Kunstige sødemidler og tarmflora – den oversete sammenhæng

FORSKNING | Fordøjelse & Tarme | Immunforsvar
30/06/2025 Læsetid: 5 minutter

Lyt til artiklen

Audio generated by DropInBlog's Blog Voice AI™ may have slight pronunciation nuances. Learn more

Kunstige sødemidler som aspartam, saccharin og sucralose er blevet populære alternativer til sukker, især blandt dem, der ønsker at tabe sig eller holde styr på blodsukkeret. Men selvom de er kaloriefri og ikke påvirker blodsukkeret direkte, peger flere nyere studier på, at de måske ikke er så uskadelige, som de først blev betragtet – især når det kommer til kunstige sødemidler og tarmflora.

Når sødt bliver surt for tarmfloraen

I de senere år er forskere begyndt at se nærmere på, hvordan kunstige sødemidler påvirker tarmens mikrobiom – det komplekse samfund af bakterier, der spiller en afgørende rolle for vores immunforsvar, stofskifte og fordøjelse. Og resultaterne giver anledning til bekymring.

Flere studier viser, at kunstige sødemidler og tarmflora ikke nødvendigvis er et harmonisk match. Nogle af disse stoffer kan nemlig forstyrre balancen i tarmen og fremme en tilstand kaldet dysbiose – en ubalance, hvor de gavnlige bakterier fortrænges, og skadelige bakterier får overtaget. Dette kan bidrage til mild betændelse, nedsat tarmbarriere (leaky gut) og dårligere glukosetolerance.

Forskning har blandt andet vist, at mus, som fik saccharin, sucralose og aspartam, gav højere risiko for at udvikle glukoseintolerance, og at denne effekt kunne overføres til andre mus via tarmbakterierne – et tegn på, at mikrobiomet spiller en afgørende rolle i den negative effekt. Andre laboratoriestudier har vist, at disse sødemidler kan gøre bakterier som E. coli og Enterococcus faecalis mere aggressive – de bliver bedre til at klæbe sig til tarmvævet, danne biofilm og udskille toksiner, som skader tarmcellerne. Det kan i sidste ende føre til inflammation og sygdom.

Dyreforsøg viser desuden, at sucralose kan mindske mængden af gavnlige bakterier, hæmme dannelsen af aminosyrer og øge markører for inflammation. I nogle tilfælde er sucralose endda forbundet med genotoksicitet – altså evnen til at skade DNA – samt med øget udtryk af gener relateret til kræft og oxidativt stress.

Men ikke alle sødemidler er skabt lige

Selvom flere sødemidler rejser sundhedsmæssige bekymringer, tyder forskningen også på, at nogle alternativer kan være mere skånsomme over for tarmfloraen – og måske endda gavnlige.

Erythritol, som findes naturligt i frugt og fermenterede fødevarer, ser i nogle studier ud til at forbedre glukosetolerance og mindske tarmbetændelse. Det er et ikke-fermenterbart sukkeralkohol, hvilket betyder, at det ikke nærer tarmbakterierne og derfor i mindre grad forstyrrer mikrobiomet. Dog har nogle nyere studier vist, at høje koncentrationer af erythritol i blodet muligvis kan øge risikoen for blodpropper – en hypotese, der endnu er omdiskuteret og kræver mere forskning.

Et andet interessant stof er glycyrrhizin fra lakridsrod, som i små mængder har vist sig at have antiinflammatoriske og antimikrobielle egenskaber og muligvis kan øge mængden af beskyttende tarmbakterier. Men for højt indtag kan give forhøjet blodtryk – så også her gælder det om at holde sig inden for moderate mængder.

Hvad betyder det for dig?

Hvis du ofte drikker light-sodavand, bruger kunstige sødemidler i kaffen eller spiser produkter mærket som “sukkerfri”, kan det være værd at overveje, hvordan det påvirker din tarmflora. Selvom produkterne ikke indeholder kalorier, kan de ændre din tarmbalance på en måde, som potentielt øger risikoen for insulinresistens, betændelsestilstande og metaboliske sygdomme.

Det er særligt vigtigt at være opmærksom, hvis du i forvejen kæmper med fordøjelsesproblemer, autoimmune lidelser eller blodsukkerubalancer – for i disse tilfælde kan en velfungerende tarmflora være afgørende for at holde symptomer i skak.

Hvad kan du gøre?

Hvis du gerne vil passe bedre på din fordøjelse og støtte en sund tarmflora, er der flere ting, du selv kan gøre – især når det gælder balancen mellem kunstige sødemidler og tarmflora.

Skru ned for de kunstige sødemidler: Du behøver ikke undgå dem helt, men prøv at begrænse mængden og undgå dagligt forbrug.
Vælg naturlige alternativer med omtanke: Stevia, erythritol og små mængder honning kan være bedre valg – men heller ikke disse er helt neutrale.
Styrk tarmen med fibre og fermenterede fødevarer: Fibre fra grøntsager, bær og fuldkorn samt mælkesyrebakterier fra fx yoghurt, kefir og surkål kan støtte de gode bakterier.
Væn dig til mindre sødt: Studier viser, at smagsløgene kan tilpasse sig hurtigt, og at søde smage kan virke overvældende, når man først har vænnet sig af med dem.

Konklusion

Kunstige sødemidler blev oprindeligt udviklet for at mindske risikoen for overvægt og diabetes, men forskning tyder nu på, at de i stedet kan medvirke til problemer – især gennem deres indvirkning på tarmens bakterieliv. Det betyder ikke, at du aldrig må røre en light-drik igen, men det kan være klogt at se sødemidler som en midlertidig løsning snarere end en daglig vane. Og vælger du at bruge dem, så gå efter de mindst problematiske – og lyt til din krop.