Du ved det måske ikke, men din hjerne indeholder sandsynligvis plastik. Meget plastik. Faktisk langt mere, end forskerne har fundet i nogen anden del af kroppen.
Et nyt studie fra University of New Mexico viser, at mikroplastik og nanoplastik — bittesmå plastikpartikler helt ned til 1 nanometer — ophobes i hjernen i langt større mængder end i lever eller nyrer. Og mængderne stiger år for år.
Hvad er mikroplastik og nanoplastik?
Mikroplastik er plastikpartikler mindre end 5 millimeter. Nanoplastik er endnu mindre — helt ned til 1 nanometer, hvilket er omtrent 100.000 gange tyndere end et menneskehår.
Disse partikler stammer fra nedbrydning af plastikprodukter, som vi omgiver os med hver dag: vandflasker, fødevareemballage, tekstiler, tandpasta og utallige andre genstande.
Selv om plastik ikke nedbrydes biologisk, kan det fragmenteres til mindre og mindre stykker. Disse partikler ender i vores mad, drikkevand og den luft, vi indånder.
Hvad viser forskningen?
Forskerne analyserede væv fra omkring 30 afdøde personer samlet ind fra biobanker i USA. De målte koncentrationen af nano- og mikroplastik i hjerne, lever og nyrer ved hjælp af to metoder:
- Traditionel lysmikroskopi, som kan se større mikroplastikpartikler
- Gaskromatografi-massespektrometri, som kan detektere de mindste nanoplastikpartikler
Resultaterne var overraskende. Mens lever og nyrer — organer, der filtrerer blodet — havde relativt små mængder plastik, var koncentrationen i hjernen dramatisk højere.
I frontallappen målte forskerne omkring 4.000 mikrogram plastik per gram hjernevæv. Frontallappen vejer cirka 500 gram, hvilket betyder, at den gennemsnitlige person har omkring 2 gram plastik i frontallappen alene — svarende til vægten af en almindelig frysepose.
Endnu mere foruroligende: Mængderne stiger. Personer, der døde i 2024, havde dobbelt så meget plastik i hjernen som personer, der døde omkring 2016. Denne stigning var uafhængig af køn, race eller alder. Den eneste faktor, der betød noget, var året, man døde.
Derfor lader plastikken sig ophobes i hjernen
Du tænker måske: Burde blod-hjerne-barrieren ikke beskytte os mod dette?
Det gør den faktisk — delvist. Blod-hjerne-barrieren holder de større mikroplastikpartikler ude. Men nanoplastikpartiklerne er så små, at de passerer igennem. Og når de først er derinde, bliver de tilsyneladende værende.
Forskerne identificerede, at størstedelen af plastikken var polyethylen — den mest producerede plastiktype i verden. Polyethylen findes i vandflasker, plastikfilm, opbevaringsbokse og indkøbsposer.
Sammenhæng med demens?
En særligt bekymrende opdagelse var, at personer med demens havde endnu højere koncentrationer af plastik i hjernen — mellem 20.000 og 50.000 mikrogram per gram. Det svarer til omkring 10 fryseposer fordelt i frontallappen.
Men betyder det, at plastik forårsager demens?
Det ved vi ikke endnu. Det kan være omvendt: Personer med demens kan have en svækket blod-hjerne-barriere, som lader mere plastik trænge igennem. Fremtidige studier må vise, om der er en direkte årsagssammenhæng.
Nuancer og begrænsninger
Studiet viser kun, at plastik er til stede i hjernen — ikke at det er direkte skadeligt. Dyreforsøg har dog vist tegn på betændelse og celleforandringer ved eksponering for mikroplastik.
Desuden er dataene baseret på obduktioner, hvilket betyder, at vi ikke kan følge individer over tid. Vi ved ikke præcist, hvornår plastikken ophobes, eller hvordan kroppen reagerer på den.
Endelig kan studiet ikke fastslå de nøjagtige kilder til eksponeringen hos de enkelte personer. Men andre undersøgelser har peget på nogle hovedårsager.
Hvor kommer plastikken fra?
Mikroplastik og nanoplastik er bogstaveligt talt overalt. Vi får dem via tre hovedveje:
- Mad og drikke: En analyse viste, at personer, der primært drikker vand fra plastikflasker, indtager cirka 90.000 ekstra plastikpartikler om året sammenlignet med dem, der drikker postevand (4.000 partikler). Takeaway-bokse, især når de opvarmes i mikrobølgeovnen, frigiver også store mængder mikroplastik. Samme gælder plastikbestik og tallerkener.
- Luften vi indånder: Op mod halvdelen af vores plastikeksponering sker gennem indånding. Fibre fra tæpper, støv fra plastikgenstande og partikler fra slidte tekstiler ender i luften omkring os.
- 3. Kontakt med produkter: Kosmetik, tandpasta og shampoo indeholder ofte mikroplastik. Det samme gør mange tekstiler lavet af syntetiske fibre som polyester.
Hvad betyder det for dig?
Du kan ikke helt undgå mikroplastik i det moderne samfund. Men du kan reducere din eksponering betydeligt:
- Skift til genanvendelige drikkevandsdunke: Brug en genbrugsflaske af glas, rustfrit stål eller aluminium i stedet for plastikflasker. Det er den nemmeste og mest effektive ændring.
- Undgå opvarmning af mad i plastik: Overfør altid mad til en keramik- eller glastallerken, før du varmer det i mikrobølgeovnen.
- Vælg løsvarer og friske fødevarer: Jo mindre emballage, jo mindre eksponering. Køb frugt, grønt og andre produkter uden unødvendig indpakning.
- Reducer brug af syntetiske tekstiler: Tæpper, gardiner og tøj af syntetiske fibre frigiver mikroplastik til luften. Overvej naturlige materialer som bomuld, uld eller hør.
- Rengør hyppigt: Støvsugning og aftørring af støv reducerer mængden af mikroplastik i luften derhjemme.
Tal med din læge, hvis du har bekymringer om din sundhed eller eksponering for miljøgifte.
Konklusion
Plastik er overalt — også i vores hjerner. Ny forskning viser, at nanoplastik ophobes i frontallappen i mængder langt højere end i andre organer, og at koncentrationerne stiger år for år.
Vi ved endnu ikke præcist, hvilken sundhedsrisiko dette udgør. Men det er klart, at disse partikler ikke hører hjemme i vores kropper.
På individniveau kan du reducere eksponeringen ved at vælge genanvendelige beholdere, undgå opvarmning i plastik og begrænse kontakt med syntetiske materialer. På samfundsniveau kræver det politiske tiltag for at reducere plastikproduktion og -forbrug.
Kilder
- Wilson, F. P. (2025). There’s a Sandwich Bag of Plastic in Your Brain. Medscape. Hentet d. 23/01-2025.
