om den større hypothalamus opstår som følge af overvægt, eller om nogle mennesker fødes med strukturelle forskelle, der gør dem mere tilbøjelige til at spise mere. Begge muligheder er plausible, og det kan også være, at de inflammerede processer, der ses i dyremodeller, spiller en lignende rolle hos mennesker.
Hvad betyder det i praksis?
Resultaterne viser, at hjernen sandsynligvis spiller en større rolle i udviklingen og vedligeholdelsen af overvægt, end man tidligere har troet. Det udfordrer ideen om, at vægt primært handler om viljestyrke. I stedet peger studiet på, at biologiske ændringer i hjernens appetitregulering kan påvirke, hvordan kroppen reagerer på kost og energibalance.
Forskerne håber, at denne nye viden kan bidrage til bedre forståelse af overvægt og måske danne basis for fremtidige behandlinger, der retter sig mod hjernens reguleringsmekanismer.
Konklusion
Studiet fra University of Cambridge viser, at unge voksne med overvægt har en tydeligt større hypothalamus end normalvægtige. Det er stadig uklart, om strukturforskellene er en årsag til eller konsekvens af vægtøgning, men resultaterne giver ny indsigt i de biologiske mekanismer, der forbinder kost, inflammation, appetit og hjernens rolle i energistyring.
Kilder
- Meredith, S. (2023). Overweight and Obesity Linked with Hypothalamus Inflammation. Medscape. Hentet d. 27/11-2025.
- Brown, S., et al. (2023). Hypothalamic volume is associated with body mass index. ScienceDirect. Hentet d. 27/11-2025.
