Når vi taler om sund aldring, tænker vi ofte på motion og kost. Men ny forskning peger på noget endnu vigtigere: Mening, sociale relationer og mental trivsel kan være afgørende for, hvordan hjernen ældes.
Det var budskabet fra den belgiske neuropsykolog Benjamin San Deville ved et foredrag på Liège Universitet i november 2025. Hans pointe er klar: Det handler mindre om at løse krydsogtværs, og mere om at leve et liv, der giver mening.
Hukommelse forsvinder ikke bare med alderen
Deville startede med at slå hul på en myte: At hukommelsen automatisk bliver værre, når vi bliver ældre. "Det er fake news," sagde han, men tilføjede hurtigt et vigtigt forbehold.
Hukommelsen består af flere systemer, og de påvirkes forskelligt:
- Arbejdshukommelse er følsom over for alder og stress
- Episodisk hukommelse (fx minder om hændelser) svækkes let, men bevares oftest godt
- Proceduremæssig hukommelse (fx at cykle eller bruge redskaber) er meget robust – selv ved demens
- Semantisk hukommelse (viden og ordforråd) kan faktisk forbedres med alderen
Deville understregede, at problemer med hukommelsen ofte ikke skyldes en hjerneskade. I stedet kan stress, træthed, multitasking og negative forventninger spille en større rolle, end vi tror. Faktisk viser studier, at hvordan vi opfatter vores egen hukommelse, påvirker vores faktiske præstation – og endda vores levetid.
Skal du træne hjernen med Sudoku?
Nej, ifølge Deville. Daglige opgaver som krydsogtværs eller Sudoku gør dig bedre til netop dén opgave – men de forbedrer ikke hukommelsen generelt. Du husker ikke en samtale bedre eller finder dine nøgler hurtigere af at løse gåder.
Det, der derimod har dokumenteret effekt, er:
- At lave ting, du nyder - det sænker stressniveauet og produktionen af kortisol, som skader hukommelsen og din søvn
- Motion - øger ilt- og næringsstofforsyningen til hjernen og fremmer BDNF (brain-derived neurotrophic factor), et protein der støtter dannelsen af nye nerveceller
- God søvn - dyb søvn er afgørende for hukommelseskonsolidering
Kort sagt: Vælg aktiviteter ud fra glæde - ikke ud fra hvad du "burde" gøre.
De blå zoner - et levende eksperiment
For at forstå, hvad der skaber sundhed i alderdommen, kiggede Deville på de såkaldte blå zoner: Okinawa (Japan), Ikaria (Grækenland), Nicoya-halvøen (Costa Rica), Ogliastra (Italien) og Loma Linda (USA). Her lever usædvanligt mange mennesker op i 90'erne eller længere - og i god form.
Deres kostmønster er ret ens: Meget grønt, nødder, rodfrugter, minimal mængde kød og mejeriprodukter, få forarbejdede fødevarer. Men fysisk aktivitet og kost er kun én del af historien.
Det psykologiske billede er mindst lige så vigtigt:
- Stærk følelse af mening med livet - fx "ikigai" i Okinawa ("grunden til at stå op om morgenen")
- Tætte sociale netværk - familie, venner, naboer man ser dagligt
- Spirituelle eller kulturelle ritualer, der giver struktur og fællesskab
Deville forklarede, at denne mentale arkitektur styrker stresshåndtering, fremmer sunde vaner og skaber kognitiv modstandskraft - altså evnen til at håndtere livets udfordringer, også hvis hjernen bliver påvirket.
Et eksempel fra Belgien
Deville brugte sin egen bedstemor, Alice, som eksempel. Hun er 96 år gammel, fysisk aktiv og mentalt skarp - og hendes liv afspejler mange af de træk, man ser i de blå zoner.
Alice har ni børn og en stor udvidet familie. Hun ønsker at være til stede ved fødselsdage, bryllupper og fødslerne af oldebørn. Hun bor i en lille belgisk landsby, hvor nabohjælp stadig er en selvfølge. Hun har en tro, som giver hende mening og et fællesskab.
Da de talte om døden, svarede Alice: "Jeg har ikke tid til at dø." Deville beskrev det som både humoristisk og poetisk - og samtidig en af de bedste forklaringer på, hvad forskningen egentlig prøver at sige: At have noget at leve for, holder os i live.
Hvad betyder det for dig?
Deville havde et klart råd: Gør ting, der giver dig glæde, og brug dem til at skabe sociale relationer.
- Kan du lide at læse? Gå på biblioteket.
- Motion? Find andre, der nyder det samme.
- Håndarbejde? Deltag i en workshop.
- Film? Gå i biografen sammen med andre.
Tving dig ikke til aktiviteter, bare fordi de "skulle være gode for dig".
Det vigtigste er ikke opgaven i sig selv - men oplevelsen af mening, tilhørsforhold og glæde.
Konklusion
Sund aldring handler ikke kun om, hvad vi spiser eller hvor meget vi træner, selvom det selvøflgelig også har stor betydning. Mindst lige så vigtigt er det liv, vi lever psykologisk: Har vi et formål? Føler vi os forbundet med andre? Giver vores hverdag mening?
Forskningen fra de blå zoner og Devilles egen bedstemor viser, at svaret på disse spørgsmål kan have en dyb - og målbar - indflydelse på vores hjerne, vores helbred og vores levetid.
Kilder
Daelen, O. (2025). No Time to Die: Is Well-Being the Elixir for Healthy Aging?. Medscape
