Ny forskning peger på, at hvornår du spiser, kan være lige så vigtigt som hvad du spiser, særligt hvis du arbejder om natten. Skifteholdsarbejde er forbundet med en øget risiko for hjertesygdomme, forhøjet blodtryk og forstyrret blodsukker, og forskere verden over forsøger at finde strategier, der kan mindske belastningen på kroppen. Et nyt studie fra Brigham and Women’s Hospital og Harvard Medical School giver et overraskende bud: Måske kan man beskytte hjertet ved at lade sine måltider følge dagslyset, selv når ens arbejdsdag ligger i mørket.
Hvorfor tidspunktet betyder noget
Menneskets krop er styret af en indre døgnrytme, som regulerer alt fra hormoner og temperatur til fordøjelse, blodtryk og hjertets rytme. Systemet er skabt til et liv, hvor vi er aktive og spiser i dagtimerne, mens natten er reserveret til hvile og faste. Når man vender denne rytme om, som er noget nattearbejdere gør flere gange om ugen, opstår der en biologisk ubalance. Organer som hjertet og leveren arbejder ganske enkelt mindre effektivt om natten, og det påvirker kroppens evne til at håndtere et måltid.
Forskerne bag studiet forklarer det som en form for intern “misforståelse”: Kroppen tror, den skal hvile, mens vi insisterer på at spise. Det giver en situation, hvor de systemer, der skal nedtones, pludselig bliver aktiveret. Over tid kan det være med til at forklare den forhøjede risiko for hjerte-kar-problemer hos skifteholdsarbejdere.
Sådan blev studiet gennemført
Det nye studie tog dette spørgsmål helt ind i laboratoriet. Her gennemgik 19 unge, raske deltagere et to uger langt forløb, hvor alt blev kontrolleret: lys, mørke, søvntider, aktivitet og spisetider. Deltagerne havde ingen adgang til uret, dagslys eller elektroniske enheder. Formålet var at skabe en standardiseret døgnrytmeforstyrrelse, som kunne sammenlignes på tværs af deltagerne.
De blev opdelt i to grupper. Den første gruppe spiste både om dagen og om natten, præcis som mange mennesker på nattevagter ender med at gøre. Den anden gruppe arbejdede også om natten, men spiste kun i deres “biologiske dag”, altså i de timer, hvor kroppen normalt forventer mad. Derudover indgik deltagerne i særligt strenge måleperioder, hvor de skulle være vågne i over 30 timer i svag belysning, mens forskerne målte hjerteslag, blodtryk og blodmarkører uden påvirkning fra søvn eller bevægelse.
Disse forhold gjorde det muligt at isolere, hvad måltidstiming i sig selv gør ved kroppen, hvilket er noget der ellers er svært at undersøge i almindelige livssituationer.
Hvad forskerne fandt
Resultaterne var slående. Den gruppe, der spiste om natten, viste tydelige tegn på øget stress i hjertet: Hjerterytmevariabiliteten faldt, hvilket betyder, at hjertet bliver mindre fleksibelt og mere belastet. Samtidig steg niveauet af PAI-1, som er et stof i blodet, der øger risikoen for blodpropper. Disse ændringer opstod allerede efter få dages døgnrytmeforstyrrelse.
I den gruppe, der kun spiste om dagen, så man derimod ingen af disse negative ændringer. Deres hjerterytme forblev stabil, og stigningen i PAI-1 udeblev. Faktisk faldt deres blodtryk en smule, selvom de gennemgik det samme nattearbejde. Den eneste forskel var tidspunktet for deres måltider.
Med andre ord: Når måltiderne følger døgnrytmen, selv når søvnen ikke gør, ser kroppen ud til at kunne modstå en del af den belastning, nattearbejde ellers medfører.
Hvad betyder det for mennesker, der arbejder om natten?
Selvom studiet blev udført i et laboratorie og på unge, raske deltagere, peger det i en retning, der er relevant for mange skifteholdsarbejdere. Det antyder, at kroppen reagerer langt mere gunstigt, når mad ikke gives om natten. Det gælder selv i situationer, hvor søvnen er helt vendt rundt.
Studiet siger ikke, at alle nattevagter skal faste fuldstændigt. Der er stor forskel på laboratorieforhold og virkelighedens arbejdspladser, hvor træthed, sociale forhold og praktiske behov spiller ind. Men det peger på, at der kan være en reel sundhedsgevinst ved at forsøge at lægge de største måltider i dagtimerne og undgå tunge måltider midt om natten. Selv små justeringer kan potentielt mindske den fysiologiske stress på hjerte og kar.
Et nyt perspektiv på skifteholdsarbejde
Dette studie giver en af de hidtil klareste demonstrationer af, at måltidstiming er et biologisk signal, som kroppen reagerer stærkt på. Det fungerer nærmest som en slags intern “solopgang” for organerne, selv når søvnen foregår på mærkelige tidspunkter. Hvis fremtidige studier kan bekræfte disse resultater i større og mere realistiske sammenhænge, kan måltidstiming blive et vigtigt værktøj i forebyggelsen af hjerte-kar-sygdomme hos nattearbejdere.
For nu giver studiet os en enkel og intuitiv hovedpointe: Når vores arbejde ikke kan følge solen, kan vores måltider måske gøre det.
Kilder
- Hilleary, M. (2025). Aligning Meals With Body Clock Could Ease Heart Risks. Medscape. Hentet d. 05/12-2025.
- Chellappa, S., et al. (2025). Daytime eating during simulated night work mitigates changes in cardiovascular risk factors: secondary analyses of a randomized controlled trial. Nature. Hentet d. 05/12-2025.
