Vi har længe fået at vide, at fed mad fører til vægtøgning, fordi den indeholder mange kalorier. Men i dag ved forskere, at historien er meget mere nuanceret. En fedtrig kost ændrer nemlig tarmens bakterier på måder, der kan påvirke hele kroppen, fra blodsukker og vægt til inflammation og risikoen for kroniske sygdomme.
Nye studier viser, at det ikke kun er maden, der gør forskellen, men den måde, vores tarmbakterier reagerer på den. Og netop det kan forklare, hvorfor to mennesker kan spise det samme og stadig have helt forskellig vægtudvikling.
Hvad sker der med tarmfloraen, når vi spiser meget fedt?
Tarmfloraen, de billioner af bakterier, der bor i vores tarme, fungerer som et lille økosystem. Bakterierne hjælper os med at fordøje maden, styre inflammation, regulere immunforsvaret og holde vægten stabil. Men når kosten bliver meget fedtrig, ændrer dette økosystem sig hurtigt.
Forskning viser, at en fedtrig kost typisk:
- mindsker variationen i tarmbakterier
- øger de bakterier, der forbindes med betændelse
- hæmmer bakterier, der beskytter tarmens slimhinde
Nogle ændringer sker på få dage. Og de ser ud til at være ret ens på tværs af både mennesker og dyr, uanset gener. Det fortæller os, at kosten spiller en overraskende dominerende rolle.
Et eksempel er bakterien Akkermansia, som styrker tarmens barriere og har en tæt kobling til sund vægt. Når antallet af denne bakterie falder, bliver tarmen svagere, og risikoen for inflammation og vægtøgning stiger.
Hvorfor ubalance i tarmfloraen kan gøre det lettere at tage på
Når tarmfloraen kommer i ubalance, kan kroppen begynde at lagre mere energi og blive mindre tilbøjelig til at forbrænde den. Noget af det mest overraskende fra forskningen er, at tarmen faktisk kan afgøre, hvor mange kalorier vi trækker ud af den samme portion mad. Nogle bakterier er specialister i at udvinde ekstra energi fra fibre og ufordøjelige kulhydrater, og derfor kan to personer spise præcis det samme måltid og alligevel optage meget forskellige mængder energi, alene på grund af forskelle i deres mikrobiom.
Dyreforsøg viser endda, hvor kraftig denne effekt kan være. Når forskere overfører tarmbakterier fra overvægtige mus til helt slanke mus, begynder de slanke dyr at tage på, uden at de spiser mere. Det “obesogene” mikrobiom i sig selv gør kroppen bedre til at trække energi ud af maden og lagre den som fedt. Med andre ord kan tarmfloraen fungere som en intern “kalorieforstærker”.
En ubalanceret tarmflora kan samtidig gøre tarmvæggen mere gennemtrængelig. Det betyder, at bakterielle stoffer kan slippe over i blodbanen og skabe en form for stille, kronisk inflammation. Denne lavgradige inflammation forbindes med øget appetit, insulinresistens, lettere fedtlagring og mere træthed, altså netop de mekanismer, der gør vægtregulering sværere. Interessant nok viser studier, at både inflammationen og forandringerne i tarmen ofte kommer før vægten stiger, hvilket tyder på, at tarmfloraen kan være en drivkraft i vægtøgning og ikke kun en konsekvens af den.
Hvilke sygdomme påvirkes af en fedtrig kost og et ændret mikrobiom?
Forskningen peger på, at en ubalanceret tarmflora kan spille en rolle i flere store sygdomsområder. Når fedtrig kost ændrer sammensætningen af tarmens bakterier, kan nogle bakterier begynde at danne stoffer, der påvirker kroppen i en mere skadelig retning. Det gælder blandt andet produktionen af kræftfremkaldende forbindelser, som øger risikoen for tarm- og leverkræft. I enkelte dyreforsøg har man endda kunnet “overføre” en forhøjet kræftrisiko alene ved at flytte tarmbakterier fra et dyr til et andet.
Også hjerte-kar-systemet påvirkes. Visse bakterier kan omdanne næringsstoffer til TMAO, et stof der er tæt knyttet til åreforkalkning. Forsøg viser, at tarmflora fra dyr med høj risiko for hjerte-kar-sygdom kan påvirke raske dyr på samme måde, blot ved at overføre bakteriesammensætningen.
Inden for diabetesforskningen er der en tydelig forbindelse mellem insulinresistens og ændret tarmflora. Personer med nedsat insulinfølsomhed har ofte et mikrobiom, der skiller sig ud fra metabolisk raske mennesker, og flere studier viser, at disse forandringer i tarmen kan opstå, før blodsukkeret begynder at stige.
Selv hjernen påvirkes. Tarmen kommunikerer med nervesystemet gennem den såkaldte tarm-hjerne-akse, og ændringer i mikrobiomet kan påvirke både humør, adfærd og kognition. I dyreforsøg har man set, at tarmflora fra dyr på fedtrig kost kan overføres til raske dyr og ændre deres adfærd — uden at hjernen direkte er blevet påvirket på andre måder.
Kan vi rette op på skaden?
Ja, og det er noget af det mest opmuntrende i hele feltet. Tarmfloraen er utroligt formbar og kan ændre sig på få dage, når kosten ændres.
Probiotika kan i nogle tilfælde dæmpe inflammation, styrke tarmbarrieren og mindske vægtøgning i dyremodeller, samtidig med at de kan have en positiv effekt på blodsukkerbalancen. Prebiotiske fibre giver gode bakterier bedre vækstbetingelser og kan øge følelsen af mæthed og reducere tendensen til vægtøgning. Polyfenolrige planteekstrakter, som grøn te og tranebær, kan desuden flytte mikrobiomet i en mere balanceret retning og dæmpe inflammatoriske processer.
Den mest gennemgribende effekt kommer dog fra kosten som helhed. Når en fedtrig, forarbejdet kost udskiftes med mere plantebaseret, fiberrig og naturlig kost, sker der ofte hurtige ændringer i både tarmfloraen og kroppens generelle sundhedstilstand.
Konklusion
En fedtrig kost handler om meget mere end kalorier. Den påvirker hele kroppens indre økosystem og kan gøre det lettere at tage på, fremme lavgradig inflammation og øge risikoen for en række kroniske sygdomme. Men samtidig er tarmfloraen noget af det mest formbare, vi har. Selv små ændringer i retning af mere fibre, grøntsager og sunde fedtstoffer kan hjælpe kroppen tilbage i balance og mindske risikoen for både overvægt og sygdom.
Kilder
Murphy, E., et al. (2016). Influence of High-Fat-Diet on Gut Microbiota: A Driving Force for Chronic Disease Risk. National Library of Medicine.
