Middelhavsdiæt, fuldkorn og grønne grøntsager er længe blevet koblet til en sundere hjerne. Men kan en bestemt kost faktisk forebygge demens? Et klinisk studie satte den såkaldte MIND-diæt på prøve – og resultaterne var mindre overbevisende, end man havde håbet. Alligevel gemmer dataene på interessante pointer om både kalorieindtag og langtidseffekt.
Hvad er MIND-diæten?
MIND står for Mediterranean–DASH Intervention for Neurodegenerative Delay. Den kombinerer elementer fra middelhavskosten og DASH-diæten, som begge tidligere er koblet til bedre hjerte-kar- og hjernehelbred. Grundideen er enkel: mere fisk, fuldkorn, grøntsager, nødder og bær – og mindre sukker, rødt kød og mættet fedt.
Et af de mest kontrollerede studier af sin slags
I det treårige randomiserede studie ledet af Martha Clare Morris og Lisa Barnes blev 604 overvægtige voksne med forhøjet risiko for Alzheimers sygdom fordelt til enten en MIND-diæt eller en kontrolgruppe med deres sædvanlige kost. Begge grupper skulle dog også følge en mild kalorierestriktion med mål om 3–5 % vægttab.
Forskerne målte kognitive funktioner gennem 12 tests fordelt på områder som hukommelse, sproglig forståelse og reaktionsevne – og supplerede med MR-scanninger af hjernen ved start og efter tre år.
Efter tre år havde begge grupper forbedret deres kognitive score en smule, men forskellen mellem dem var ikke signifikant. Heller ikke hjernescanningerne viste forskelle i hjernevolumen eller hippocampus, som er central for hukommelse.
Ved første øjekast kunne det ligne et nederlag for MIND-diæten. Men et nærmere blik afslører flere vigtige nuancer.
Kalorierestriktion ser ud til at spille hovedrollen
Begge grupper tabte sig omtrent lige meget, og det var specielt i det første år – hvor vægttabet var størst – at man så de største kognitive forbedringer. Det tyder på, at selve vægttabet og forbedret metabolisk sundhed kan være den primære forklaring. Deltagerne havde i gennemsnit forhøjet blodtryk, let diabetes og overvægt – alle faktorer, der belaster hjernen. Et vægttab på blot få procent kan forbedre blodtryk, insulinfølsomhed og blodgennemstrømning i hjernen.
Som Peter Attia bemærker, kan forsøgets design derfor have “udjævnet” forskellene mellem diæterne: når begge spiser færre kalorier, bliver det svært at skelne kostmønstrenes selvstændige effekt.
Mulige forklaringer på beskedne resultater
Selvom forsøget var grundigt designet, var der flere faktorer, der kan have udvandet effekten af MIND-diæten:
- Selvrapporterede spørgeskemaer: Deltagerne oplyste, at de fulgte MIND-diæten flittigt, men blodprøver viste noget andet. Biomarkører som lutein og betakaroten faldt allerede efter det første år, hvilket tyder på, at mange ikke holdt kosten lige så konsekvent gennem hele perioden.
- For kort varighed: Demens og kognitiv aldring udvikler sig over årtier. Et treårigt forsøg er sandsynligvis for kort til at fange langsigtede ændringer – især hos personer, der allerede havde forhøjet risiko. Forskerne peger selv på, at studiet både var for lille og for kort til at vise de reelle fordele af et sundt kostmønster.
- To ændringer i stedet for én: For at undgå, at MIND-gruppen automatisk tabte sig mere (fordi kosten naturligt har lav energitæthed), fik begge grupper en mild kalorierestriktion. Men det betød, at man ændrede både kosttype og kalorieindtag samtidig, hvilket gjorde det umuligt at isolere MIND-diætens egentlige effekt.
Hvad betyder det for dig?
Selvom MIND-diæten ikke “vandt” i dette forsøg, betyder det ikke, at den er virkningsløs. Tværtimod viser mange observationsstudier, at personer, der spiser efter principperne, har lavere risiko for Alzheimers og kognitivt forfald. Studiet her fortæller blot, at når man kontrollerer for kalorieindtag, er effekten svær at isolere.
Det mest robuste fund er, at kaloriebalance og vægtkontrol spiller en central rolle for hjernens sundhed. En sund kost kan være en vej dertil – og MIND-diæten er stadig et af de kostmønstre, der naturligt understøtter et lavere kalorieindtag, mindre inflammation og bedre kredsløb.
Konklusion
Barnes-studiet er det mest omfattende kliniske forsøg, der hidtil har testet MIND-diæten. Resultaterne var beskedne, men peger ikke på, at kosten er uden betydning – snarere at effekten kan afhænge af varighed, efterlevelse og vægttab.
For dig som læser er budskabet klart: et stabilt energiniveau, sunde madvalg og vægtbalance er stadig blandt de bedste måder at beskytte hjernen på. Og hvis MIND-diætens grøntsager, bær og fuldkorn hjælper dig med det, er der ingen grund til at vente på flere studier.
Kilder
Barnes, L. L., et al. (2023). Trial of the MIND Diet for Prevention of Cognitive Decline in Older Persons. NEJM.
Attia, P. (2023). The MIND diet on trial: can diet choices impact cognitive health?. PeterattiaMD.
